Forklaret: Sådan skal dansk teknologi hjælpe på Mars-mission

En vital dansk strømforsyning og kontrolenhed er nu på vej mod den røde planet om bord på den europæiske rumsonde ExoMars. Missionens hovedformål er at lede efter tegn på biologi på planeten.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

I et inferno af flammer og voldsom knitren fór den russiske Proton-raket af sted mod Mars mandag formiddag – med noget af det ypperste europæiske – og danske – teknologi om bord.

ExoMars, hedder missionen, og det er bare den anden europæiske Mars-rejse i historien og dermed den første siden den delvist mislykkede Mars Express-sonde blev opsendt i 2003. Dengang forsvandt den britiskbyggede Mars-lander Beagle 2 for tid og evighed kort efter afskibningen fra moderskibet.

Denne gang er det i vidt omfang dansk teknologi, der skal forhindre en fornyet fiasko og sikre, at et europæisk landingsmodul kommer sikkert ned og lander på overfladen af vores støvede naboplanet.

Med om bord har ExoMars nemlig et lille landingsfartøj, Schiaparelli, som 16. oktober i år skal afskibes og efter planen landsættes tre dage senere på selve Mars. Undervejs ned gennem Mars’ atmosfære skal den i en nøje kontrolleret proces afkaste sit varmeskjold, udfolde faldskærme, antænde bremseraketter og i det hele taget nedbremse hastigheden fra 21.000 til bare syv kilometer i timen.

Det er en proces, der i vidt omfang bliver styret af en kombineret strømforsyning og kontrolenhed fra Aarhus-virksomheden Terma A/S.

»Den her mission med vores strømforsyning om bord er noget af en milepæl for os. For den har allerede sikret os ordrer på det private space-marked for små 150 mio. kroner og skabt forventning om ordrer på 700-800 mio. kroner i løbet af de næste fem år,« siger direktøren for Termas rumafdeling, Carsten Jørgensen, i telefonen fra det europæiske kontrolcenter i Darmstadt, Tyskland.

Går alt vel under den delikate landing – i øvrigt midt i en forventet støvstorm – vil Schiaparelli-landeren kun have batterikraft til ca. fem dages drift. Den korte periode vil den overvejende anvende til at foretage målinger af vejret på overfladen af planeten. Herefter dør den ud på sit ståsted midt på Meridiani-sletten nær Ækvator på Mars.

Men Schiaparellis opgave er i altovervej-ende grad at demonstrere, at det er muligt at landsætte en delikat og flere hundrede kilo tung last på Mars, uden at den lider skade.

Efter landingen vil data om landingsforløbet blive indsamlet af Termas kontrolenhed og sendt ned til jorden, hvor målingerne skal anvendes til det egentlige hovedformål – en sikker landsætning i tidligst 2018 af et britiskbygget robotkøretøj, der som det første fra Europa skal kunne køre rundt deroppe. Som noget enestående medbringer køretøjet endda et to meter langt bor, der skal analysere prøver af Mars’ lidt dybere undergrund og bl.a. afgøre, om der er flydende vand – og eventuelt biologi – dernede.

Det er også det, der er den samlede missions overordnede formål. Når ExoMars om ca. syv måneder har lagt sig fast i sit kredsløb om planeten og afsendt Schiaparelli, begynder den med sine instrumenter at foretage målinger af luftarterne i planetens atmos-fære. Hensigten er først og fremmest at forsøge at afgøre, om gassen metan i atmosfæren har geologisk eller biologisk oprindelse.

»Det er ikke et mysterium, at der er metan på Mars. Men det er et mysterium, hvorfor metankoncentrationen bølger op og ned deroppe,« forklarer astrofysiker ved DTU Space, Michael Linden-Vørnle.

Ifølge forskeren kan metanen deroppe udmærket blive udløst i forbindelse med geologisk aktivitet:

»Men hvor forsvinder metanen så hen bagefter? Normalt vil den blive nedbrudt i løbet af få hundrede år af Solens ultraviolette stråler, men hvorfor daler koncentrationen så pludselig deroppe for så at stige igen?

Det er et meget stort spørgsmål, som Mars-missionen muligvis vil kunne besvare. Og man kan som sagt ikke helt udelukke, at det har en biologisk forklaring eller måske en kombination af en biologisk og geologisk forklaring.«

ExoMars er en fælles europæisk-russisk dobbeltmission. Den oprindelige plan var, at opsendelsen mandag skulle efterfølges af en ny opsendelse i 2018 med det britiske Mars-køretøj. Men som følge af finansieringsproblemer ser det mere og mere sandsynligt ud, at køretøjet først kommer på rumfart i 2020.

Foruden sit ekstraordinære bor vil Mars-køretøjet medbringe adskillige instrumenter og et avanceret 3D-kamera. Roveren får en samlet vægt på godt 300 kilo, nogenlunde det halve af NASAs flagskib på Mars, roveren Curiosity, der landede deroppe i november 2011.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.