Fodboldfans i »futtog«: Lovlig eller ulovlig?

Politiet tilbageholder hvert år i tusindvis af danskere, der ikke har gjort noget ulovligt. Her er nogle af sagerne.

Futtog: Klimademonstrationen under COP15 topmødet udvikler sig til en historisk masse-anholdelse af næsten 1000 demonstranter, der må vente i timevis, siddende på den iskolde jord med bundne hænder. Flere af de anholdte besvimer, mens andre bliver nægtet toiletophold og derfor må sidde i deres eget urin. Kun fire personer blev efterfølgende sigtet.
Futtog: Klimademonstrationen under COP15 topmødet udvikler sig til en historisk masse-anholdelse af næsten 1000 demonstranter, der må vente i timevis, siddende på den iskolde jord med bundne hænder. Flere af de anholdte besvimer, mens andre bliver nægtet toiletophold og derfor må sidde i deres eget urin. Kun fire personer blev efterfølgende sigtet.

Politiet kan flere steder i politiloven finde lovhjemmel til at frihedsberøve danskere, hvis andre midler ikke kan afværge en eventuel fare.

Men debatten har siden klimatopmødet COP15 i 2009 været nærværende, fordi en lang række af politiets berøvelser af danskeres frihed senere er blevet underkendt i retten og erklæret ulovlige.

Samtidig er frihedsberøvelserne blevet flere, som Berlingske i dag kan fortælle. Her er nogle af sagerne.

17.-18. oktober 2014: »Opløbet« på Amagertorv

I januar blev to sager afgjort i Københavns byret, som begge er blevet læst med lup af politiet og advokater - for ikke at sige den yderste venstrefløj. Den første er måske den mest interessante, da dommen i nogles øjne ikke flugter med tidligere domme. Og det er rettens ord om disse sager, som politiet bruger som rettesnor i forhold til fremtidige indgreb ved demonstrationer mv.

Natten mellem den 17. og 18. oktober 2014 samledes en større gruppe unge mennesker på Amagertorv i København i en art happening/dansefest/demonstration mod racisme. Om der var tale om frihedsberøvelse og en ulovlig af slagsen skulle Københavns Byret afgøre den 7. januar 2016.

Parterne i sagen er enige om, at Politiet - efter at have installeret en såkaldt »sluse« kl. 00:52 - etablerede et såkaldt »optisk følge«, hvor politiet omringede gruppen med en firkant betjente og fulgte gruppen håndfast ud af indre by til Nørrebro.

Men hvad var det, det der skete på Amagertorv? Var det en demonstration? Eller et »opløb« af unge, der over tid stimlede sammen og begyndte at kaste fyrværkeri efter politiet? Det diskuterede man i retten. For ifølge politilovens paragraf 9 har »politiet (har) til opgave at afværge opløb, der indebærer fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed«. Og samme paragraf giver politiet ret til at sprede et opløb - om muligt med det mindst indgribende magtmiddel. Det optiske følge anser politiet i sagen som mindre magtanvendelse end staven.

Retten finder, at der var tale om et opløb, men også, at den firkant, som politiet dannede om de unge efter slusen, var en frihedsberøvelse. Men var den ulovlig? Nej, siger retten, for de personer, der var på Amagertorv, måtte over aftenen have forstået, at de skulle opløse forsamlingen og følge politiets anvisning. De havde haft tid til og mulighed for at smutte og adskille sig fra den hårdere kerne.Derfor fandt retten, at den omstændighed, at politiet ikke præcist havde identificeret de personer, der havde kastet ting efter politiet, men tog en større gruppe med mod Nørrebro, ikke medfører, at politiets frihedsberøvelse ikke kan anses for at have været rettet mod de personer, der gav anledning til faren for forstyrrelsen af den offentlige orden.


10. maj 2014: Politiet måtte ikke sende AFA hjem til Nørrebro

Stemningen var ond i Indre København, da den autonome venstrefløjs Antifascistisk Aktion (AFA) i en moddemonstration stødte sammen med Danmarks Nationale Front, der demonstrerede mod moskeer i Danmark på Christiansborg Slotsplads. Der skulle ro på situationen, vurderede politiet, der på højeste niveau på Københavns Politigård besluttede at føre AFA tilbage til Nørrebro ved et såkaldt "optisk følge". Efter én time og 20 minutter blev de sluppet fri. Dette takserede AFA-gruppen som ulovlig frihedsberøvelse og lade an mod Københavns Politi. Københavns Byret afsagde som den 20. januar 2016.

Der var som i ovenstående sag tale om et »opløb«, slog retten fast, men efter personerne fra Danmarks Nationale Front var blevet flyttet, var der ikke længere tale om et opløb på det tidspunkt, da politiet besluttede at følge AFA hjem til Nørrebro, slog retten fast. Der var faktisk ro på, viste videobilleder. Og efter politiets bevisførelse kunne retten desuden ikke lægge til grund, at sagsøgerne deltog i flaskekast mv. Frihedsberøvelsen var dermed ulovlig.

Forsvarsadvokaten Bjørn Elmquist kaldte efterfølgende sagen skelsættende, fordi den tvinger politiet til at revurdere, hvordan man bruger optisk følge, hvor politiet omringer en gruppe demonstranter med mandskab og vogne og eskorterer dem væk. »Vi vil nu gennemgå vores taktiske koncepter,« lød det efterfølgende fra politiinspektør Peter Dahl fra Københavns Politi til DR.

1. december 2013 i Brøndby: Politiets frihedsberøvelse ulovlig

Politiet frihedsberøvede 484, bagbandt dem med strips og satte dem på den kolde jord i flere timer, fordi nogle FCK-tilhængere kastede sten mod politiet efter en fodboldkamp mellem Brøndby og FC København på Brøndby Stadion. Politiet besluttede efterfølgende at betale erstatning til størstedelen af gruppen.

Senere krævede 365 fans en højere erstatning på 6.500 kroner for nedværdigende behandling. 359 personer får i oktober 2014 forhøjet deres erstatning fra 2.500 til 4.000 kr. Byretten var dog ikke enig i, at berøvelsen af frihed var i strid med forsamlingsfriheden og den europæiske menneskerettighedskonventions artikel fem om personlig frihed, hvorfor ingen modtog 6.500 kr. i erstatning.

15. juni 2012 i København: Da Kinas præsident kom forbi

Under det kinesiske statsbesøg i 2012 tilbageholdt politiet seks personer med tibetanske flag forskellige steder i København. Disse seks personer anlagde efterfølgende en sag med påstand om, at de var blevet ulovligt frihedsberøvet.

Frihedsberøvelsen blev prøvet ved Københavns Byret den 19. februar 2014, hvor retten fandt, at én person, Thomas Goetz, var blevet frihedsberøvet uretmæssigt i Kongens Have, mens de resterende fem frihedsberøvelser foretaget henholdsvis på Langelinie og Christiansborg Slotsplads enten ikke udgjorde administrative frihedsberøvelser eller var lovlige frihedsberøvelser.

Personen i Kongens Have blev af politiet af tre omgange bedt om at blive på stedet, selv om personen ønskede at forlade det. Dommen blev senere stadfæstet i Østre Landsret.

Maj 2011: Ulovlige frihedsberøvelser på Dronning Louises Bro

I forbindelse med en demonstration den 18. maj 2011 blev 65 personer administrativt frihedsberøvet på Dronning Louises Bro.

Der var hjemmel til frihedsberøvelserne i politilovens paragraf 8, stk. 4, men de blev erklæret ulovlige ved Københavns Byrets dom af 19. december 2012.

Retten fandt således, at politiet - for at komme faren til livs - i stedet kunne have kropsvisiteret demonstranterne og dermed have anvendt en mindre indgribende foranstaltning end administrative frihedsberøvelser.

12. december 2009 i København: Knibetangen på Amager

Politiet frihedsberøver godt 900 personer i en enkelt knibtangsmanøvre på Amagerbrogade i København i forbindelse med klimademonstration under klimatopmødet COP15 i et forsøg på at få styr på de hårdeste demonstranter i den såkaldte »sorte blok«.

Men frihedsberøvelsen tog for mange med, bl.a. ældre borgere og medlemmer af Hare Krishna. Under klimatopmødet frihedsberøver politiet alt i alt omkring 1900 personer.

I slutningen af januar 2012 slår Østre landsret fast, at manøvren var ulovlig. 250 personer klagede og fik alle ret i, at indgrebet var ulovligt. Politiet udbetalte efterfølgende erstatning.

Samtidig var sagen interessant, fordi fire timer i futtog på kold jord uden vand og mulighed for toiletbesøg for en del af gruppen - 178 personer - ifølge retten blev anset for at være i strid med Den Europæiske Menneskerrettighedskonvention artikel 3 om tortur: »Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf«.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.