Jeg finder spørgsmålet langt mere væsentlig, end blot at handle om at vælge køn, eller lovgive om abort efter den 12. uge. Lige nu er situationen opstået fordi Sverige tillader abort på et tidspunkt, hvor kønnet kan bestemmes. Lige om lidt kan kønnet bestemmes inden 12. uge, og så behøver de danske kvinder ikke eksportere deres problem. Så når de danske politikere siger, at de vil tage diskussionen til den tid, stikker de bare hovedet i busken. For det er nu, vi skal tage debatten i Danmark.
Diskussionen – eller måske forargelsen – er baseret på det fundamentale danske synspunkt, at kønnene er ligeværdige, og at vi på ingen måde vil foretrække det ene eller det andet ved graviditeten. Derfor ønsker mange af os ikke at vide, hvad kønnet er inden fødslen. Måske fordi vi hemmeligt ønsker noget bestemt, men bare ikke må udtrykke det. Jeg savner derfor at høre, om der også er etniske eller kulturelle vinkler i historien også. Er det f.eks. danske kvinder med en etnisk baggrund i en kultur, der foretrækker et køn frem for et andet, som rejser til Sverige? Eller det de etnisk danske curlingbørn, som i forvejen er vant til at få, hvad de vil have, der nu også vil vælge barnets køn. Når jeg finder denne vinkel vigtig er det fordi det ret beset bestemmer synspunktets drejning. Er det en etnisk / kulturel bevæggrund, kan diskussionen blive siddende på kønskorrekthedens højborg og være forarget. Men er det børn af netop denne korrekthedskultur, der siger fra, må det betyde, at værdien i danskheden flytter sig fra fællesskabets ligeværdighed til individets uanfægtede selvbestemmelse, og dermed er valget af barnets køn blot en indikator på en kulturdrejning i det danske samfund, som går langt videre end blot at foretrække en dreng frem for en pige.
er loven om fri abort, altså fosterdrab helt uden indikation de første 12 uger af svangerskabet.
Hvis man går ind for retten til at dræbe et foster af en hvilken som helst subjektiv grund så må man også acceptere, at det som mulig konsekvens har abort på grund af et uønsket køn. Eller forkert hårfarve eller et hvilket som helst andet kriterium som kan konstateres før udløbet af den 12. svangerskabsperiode.
Hvad kritikerne af abortshopping til lande med en højere grænse for fri abort i virkeligheden siger er, at de kræver et socialetisk kriterium indført, hvorfor de følgelig må være modstandere af abort helt uden social eller medicinsk indikatation.
For mig at se er der intet problem i at lovgive om herom og gøre det strafbart for personer bosiddende i Danmark at få foretaget abort i udlandet efter udløbet af den 12. svangerskabsuge. Det har vi gjort når det gælder pigeomskæring og danske pædofile der lovligt har sex med piger på 14 år, fordi den seksuelle lavalder i det pågældende land er 14 år, kan i princippet straffes når de vender tilbage til Danmark.
I nogle kulturer er sønner mere værdifulde end døtre. Og da vi i DK er meget tolerante overfor andre kulturer, må det vel siges at være i orden... eller hvad ?
Intet er vel mere væsentligt end spørgsmål om liv eller død. Det var netop i erkendelse heraf at Etisk Råd og lovgiverne ved vedtagelsen af loven om fri abort følte sig tvunget til at omdefinere hvornår livet begynder. Indtil udløbet af den 12. svangerskabsuge anses fosteret ikke at besidde egenskaben "liv", men for blot at være biologisk væv, der derfor ingen rettigheder har og kan fjernes, som man fjerner en byld i røven. Først efter den 12. svangerskabsuge får fosteret en svag og gradvist voksende ret til livet, idet abort herefter kun kan ske på social eller medicinsk indikation. Først ved fødslen tildeles den nyfødte fuld ret til livet på linje med voksne personer.
Det eneste objektive kriterium for hvornår livet begynder er undfangelsen - når sædcellen trænger ind i ægget og celledelingen begynder. Derfor er jeg modstander af fri abort, men ikke af abort på grundlag af objektive kriterier - det som kaldes social eller medicinsk indikation - der blev anvendt før vedtagelsen af loven om fri abort.
Sådan set er jeg enig med Etisk Råd i betragtningen om, at fosteret gradvist under graviditeten bør tillægges en til stadighed voksende ret til livet, således at det kræver stadig bedre grunde at dræbe fosteret desto længere henne i svangerskabet kvinden er. Uenigheden går alene på, at livets begyndelsestidspunkt er valgt forkert og arbitrært for at kunne tilgodese et krav fra kvinderne om en ubetinget "ret til at bestemme over egen krop".
Det lægefaglige skøn var, at indtil den 12. svangerskabsuge kunne provokeret abort foretages uden særlig risiko for kvinden. Andre læger i andre lande har så skønnet anderledes og sat 18. eller 20. svangerskabsuge som grænsen for fri abort. Man kan vel ikke udelukke, at når grænsen i Sverige blev sat væsentligt højere end i Danmark, så skyldes det den politiske styrke og indflydelse feminismen har i Sverige. I Sverige er samtlige politiske partier tilhængere af feminismen.
Du har ret i at politikerne har stukket hovedet i busken når det gælder abort. Efter min opfattelse har de ladet sig rive med af en folkestemning der krævede fri abort. Hensynet til at blive genvalgt har nok spillet en ikke uvæsentlig rolle.
Selv om kønssortering er en implicit konsekvens af abort på rent subjektive kriterier, som anført i min kommentar, så har du nok ret i, at fordringen om kønnenes ligeværdighed her kommer i konflikt med de mulige konsekvenser af fri abort. Synspunktet er dog ikke som du anfører "dansk", men indeholdt i den europæiske menneskeret og i EU-retten. EU's charter for rettigheder, som nu er implementeret i Lissabon traktaten, indeholder en artikel med titlen "ikke-forskelsbehandling", hvoraf det fremgår, at "Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold er forbudt."
Hermed siger det, at enhver præference, der foretrækker et menneske ud fra et af disse kriterier "eller ethvert andet forhold" skal forbydes. Det er denne radikale antidiskriminationsideologi der kan komme i konflikt med en selektiv abortpraksis baseret på køn eller genetiske anlæg, hvis den fortolkes som også at gælde det ufødte liv.
Det er sku da en gang journalistisk sludder som naturligvis ikke er bakket op af statistik. Vi har oplevet står der i artiklen.....go dav mand. Naturligvis gør par ikke det andet end måske et forvirred par eller to.
Det kan og skal stoppes. Det er helt uetisk og inhumant at fordrive et foster alene, fordi det har det forkerte køn - og så hele 18 uger gammelt. Hvis det ikke kan forbydes (og mon ikke), ser jeg gerne, at forældreparret straffes på en eller anden ubehagelig måde, hvis det igen forsøger at få et barn.
Kommentarer
Er der etniske eller kulturelle årsager også
Jeg finder spørgsmålet langt mere væsentlig, end blot at handle om at vælge køn, eller lovgive om abort efter den 12. uge. Lige nu er situationen opstået fordi Sverige tillader abort på et tidspunkt, hvor kønnet kan bestemmes. Lige om lidt kan kønnet bestemmes inden 12. uge, og så behøver de danske kvinder ikke eksportere deres problem. Så når de danske politikere siger, at de vil tage diskussionen til den tid, stikker de bare hovedet i busken. For det er nu, vi skal tage debatten i Danmark.
Diskussionen – eller måske forargelsen – er baseret på det fundamentale danske synspunkt, at kønnene er ligeværdige, og at vi på ingen måde vil foretrække det ene eller det andet ved graviditeten. Derfor ønsker mange af os ikke at vide, hvad kønnet er inden fødslen. Måske fordi vi hemmeligt ønsker noget bestemt, men bare ikke må udtrykke det. Jeg savner derfor at høre, om der også er etniske eller kulturelle vinkler i historien også. Er det f.eks. danske kvinder med en etnisk baggrund i en kultur, der foretrækker et køn frem for et andet, som rejser til Sverige? Eller det de etnisk danske curlingbørn, som i forvejen er vant til at få, hvad de vil have, der nu også vil vælge barnets køn. Når jeg finder denne vinkel vigtig er det fordi det ret beset bestemmer synspunktets drejning. Er det en etnisk / kulturel bevæggrund, kan diskussionen blive siddende på kønskorrekthedens højborg og være forarget. Men er det børn af netop denne korrekthedskultur, der siger fra, må det betyde, at værdien i danskheden flytter sig fra fællesskabets ligeværdighed til individets uanfægtede selvbestemmelse, og dermed er valget af barnets køn blot en indikator på en kulturdrejning i det danske samfund, som går langt videre end blot at foretrække en dreng frem for en pige.
Problemets kerne
er loven om fri abort, altså fosterdrab helt uden indikation de første 12 uger af svangerskabet.
Hvis man går ind for retten til at dræbe et foster af en hvilken som helst subjektiv grund så må man også acceptere, at det som mulig konsekvens har abort på grund af et uønsket køn. Eller forkert hårfarve eller et hvilket som helst andet kriterium som kan konstateres før udløbet af den 12. svangerskabsperiode.
Hvad kritikerne af abortshopping til lande med en højere grænse for fri abort i virkeligheden siger er, at de kræver et socialetisk kriterium indført, hvorfor de følgelig må være modstandere af abort helt uden social eller medicinsk indikatation.
For mig at se er der intet problem i at lovgive om herom og gøre det strafbart for personer bosiddende i Danmark at få foretaget abort i udlandet efter udløbet af den 12. svangerskabsuge. Det har vi gjort når det gælder pigeomskæring og danske pædofile der lovligt har sex med piger på 14 år, fordi den seksuelle lavalder i det pågældende land er 14 år, kan i princippet straffes når de vender tilbage til Danmark.
Enig.
Enten har vi fri abort eller også har vi ikke.
Modstanderne af kønssortering er hyklere, hvis de iøvrigt går ind for fri abort.
Indvandrere?
Mon ikke dette især er et udtryk for kulturberigelse? Som vi jo alle holder så meget af?
Sønner er bare mere værdifulde !!!
I nogle kulturer er sønner mere værdifulde end døtre. Og da vi i DK er meget tolerante overfor andre kulturer, må det vel siges at være i orden... eller hvad ?
De universelle børnerettigheder og voksenpligter
Børnene har ret til at blive født, de voksne har pligt til at lave og føde nogle børn.
Samfund der krænker de universelle børnerettigheder og voksenpligter for meget mister deres eksistensberettigelse.
Den fri aborts implicitte konsekvenser
Intet er vel mere væsentligt end spørgsmål om liv eller død. Det var netop i erkendelse heraf at Etisk Råd og lovgiverne ved vedtagelsen af loven om fri abort følte sig tvunget til at omdefinere hvornår livet begynder. Indtil udløbet af den 12. svangerskabsuge anses fosteret ikke at besidde egenskaben "liv", men for blot at være biologisk væv, der derfor ingen rettigheder har og kan fjernes, som man fjerner en byld i røven. Først efter den 12. svangerskabsuge får fosteret en svag og gradvist voksende ret til livet, idet abort herefter kun kan ske på social eller medicinsk indikation. Først ved fødslen tildeles den nyfødte fuld ret til livet på linje med voksne personer.
Det eneste objektive kriterium for hvornår livet begynder er undfangelsen - når sædcellen trænger ind i ægget og celledelingen begynder. Derfor er jeg modstander af fri abort, men ikke af abort på grundlag af objektive kriterier - det som kaldes social eller medicinsk indikation - der blev anvendt før vedtagelsen af loven om fri abort.
Sådan set er jeg enig med Etisk Råd i betragtningen om, at fosteret gradvist under graviditeten bør tillægges en til stadighed voksende ret til livet, således at det kræver stadig bedre grunde at dræbe fosteret desto længere henne i svangerskabet kvinden er. Uenigheden går alene på, at livets begyndelsestidspunkt er valgt forkert og arbitrært for at kunne tilgodese et krav fra kvinderne om en ubetinget "ret til at bestemme over egen krop".
Det lægefaglige skøn var, at indtil den 12. svangerskabsuge kunne provokeret abort foretages uden særlig risiko for kvinden. Andre læger i andre lande har så skønnet anderledes og sat 18. eller 20. svangerskabsuge som grænsen for fri abort. Man kan vel ikke udelukke, at når grænsen i Sverige blev sat væsentligt højere end i Danmark, så skyldes det den politiske styrke og indflydelse feminismen har i Sverige. I Sverige er samtlige politiske partier tilhængere af feminismen.
Du har ret i at politikerne har stukket hovedet i busken når det gælder abort. Efter min opfattelse har de ladet sig rive med af en folkestemning der krævede fri abort. Hensynet til at blive genvalgt har nok spillet en ikke uvæsentlig rolle.
Selv om kønssortering er en implicit konsekvens af abort på rent subjektive kriterier, som anført i min kommentar, så har du nok ret i, at fordringen om kønnenes ligeværdighed her kommer i konflikt med de mulige konsekvenser af fri abort. Synspunktet er dog ikke som du anfører "dansk", men indeholdt i den europæiske menneskeret og i EU-retten. EU's charter for rettigheder, som nu er implementeret i Lissabon traktaten, indeholder en artikel med titlen "ikke-forskelsbehandling", hvoraf det fremgår, at "Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold er forbudt."
Hermed siger det, at enhver præference, der foretrækker et menneske ud fra et af disse kriterier "eller ethvert andet forhold" skal forbydes. Det er denne radikale antidiskriminationsideologi der kan komme i konflikt med en selektiv abortpraksis baseret på køn eller genetiske anlæg, hvis den fortolkes som også at gælde det ufødte liv.
Må Gud være nådig mod Danmark
...da Danmark er ved at udvikle sig til et uhyggeligt sorteringssamfund
Sludder
Det er sku da en gang journalistisk sludder som naturligvis ikke er bakket op af statistik. Vi har oplevet står der i artiklen.....go dav mand. Naturligvis gør par ikke det andet end måske et forvirred par eller to.
Det SKAL stoppes
Det kan og skal stoppes. Det er helt uetisk og inhumant at fordrive et foster alene, fordi det har det forkerte køn - og så hele 18 uger gammelt. Hvis det ikke kan forbydes (og mon ikke), ser jeg gerne, at forældreparret straffes på en eller anden ubehagelig måde, hvis det igen forsøger at få et barn.