Folketinget: Staten skal kunne straffes for sjusk med data

Offentlige myndigheder skal på linje med private virksomheder kunne straffes med bøder for at sjuske med danskernes personlige oplysninger. Sådan lyder det fra en arbejdsgruppe med alle Folketingets rets-ordførere, der tirsdag fremlægger sine anbefalinger til at øge datasikkerheden.

Et enigt folketingsudvalg vil fremover gøre det muligt også at straffe offentlige myndigheder, der lækker CPR-numre eller overtræder persondataloven. I dag er detalene private virksomheder, der straffes.
Et enigt folketingsudvalg vil fremover gøre det muligt også at straffe offentlige myndigheder, der lækker CPR-numre eller overtræder persondataloven. I dag er detalene private virksomheder, der straffes.

Det kan føre til en politianmeldelse og straffes med bøde, hvis en privat virksomhed sjusker med danskernes personlige oplysninger og stiller CPR-numre frit til skue for omverdenen.

Men hvis en offentlig myndighed gør det samme, kan det ikke straffes med andet end en påtale og offentlig kritik.

Og det skal være slut. Nu skal offentlige myndigheder nemlig kunne straffes på lige fod med private virksomheder, når f.eks. CPR-numre lækkes og persondataloven overtrædes.

Sådan lyder én af anbefalingerne fra en arbejdsgruppe under Folketinget, der tæller alle retsordførerene på Christiansborg. De fremlægger i dag en beretning, som beskrives i en kronik i Berlingske i dag.

Hårdere straffe skal få staten og offentlige myndigheder til at passe bedre på danskernes oplysninger, forklarer arbejdsgruppens formand, Karsten Lauritzen, der er retsordfører i Venstre.

»Det er meget barokt, at de overtrædelser, som private bliver straffet for, er straffrie for staten og kommunerne. Vi har erfaret, at det har ført til, at mange statslige og offentlige myndigheder er ret ligeglade med at overholde lovgivningen, når det kommer til stykket,« siger Karsten Lauritzen.

Efter hackerangrebene

Skrappere sanktioner over for offentlige myndigheder er en af del af det samlede udspil fra arbejdsgruppen, der blev nedsat i kølvandet på hackerangrebet mod den statslige IT-leverandør CSC, Se og Hør-sagen samt en række andre større eller mindre læk af personlige oplysninger.

Det anbefales desuden, at tilsynsmyndigheden på området, Datatilsynet, skal styrkes med flere ressourcer.

Det skal også undersøges, om uafhængigheden kan øges ved f.eks. at lægge tilsynet ind under Folketinget i stedet for under Justitsministeriet, hvor det er placeret i dag. Samtidig anbefales det, at det overordnede ansvar for datasikkerhed skal placeres under ét ministerie, fordi det »i dag er uklart, hvilken minister der har ansvaret for datasikkerhed i Danmark,« lyder det fra Folketingets retsordførere.

Følsomhed og straf

Hvordan, sanktionsmulighederne konkret skal udformes, er endnu på tegnebrættet, men Karsten Lauritzen er åben for at se på skærpede straffe – både til private og offentlige – når persondataloven brydes:

»Jo mere følsomme oplysninger, du opbevarer, desto større skal sanktionen og straffen være, hvis fortroligheden bliver brudt,« siger Karsten Lauritzen.

Hos Socialdemokraterne siger retsordfører Trine Bramsen, at det især er afgørende, at der laves en mere effektiv tilsynsmodel end den, vi har i dag.

Muligheden for sanktioner og størrelsen på bøderne er blot en del af løsningen, mener hun:

»Bøder kan ikke gøre det alene. Det er ikke nødvendigvis i ond tro, når der sjuskes med sikkerheden, men der er et manglende ledelsesmæssigt fokus. Derfor handler det også om en kulturændring, hvor datasikkerhed indarbejdes som en af de ting, der vægtes højt af virksomheder og myndigheder,« siger Trine Bramsen.

De danske politikeres anbefalinger kommer få måneder før, et sæt nye EU-retningslinjer for styrket databeskyttelse forventes at falde på plads. Her lægges der foreløbigt op til bøder til både myndigheder og private i størrelsesordenen op til en million euro eller for private virksomheder på to procent af omsætningen på globalt plan afhængig af forseelsens alvor og virksomhedens størrelse.

De høje bøder kommer dog først i spil ved gentagne overtrædelser. Det forventes, at der vil gå yderligere to år, før reglerne træder i kraft – og altså også i Danmark.

Set i det lys mener Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, at det er vigtig med en diskussion blandt danske politikere af de nuværende regler.

»Der er behov for at øge straffen. Bødestraffen skal afhænge af størrelsen på virksomheden og den mængde og karakter af oplysninger, som de behandler. Vi skal have et sanktionsniveau, der afspejler alvoren i ikke at have passe ordentligt på folks oplysninger, men vi skal sørme også ånde databehandlerne i nakken,« siger Pernille Skipper.

Professor: Bødetakster er latterligt lave

Spørger man Peter Blume, professor i persondataret ved Københavns Universitet, giver det god mening også at straffe offentlige myndigheder, der overtræder persondataloven.

Men hvis sanktioner for alvor skal få både private virksomheder og offentlige myndigheder til at stramme op på sikkerheden, er der samtidig brug for en markant forhøjelse af de nuværende bødetakster, vurderer Peter Blume.

Den største bøde, der indtil nu er givet for at overtræde persondataloven, er på 25.000 kr. Et niveau som ifølge professoren ikke har den afskrækkende effekt, som det burde.

»De nuværende bødetakster er latterlige små. Det kan måske være meget for en privatperson, men for mange virksomheder er det svært overhovedet at se sådan en bøde i årets regnskab, så de nuværende bøder har ingen som helst afskrækkende virkning,« siger Peter Blume:

»Omvendt skal man heller ikke tro, at alle opfører sig ordentligt, fordi der er store bøder. Men det er klart, at de nuværende bøder nærmest er symbolske. De skal forhøjes væsentligt.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.