Førstehjælpen redder flere med hjertestop

Henning Engelhardt var ved at dø, men overlevede, fordi hans kammerater i roklubben i Helsingør gav førstehjælp. Langt flere danskere træder i dag til og yder førstehjælp, når en person rammes af et hjertestop.

Hvis Henning Engelhardt (th.) havde været alene i Helsingør Roklub, da han pludselig faldt om med hjertestop, havde han ikke været i live i dag. Heldigvis greb hans træningskammerater resolut ind med hjertelungeredning og hjertestarter og fik ham genoplivet. Fra venstre mod højre er det: Morten Kirketirp, Hanne Andersen, Jan Algreen-Ussing, Carl Aage Gerhardt, Frank Lass og altså Henning Engelhardt. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Hvis Henning Engelhardt (th.) havde været alene i Helsingør Roklub, da han pludselig faldt om med hjertestop, havde han ikke været i live i dag. Heldigvis greb hans træningskammerater resolut ind med hjertelungeredning og hjertestarter og fik ham genoplivet. Fra venstre mod højre er det: Morten Kirketirp, Hanne Andersen, Jan Algreen-Ussing, Carl Aage Gerhardt, Frank Lass og altså Henning Engelhardt. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Det var som enhver anden tirsdag. 72-årige Henning Engelhardt og kammeraten Jan Algreen-Ussing havde sat sig på romaskinerne med udsigt over Øresund. De trak sig tilbage et par gange, men pludselig stoppede Henning Engelhardt.

Der lød et smæld, da hans hænder slap håndtaget, og det bankede tilbage på plads i maskinen. Han væltede om på siden med fødderne spændt fast og lå helt stille.

»Henning, hvor er du henne? Kom tilbage!« råbte Jan Algreen-Ussing, mens han prøvede at ruske i ham. Men der var ingen reaktion.

»Jeg var slet ikke i tvivl om, at det var et hjertestop. Det var ikke særlig behageligt. Jeg fik råbt efter de andre, der hentede hjertestarteren,« fortæller Jan Algreen-Ussing, da vi sidder samlet i Helsingør Roklub, og leder tankerne tilbage på 4. februar sidste år.

De seneste ti år har markant flere danskere givet livreddende førstehjælp, inden ambulancen når frem. I 2002 var der givet såkaldt hjertelungeredning i forbindelse med cirka 19 pct. af hjertestoptilfældene. I 2012 var tallet steget til 64 pct, viser de seneste tal fra Dansk Hjertestopregister.

»Det er i dag undtagelsen, at der ikke er ydet hjertelungeredning, når vi får patienter ind. Det er vi afsindigt glade for, fordi det gør vores mulighed for at få patienterne igennem med et godt resultat markant større. Jeg forventer, at tallet fortsætter med at vokse, fordi danskernes villighed bliver større,« siger Jesper Kjærgaard, overlæge på Rigshospitalet og formand for Dansk Råd for Genoplivning.

I Henning Engelhardts tilfælde var der hele fem mennesker, som hjalp til. Carl Aage Gerhardt fik åbnet hjertestarteren og var den første til at give hjertemassage.

Allerede ved første tryk begyndte det at knase under hans hænder – præcis som han havde fået fortalt på førstehjælpskurset. Men det var nu alligevel noget andet at prøve det i virkeligheden – og tilmed på en god kammerat.

»Jeg havde fornøjelsen af at puste i næsen, men du havde så meget snot, så vi bukkede hovedet godt bagover og pustede i munden i stedet,« lyder det fra Frank Lass, der sender et smil mod Henning Engelhardt.

Alle i gruppen griner. Humor og sarkastiske bemærkninger bliver skudt ind mellem hver tredje sætning, da historien skal genfortælles. For som Henning Engelhardt udtrykker det, så nytter det ikke noget at sidde og græde.

Rækken af jokes skubber de alvorlige ting på afstand, og det har de alle det godt med. Måske mest af alt fordi det minder om den muntre stemning, der var inden Henning Engelhardt fik hjertestop.

»Det er som om, stikket bliver trukket ud«

Der gik ikke lang tid, før hjertestarteren meddelte, at den var klar til at støde. Carl Aage Gerhardt, Frank Lass og Morten Kirketirp, der også gav hjertemassage, fjernede sig.

Stødet blev sendt af sted, og Henning Engelhardts to meter lange krop løftede sig små ti centimeter fra gulvet. Gruppen afventede.

I mellemtiden havde Hanne Andersen ringet 112, og ambulanceredderne overtog arbejdet, da de kom, og de fik efter lidt tid stabiliseret hans tilstand.

Selv husker Henning Engelhardt ikke meget. Alt var sort, fra han væltede ned af romaskinen, til han stille og rolig kom til sig selv på gulvet i træningslokalet.

»Det er som om, stikket bliver trukket ud, og så er det mørk nat,« forklarer han.

I ambulancen blev han spurgt om navn og CPR-nummer. Han svarede rigtigt, men var både forvirret og chokeret over, hvorfor han pludselig lå der. Når han tænker tilbage, var det vigtigste for ham, at han havde følelsen af, at han var i gode hænder.

Da Henning Engelhardt kørte væk i ambulancen, stod gruppen af venner tilbage i roklubben, og lod øjnene følge den. Da den drejede om hjørnet og forsvandt, begyndte reaktionerne at komme. Ingen af dem havde nået at reagere eller tænkt mange tanker, da det skete, men lige så snart der kom ro på, begyndte kroppen at ryste lidt, og det gik op for dem, hvad der lige var sket.

»Vi var i chok, men det var en fordel, at vi havde hinanden,« siger Carl Aage Gerhardt.

»Du var lige ved at græde på et tidspunkt, Carl Aage. Da vi stod herinde bagefter, havde du tårer i øjnene,« siger Hanne Andersen.

»Ja det er rigtigt. Det var også et stort pres. Man er jo tæt på, når man giver hjertemassage,« lyder reaktionen fra Carl Aage Gerhardt fra den anden side af bordet.

Gruppen af venner kigger lidt rundt på hinanden.

»Det er en helt speciel situation, når man står og er ved at miste et andet menneske. Når man så alligevel får reddet personen, så er der en mærkelig stemning og følelse både i ens eget sind, men også blandt folk længe efter,« supplerer Frank Lass.

Henning Engelhardt er langfra den eneste dansker, der har fået en chance til. Ligesom at flere hjælper i forbindelse med hjertestop, så viser tallene fra Dansk Hjertestopregister også, at der er flere, der overlever et hjertestop.

Overlæge Jesper Kjærgaard er sikker på, at der er en sammenhæng mellem, hvor meget og hvor godt folk hjælper og chancen for, at personerne overlever.»Hjertestop uden for hospitalet er stadig en farlig sygdom, men tallene dokumenterer, hvor vigtigt det er, at man får givet hjertelungeredning i den tid, der går fra, at man har alarmeret 112, til den professionelle hjælp er fremme,« siger overlægen, som glæder sig over, at udviklingen går i den rigtige retning.

En række udbydere af førstehjælpskurser oplever også, at der er flere, der viser interesse for at kunne førstehjælp. Røde Kors har i mange år tilbudt førstehjælpskurser. Tina Donnerborg, chef for førstehjælp i Røde Kors, mener, at det med årene er gået op for folk, hvad hjælpen reelt betyder for et menneske, der får hjertestop.

»Flere ser det som et naturligt samfundsansvar at kunne hjælpe andre. Der har været en del oplysningsindsatser om, at det ikke er farligt at hjælpe, og at det virker, når man gør noget. Det har givet flere mod på at kaste sig ud i det, fordi det er noget, vi alle sammen kan gøre.«

Da Henning Engelhardts hjerte skulle i gang igen, blev der brugt en hjertestarter. For gruppen var det meget nyttigt at have den som hjælp, fordi den fortalte præcis, hvad man skulle gøre. I dag er der omkring 11.000 registrerede hjertestartere placeret rundt om i landet, men der er stadig ikke mange, der benytter sig af en, inden ambulancen kommer.

I 2012 blev der kun afgivet stød fra en hjertestarter i forbindelse med 106 hjertestop svarende til 3,4 pct. Men Trygfonden oplyser, at udviklingen går den rigtige vej, selv om det er en langsom proces.

Det sker altid for naboen

Da Henning Engelhardt fik hjertestop, var det ikke mere end små 14 dage siden, at han havde spændt sig fast til romaskinen i Gladsaxe Sportshal og roet sig til en fjerdeplads ved europamesterskaberne. Derfor var det også et chok for ham at gå fra et meget aktivt træningsliv til at blive indlagt på Gentofte Hospital og få indopereret en ICD-pacemaker.

Det kom også bag på både familie og venner. Børnebørnene kunne ikke forstå, at det var morfar, der var indlagt. De var overbeviste om, at det måtte være oldefar.

»Man siger jo altid, at det er naboen, det sker for. I det her tilfælde var jeg altså naboen,« konstaterer Henning Engelhardt.

Da han tilbage i 2008 stoppede som chefkonsulent i Dansk Industri og begyndte pensionisttilværelsen, havde han en række ting, han gerne ville. Først og fremmest begyndte han at læse historie på Københavns Universitet, og så havde han haft en drøm om at begynde at ro.

Han trænede flere gange om ugen og roede på både maskine og Øresund. Han har hele livet været aktiv, så selv om han havde rundet de 65 år, kunne konkurrencegenet ikke holdes nede.

»Når du er gammel idrætsmand, så skal du bruge det til noget, når du sidder og træner, så jeg kunne ligeså godt sætte mig nogle mål,« forklarer han.

De klare mål blev til en række medaljer om halsen. Både som sjællandsmester, danmarksmester – og en sølvmedalje ved verdensmesterskaberne i Boston i USA i 2013 fik han også hevet hjem.

Et lille år efter hjertestoppet har Henning Engelhardt stadig svært ved at forstå, at det lige var ham, det skete for. Men ro, det gør han stadig. Ligesom der ikke er blevet ændret ved den ugentlige tur til gymnastik eller cykelturene på Strandvejen. Men han træner ikke længere alene, og den maskine han sad på, da det skete, kommer han aldrig til at ro på igen.

»Så jeg holder jo øje med numrene inde i træningslokalet, hvis nu de andre bytter om, så jeg lige pludselig sidder på den«, siger han og sender et skævt smil rundt til de andre om bordet og fortsætter:

»Der er mange, der siger, at jeg har været heldig, men jeg vil da nok sige, at vi tenderer over i mirakler. Jeg har i mange situationer i forbindelse med min træning været helt alene. Hvis det var sket dér, så havde det været slut. De har jo reddet mit liv, og det betyder selvfølgelig meget for mig,« siger han og holder en pause, mens der bliver taget en tår af kaffen.

»Men jeg havde heller ikke lyst til at dø som 72-årig. Som jeg siger. Jeg vil gerne hurtigt væk, men det skal ikke være på fredag, for jeg skal altså noget i weekenden.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.