Flygtningekrisen sætter sundhedsbudgetterne under hårdt pres

Især psykiatrien bliver presset, når 37.400 flygtninge og familiesammenførte i løbet af i år ventes ud i kommunerne. Flygtningekrisen kan tynge sundhedsbudgetterne med mindst 370 millioner kroner.

»Vi må antage, at flere flygtninge end danskere er traumatiserede, og at nogle af dem lider af andre sygdomme, end danskerne normalt gør. Det er et oplagt område at undersøge nærmere,« siger Jakob Kjellberg, professor ved Kora.
»Vi må antage, at flere flygtninge end danskere er traumatiserede, og at nogle af dem lider af andre sygdomme, end danskerne normalt gør. Det er et oplagt område at undersøge nærmere,« siger Jakob Kjellberg, professor ved Kora.

At flygte fra et krigshærget land, slippe helskindet over Middelhavet og fortsætte op gennem Europa til Danmark kræver et godt helbred. Men langt fra alle 37.400 flygtninge og familiesammenførte, der ventes ud til integrationsforløb i kommunerne i år, er kernesunde.

Kommunernes integrationsindsats har længe domineret debatten, men også regionerne følger flygtningekrisen med panderynker over lommeregnerne. De forudser, at flygtningetilstrømningen vil presse sundhedsomkostningerne, og har derfor igangsat egne beregninger forud for økonomiforhandlingerne med Finansministeriet til sommer.

Bent Hansen, formand for Danske Regioner, er især bekymret på ét område:

»Jeg har en ret stor bekymring for vores psykiatriske system, som i dén grad er udfordret i forvejen af mangel på speciallæger,« siger han.

For Berlingske har Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning beregnet, hvad de årlige sundhedsomkostninger ville være for 37.000 danskere i samme aldersspænd som flygtningene. I runde tal drejer det sig om 370 millioner kroner, eller 10.000 kroner per person. Men flygtningenes helbred er næppe sammenlignelige med danskeres, understreger Jakob Kjellberg, professor ved Kora.

»Vi må antage, at flere flygtninge end danskere er traumatiserede, og at nogle af dem lider af andre sygdomme, end danskerne normalt gør. Det er et oplagt område at undersøge nærmere,« siger Jakob Kjellberg.

Mellem

Læge Marie Nørredam, der er formand for Dansk Selskab for Indvandrersundhed, ser store forskelle foruden behovet for tolkebistand:

»Der er færre tilfælde af cancer og hjertesygdomme, men vi ser ofte infektioner som leverbetændelse, tuberkulose og diabetes. Vi ser også en del traumer eller skader fra tortur,« siger hun.

I Finansministeriet beregnes lige nu, hvordan flygtningekrisens omkostninger vil slå igennem, Så længe disse beregninger udestår, er sundhedsminister Sophie Løhde (V) forsigtig i sine vurderinger:

»Det er klart, at det stigende antal flygtninge betyder noget. Men hvad det kommer til at betyde målt i kroner og øre for sundhedsvæsnet, er svært at sige på nuværende tidspunkt, for det afhænger blandt andet af, hvor mange der får opholdstilladelse og aldersfordelingen blandt flygtningene,« siger hun.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.