Forældre der ikke gider at være sammen med deres egne børn.
Er det ikke omsorgssvigt?

Dette emne dukker fra tid til anden op i media - som regel i agurketiden. Men ikke destomindre er emnet altid aktuelt, fordi det i min optik rører ved en af de grundlæggende ting som har med forældreskabet og voksenlivet at gøre.
Helt grund...læggende har jeg selv utroligt svært ved at forstå at man kan finde på at holde fri/ferie medens ens egne børn er i institutionen.
- Jeg er naturligvis opmærksom på, at de fleste fuldtidsarbejdende forældre har en meget travl hverdag - hvor det er svært at få enderne til at hænge sammen, herunder at få kvalitetstid til sine børn.
- Ligeledes er jeg også opmærksom på at det er vigtigt at pleje sit forhold til sin partner, hustru, mand, samlever – det kan også - til tider - være hårdt arbejde og tidskrævende – men på den anden side ..... det manglede da bare, ikkesandt?
- Jeg er også mere end opmærksom på, at det fra tid til anden kan være svært at motivere sig selv til at lave noget meningsfuldt med børnene – alternativt motivere dem til at lave noget selv – det ER en udfordring.
- Endvidere er jeg også opmærksom på, at det sommetider kan være en udfordring såfremt dagsinstitutionen har sommerlukning der ikke korresponderer med egen ferie.
- Slutteligt, jeg er også opmærksom på at børnene måske, fra tid til anden, kan få lidt mere modspil i dagsinstitutionen – sammen med deres kamerater.

Men uanset hvilke forklaringsmodeller der bruges for at retfærdiggøre at man kan holde fri fra sine børn i længere perioder - så køber jeg personligt ingen af dem. For det bliver aldrig andet end – netop bortforklaringer. Når man koger alle forklaringerne ned – er der kun en enkelt substans tilbage i bunden af den sorte gryde der stirrer en bebrejdende øjet – har du planlagt dit og din families liv godt nok? Spørgsmålet om, hvorfor man egentlig fik børn - er jo ret nærliggende at stille – særligt når man har behov for at holde fri fra dem – når man selv har fri.

Med venlig hilsen og ønsket om en god sommer sammen med jeres børn.

Det er ret sørgeligt.
»Mange gange har børnene gavn af at være i børnehaven og i det fællesskab..." siger Henning Pedersen, formand for pædagogernes forbund, BUPL. Heri er jeg ikke enig. Jo, hvis børnene er i institutionen i f.eks. 5 - 6 timer dagligt året rundt, men ellers ikke. Der er for megen støj, støv og for mange afbrydelser. Børn har brug for fred, fred til at finde sig selv. I institutionen er de "på" hele tiden, de skal hele tiden forholde sig til et eller andet og til andre børn og voksne. Det stresser. Jeg er selv mangeårig pædagog, jeg husker nogen gange søgte børn ud i gangen, badeværelset eller andet sted for at få fred og hygge sig. Man er stuvet sammen mange timer dagligt. Forestil dig, at du selv skulle være sammen med 25 mennesker i èt lokale hele dagen, ville du synes om det? Jeg ville gå til.
Forældrene bliver usikre og frygter, at børnene kommer til at kede sig derhjemme. Det behøver de ikke frygte. Det er godt at kede sig, for først når man har kedet sig, kan man finde på noget selv. Og det er vigtigt at kunne finde på noget selv. Børn skal ikke konstant underholdes, de skal lege selv og selv finde på legene. Man skal tillige give dem mulighed for at fordybe sig.
Det er også en dårlig ting, at sætte barnet foran fjernsynet, luk for alt det flimmer. Sørg for at barnet er med i de hjemmelige gøremål i stedet for, f.eks. med til at lave maden, dække bord etc., de vil gerne være en del af familien på lige fod med os andre. Så føler de sig stolte og værdifulde.
Og naturligvis skal børn blive hjemme og holde ferie med familien - hele ferien. Mange bedsteforældre gør et stort arbejde og ungerne elsker dem. Placer dem evt. der en uge i ferien om muligt. Husk børnene er en fast del af familien og det vil de være mange år fremover.
Med venlig hilsen Lise.

Jeg sidder fuldstændig i chok efter at have læst nedenstående kommentarer.

Med mindre i som skriver ikke selv er forældre og hermed ikke ved hvad det vil sige at være et lille barn på 2 år, så forstår jeg simpelthen ikke at nogle argumenter kan vejere tungere end argumentet om dit barns ve og vel.

Min søn elsker da også sin vuggestue og får rigtig meget ud af at være sammen med de andre børn, men jeg er slet ikke i tvivl om at han elsker 3 uger alene med mor og far endnu højere. Så har han trods alt resten af året til at hygge sig i vuggestuen...

Så kan man med rette diskutere økonomi i vuggestuerne, til tider lidt egoistiske pædagoger og egoistiske behov fir tosomhed (så drik da et glas rædvin når ungerne er lagt i seng...!), men alt dette må da aldrig overskygge vores børns tarv. Hvis ikke man selv ønsker at tilbringe 3 sammenhængende uger med sine børn så bør man nok overveje hvorfor man fik dem.

Det koster flere tusinde kroner om måneden at have et barn gående i vuggestue. Vi skal bare betale ved kasse ét, uanset om barnet er der eller ej. Er det systemerne der skal have glæde af alle disse dejlige penge eller er det forældrene? Jeg kan godt unde forældrene noget kvalitetstid sammen når nu vuggestuepladsen tager sig så velbetalt.

Hvorfor skal kommunen score kassen

Der kan være gode grunde til at sende sit barn i daginstitution, også når man har fri.
Altså gode grunde set ud fra børnenes trivsel, ikke pædagogernes eller forældrenes.

Vi lever i en tid, hvor der stort set aldrig er børn, hverken på legepladserne eller villavejene. En tid hvor de fleste bruger ferier på rejser. Men stadig en tid hvor det ikke er alle der har råd til at rejse.

Hvis man som forældre har prøvet, at have sine børn hjemme i 7 uger. Hvor alle kammeraterne, er spredt over hele verden. Har man også oplevet sine børn tigge om at få lov til at komme i daginstitution. For her er der også andre børn, ikke kammeraterne men børn.

Børn har brug for tid med sine forældre, men også de bliver mættet, efter en tid. For børn har også brug for tid med andre børn, som kan noget som voksne ikke kan, nemmelig lege i børne højde.

Vi har skabt et "børne frit" miljø, et samfund hvor økonomi ALTID kommer først. Og det er i virkeligheden det, vi byder vores børn.

Det må være helt og aldeles op til forældrene, om de vil gøre brug af pasningsordningen, SOM DE HAR BETALT FOR. Alt andet er hykleri og plejning af egne interesser (fra de i institutionerne ansatte). Der spilles på forældrenes "dårlige" samvittighed. Gud, hvor er det gennemskueligt!