Formodet narkosmugler skudt i hovedet

En mistænkt narkosmugler skal afgive forklaring i eftermiddag. En anden mistænkt er indlagt, mens en tredje er død, efter der blev åbnet ild under politiaktion i nordjysk havn.

Smuglerbåden hejses op på lastbil for at blive kørt væk tidligt mandag morgen på Aalbæk Havn
Smuglerbåden hejses op på lastbil for at blive kørt væk tidligt mandag morgen på Aalbæk Havn

En af de tre mistænkte norske smuglere, som endte i skudveksling med politiet søndag aften i Aalbæk Havn mellem Skagen og Frederikshavn, skal forklare sig i et lukket grundlovsforhør senere mandag. Det oplyste politiet på et pressemøde i Aalborg i kølvandet på skudepisoden.

En anden blev såret af politiets skud og er derfor endnu ikke i stand til at afgive forklaring, mens den tredje mistede livet.

Ifølge politiet endte det med skud på vandet, da de formodede smuglere forsøgte at flygte fra både dansk og norsk politi i en motorbåd, som også havde fragtet dem til Danmark. Den ene gerningsmand trak et skydevåben og skød mod ordensmagten. En betjent fra PETs særlige aktionsstyrke blev ifølge Den Uafhængige Politiklagemyndighed ramt to gange i lysken, men er uden for livsfare, mens den ene af de mistænkte altså mistede livet af politiets modsvarende skud. Han blev blandt andet ramt i hovedet, fortæller politiet.

I forbindelse med aktionen har politiet beslaglagt 250 kilo hash og flere køretøjer, og et våben fra motorbåden er sikret. Nordjyllands Politi vil ikke udelukke, at der er flere gerningsmænd i sagen, hvorfor grundlovsforhøret bliver holdt for lukkede døre. Dog har eventuelt andre gerningsmænd ikke været med i den konkrete episode søndag aften.

Aktionsstyrken var med til episoden, fordi det lokale politi ikke er rustet til aktioner på vand, mens styrken er trænet i det.

Politiets Uafhængige Politiklagemyndighed er gået ind i sagen, fordi en mistænkt er blevet dræbt af politiet.


Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.