Det der nok er det største problem, er at menighedsrådene ikke er professionale, men valgt blandt menigheden uden noget krav om økonomisk forståelse. Derfor har vi menige i folkekirken igennem tiden set en fråsen af den helt store dimmension og uden forståelse hvor pengene kom fra, et tag selv bord. Det er menighederne, biskopperne og præsterne i vore dage nød til at tage hensdyn til, eller vil endnu flere borgere melde sig ud. Herudover er der mange både præster som menigheder der overhoved ikke har føling med hvad menigheden ønsker men køre et solo løb.
Derfor er både præster og menighederne landet over nød til nytænkning inden det er forsendt.,

Folkekirken må som alle andre tilpasse sig samfundet, som det er. Når der sker en flugt fra folkekirken, tror jeg ikke det er på grund af homovielser, tvært imod, jeg mener, det er fordi kirken ikke er rummelig og ikke gør sig umage for at møde medlemmerne på medlemmernes præmisser.

Jeg har fulgt debatten i en anden avis om problemer med en upersonlig begravelsestale. Undskyldningen var, at præsten ikke kendte afdøde, på trods af, at afdøde regelmæssigt var kommet i kirken.

Forleden blev mit yngste barnebarn døbt. Familien er lige flyttet og kender ikke den kirke, de tilhører,Forældrene meddelte kirken, at de gerne ville have deres lille datter døbt. Kirken fastsatte datoen, hvor 3 andre skulle døbes samtidig. Da tiden nærmede sig, kontaktede forældrene igen kirken for at høre nærmere til selve handlingen, og blev nærmest skældt ud, fordi de ikke havde talt med præsten. Det viste sig, at præsten havde glemt at kontakte dem og invitere dem til fælles møde med de andre familier. Det lykkedes dog at deltage. I øvrigt var det nu en vikar-præst, der skulle foretage dåben.
Ved mødet lykkedes det præsten at fordømme muslimer i Danmark. Ikke just et kristent og åbent synspunkt, men de stakkels forældre havde jo sendt invitationer ud til barnedåb, så de kunne ikke bare få en anden dato med en anden præst. Præsten foreslog, at den 3-årige storebror skulle hjælpe med at tørre vandet af babys hovede efter dåben. Det blev han derfor forberedt på, så han også skulle deltage i den kirkelige handling.
Det havde præsten glemt alt om ved dåben, ligesom præsten havde glemt navnet. Hvis man ikke kan huske 4 navne, må man holde sig til at læse fra et manuskript.
Der er til denne kirke tilknyttet flere præster, så for mig virker det som spild af penge, at man benytter vikar til dåben. Kunne man ikke have benyttet en af de andre præster.
Disse to eksempler gør, at jeg overvejer at melde mig ud af folkekirken. Hvis præsterne ikke ønsker at bidrage til, at dåb, konfirmation, bryllup og begravelse får et personligt tilsnit, kan jeg undvære kirken.
Der er jo mange tomme kirker søndag efter søndag. Luk dem og afsked personalet. Sælg ejendommene, så kirkerne kan blive brugt til noget andet.
Folkekirken er både for dyr og for upersonlig.

Folkekirken må som alle andre tilpasse sig samfundet, som det er. Når der sker en flugt fra folkekirken, tror jeg ikke det er på grund af homovielser, tvært imod, jeg mener, det er fordi kirken ikke er rummelig og ikke gør sig umage for at møde medlemmerne på medlemmernes præmisser.

Jeg har fulgt debatten i en anden avis om problemer med en upersonlig begravelsestale. Undskyldningen var, at præsten ikke kendte afdøde, på trods af, at afdøde regelmæssigt var kommet i kirken.

Forleden blev mit yngste barnebarn døbt. Familien er lige flyttet og kender ikke den kirke, de tilhører,Forældrene meddelte kirken, at de gerne ville have deres lille datter døbt. Kirken fastsatte datoen, hvor 3 andre skulle døbes samtidig. Da tiden nærmede sig, kontaktede forældrene igen kirken for at høre nærmere til selve handlingen, og blev nærmest skældt ud, fordi de ikke havde talt med præsten. Det viste sig, at præsten havde glemt at kontakte dem og invitere dem til fælles møde med de andre familier. Det lykkedes dog at deltage. I øvrigt var det nu en vikar-præst, der skulle foretage dåben.
Ved mødet lykkedes det præsten at fordømme muslimer i Danmark. Ikke just et kristent og åbent synspunkt, men de stakkels forældre havde jo sendt invitationer ud til barnedåb, så de kunne ikke bare få en anden dato med en anden præst. Præsten foreslog, at den 3-årige storebror skulle hjælpe med at tørre vandet af babys hovede efter dåben. Det blev han derfor forberedt på, så han også skulle deltage i den kirkelige handling.
Det havde præsten glemt alt om ved dåben, ligesom præsten havde glemt navnet. Hvis man ikke kan huske 4 navne, må man holde sig til at læse fra et manuskript.
Der er til denne kirke tilknyttet flere præster, så for mig virker det som spild af penge, at man benytter vikar til dåben. Kunne man ikke have benyttet en af de andre præster.
Disse to eksempler gør, at jeg overvejer at melde mig ud af folkekirken. Hvis præsterne ikke ønsker at bidrage til, at dåb, konfirmation, bryllup og begravelse får et personligt tilsnit, kan jeg undvære kirken.
Der er jo mange tomme kirker søndag efter søndag. Luk dem og afsked personalet. Sælg ejendommene, så kirkerne kan blive brugt til noget andet.
Forkekirken er både for dyr og for upersonlig.

Spejdere havde Landslejr 2012 ved Holstebro med 35.000 talenter fra mange lande uden pædagogiske problemer af nogen art, spejdere tegner et blad på venstre side i et herbarium og skriver en formskrift om emnet på højre side, li´som lærere bruger en tavle, så patruljeførerskolen er adgangsbillet til ethvert seminarium, men grammatikken lærer man med den lille latinprøve, der også giver adgang til studier på universitet.

Jeg lod mig i 70erne indvælge i et menighedsråd og blev kasserer.

Det var noget af en grusom oplevelse. Aldrig i min tid, har jeg oplevet mage til svineri med penge. Vi skulle have istandsat kirken og ALT hvad der foregik i den forbindelse var i den grad indspist og monopoliseret, med alt fra arkitekt, til håndværker og leverandører og alt der i mellem. Og jeg skal hilse og sige, at det kostede helt ufattelige summer, for selv de mindste opgaver.
Ethvert pip om at dette og hint var vanvid, blev med hård hånd fejet af bordet af den magtfulde formand og præst.
Alle ansatte skulle man i den grad passe på at behandle som rådne æg. Den gang, i hvert fald, tålte de ingen modsigelse endsige tilrettevisning. De var ganske enkelt at regne som små konger eller fagforeningsformænd.

De års oplevelser var en af de vægtigste grunde til, at jeg meldte mig ud af den forening. Det var chokerende og forunderligt.

Kirkeskatten, som fastlægges af kommunerne, danner baggrund for de midler(kirkelig ligning), der tildeles de enkelte kirker til drift og anlæg. Stifterne er opdelt i provstier som administrative enheder. I hvert provsti er der nedsat et udvalg, der vurderer de enkelte kirkers budgetønsker, og som i samråd med menighedsrådene vedtager, hvordan midlerne fordeles mellem de enkelte kirker.
Kirkernes bygninger og anlæg gennemgås årligt af en byggesagkyndig, og menighedsrådene har pligt til at holde sognets bygninger og inventar ved lige.
Lønningerne udgør den langt størte del af udgifterne til kirkens drift. Vedligeholdelse er den anden store post på kirkernes udgiftskonto, og denne del kan - som lønningerne - ikke diskuteres. Tilbage bliver under 10% af kirkens samlede diftsmidler, der kan bruges til nyanskaffelser, og det kun efter provstiudvalgtes godkendelse. Der er således ikke meget plads til fråds.