Forældre: Flere timer skal ramme bredere

Når der kommer flere timer på skoleskemaet, så stiller det større krav til lærerne, der må tænke i andre pædagogiske baner, lyder meldingen fra foreningen Skole og Forældre.

Børn lærer forskelligt, så det er ikke nok bare at sætte flere af de samme timer på skoleskemaet.

Sådan lyder meldingen fra foreningen Skole og Forældre, efter Politiken tirsdag skriver, at regeringens udspil til en skolereform indeholder et forslag om, at der skal flere timer på skoleskemaet.

- Vi skal ikke have mere af det samme. Vi skal bruge muligheden med de flere timer for at tænke anderledes. Der skal være mere fokus på, at børn lærer forskelligt, siger formand for Skole og Forældre, Mette With Hagensen.

Dermed er hun helt på linje med Danske Skoleelever, hvor formand Vera Rosenbeck understreger, at »flere timer altså ikke gør en reform alene«.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har tidligere meldt ud, at der skal mere fokus på kernefagene, og det lyder da også helt fint i Mette With Hagensens ører.

- Det er dansk og matematik, vi skal have fokus på, så børnene får nemmere ved at lære de andre fag, siger hun og udpensler foreningens budskab:

- Vi skal tænke andre læringsveje ind, og der skal tages udgangspunkt i holddeling og den måde, som børn lærer på.

Regeringen vil på et seminar, der slutter tirsdag, præsentere dele af et udspil til en skolereform på et pressemøde i eftermiddag. Og ifølge Politiken er en del af udspillet forslaget om at gøre det vejledende timeantal på 7.470 til et minimumsantal, så det nuværende minimumsantal på 6.960 timer bliver afskaffet.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, vil ikke kommentere på reformudspillet, før der er mere konkret på bordet, end det Politiken fremlægger i tirsdagens avis.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.