FN stopper dansk udvisning af omskæringstruet pige

FNs Børnekomite har for første gang nogensinde blandet sig i en dansk sag asylsag.

København: Udvisningen af en 25-årig enlig mor fra Somalia og hendes halvanden måned gamle pige er blevet sat i bero, efter at FNs Børnekomité for første gang nogensinde har besluttet sig for at gå ind i en dansk asylsag.

Det skriver Politiken torsdag.

Flygtningenævnet har i februar givet afslag på asyl til den 25-årige kvinde og hendes datter, der derfor skal rejse hjem til Puntland i Somalia. Her frygter moderen, at hendes datter, der er født i Danmark, vil blive omskåret.

Derfor har moderen søgt asyl i Danmark.

FNs Børnekomité henviser til det umiddelbare behov for at beskytte barnet mod overlast som årsag til, at de træder ind i sagen. Sagen er sat i bero, så længe FNs Børnekomité undersøger, om der er grundlag for at rejse sag mod Danmark.

Afvisningen får dybe panderynker frem hos Dignity, Dansk Institut Mod Tortur.

- Hvis moren efter en udvisning ikke selv er i stand til at beskytte sit barn, så risikerer vi at udsende en pige til en forfærdelig menneskeretlig forbrydelse, siger juridisk rådgiver Nynne Nytofte-Bæk til Politiken.

Flygtningenævnet har i januar haft en lignende sag, hvor en 30-årig enlig mor fra Somilia, der i efteråret 2014 havde født en datter i Danmark, blev tildelt opholdstilladelse af et flertal i nævnet.

Børnerådets formand Per Larsen vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men han påpeger, at Danmark har tiltrådt børnekonventionen.

- Set med vores øjne betyder det, at man i bredeste forstand skal tage hensyn til barnet. Er der en risiko til stede, så er det faktisk det, som skal være afgørende, når man skal varetage barnets tarv og beskyttelse, siger Per Larsen til Politiken.

Flygtningenævnets afgørelser er endelige og kan ikke ankes til andre instanser i Danmark. Nævnet vil ifølge Politiken ikke kommentere konkrete sager.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.