Jeg kan godt give ret i at det med grænser er nødvendigt... Jeg er selv barn fra en forældre med psykisk lidelse og har selv fået den. Men det gør mig ikke til en dårliger mor. For jeg har selv fundet ud af at ved jeg ikke havde grænser har jeg ikke selv turde give mit barn det. Før jeg opdagede hvorfor og hvordan. Kommunen har så med at give de forkerte forældre aflastning fx børnehuse og sådan. Men problemet er faktisk at de i stedet burde hjælpe forældrene til at finde redskaber til at sætte grænser, og hvad grænser er i stedet for at aflaste og fjerne barnet.. Men det er der nogen kommuner der ikke fatter en af dem er norddjurs kommune. Børnehuset er det bedste tilbud de kan give... Hvilket jeg synes er meget forkert. især fordi de prøver at ødelægge båndet mellem forælre og deres barn i stedet for at styrke det...... I bund og grund kan kommunerne faktisk være dem der skaber problemerne i stedet for at hjælpe... Især hvis forældren godt ved det og har bedt om hjælp..
Grænser kan hjælpe så de ikke bliver syge men nogen forældre har også brug for den rigtige hjælp når de så beder om den.......

Mon ikke problemerne med børnenes mentale udvikling stammer fra børneinstitutionerne og de uhensigtsmæssige deleordninger?

Børn i dag er jo ikke hjemme hos deres mor, som de tidligere generationer, der ikke har den problematik.

Det har været en kendt problemstilling i masser af år, at forkælede børn, kan få det svært senere i livet. Det er måske blevet mere alment, fordi man har en forestilling om, at nutidens forældre i en travl hverdag ikke vil have strid og give sig tid til at opdrage deres børn. Det er og bliver et forældreansvar.
Jeg mener, at man også må se lidt nærmere på årsagen til, at forældre forkælder et barn. Det kunne f.eks. være, fordi man ønsker at kompensere for en skyld- eller skamfølelse i forhold til barnet. Jeg indrømmer, at det er let at være bagklog,men professoren har sikkert ret i, at manglende "rettidig omhu" kan få katastrofale følger for det pågældende barn med udvikling af depressioner, neuroser eller egentlige spykoser. Det er hårdt for hele familien.

Delebørn er grundlaget for et stresset og utilpasset barn.

Det er, hvad jeg har præket i årtier, og som jeg beskriver og argumenterer for her på B.dk i går og i dag, om at forældre skal tage magten over børnene.
Men behandlersystemet har jo også en klar interesse i at opelske kommende klienter, ved at sikre at flest muligt kan få hæftet en diagnose på sig og blive medicineret/ødelagt.
Det er utroligt at dette massive og onde overgreb på børn og unge tolereres og at disse bannerførere for mishandlingen nyder så megen misforstået respekt.
Når så mishandlingen krydres med, at drengebørn skal feminiseres af enlige mødre i form af betonfeminister, og passes i børneinstitutioner af andre betonfeminister, og kommer i skole med andre betonfeminister, og aldrig får lov til at være DRENG, så skal et sådant drengebarn da selvklart ende med at få knald i låget. Det er fuldstændig naturstridigt, at en dreng kun skal have feminister som vejleder og forbillede.