Flygtninge får papir på værdien af deres uddannelse

Flygtninge skal hurtigere ud på arbejdsmarkedet, og det skal de videregående uddannelser hjælpe til med. Det siger videnskabsministeren i forbindelse med, at et stigende antal flygtninge ifølge en ny opgørelse får papir på, hvad deres uddannelse er værd i Danmark.

Hesam Foghahazadeh fra Iran er uddannet ingeniør, men arbejder som rørlægger ved en togstrækning nær Ringsted. Han har fået sin iranske uddannelse som civilingenør vurderet i Danmark, så han kan få et arbejde, der matcher kvalifikationerne. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Hesam Foghahazadeh fra Iran er uddannet ingeniør, men arbejder som rørlægger ved en togstrækning nær Ringsted. Han har fået sin iranske uddannelse som civilingenør vurderet i Danmark, så han kan få et arbejde, der matcher kvalifikationerne. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Stadig flere flygtninge får papir på, hvad deres uddannelse fra hjemlandet er værd i Danmark. Således fik 2.181 personer sidste år foretaget en vurdering af deres uddannelse, hvilket er næsten 30 procent flere end i 2014. Vurderingen, der bliver foretaget af Styrelsen for Videregående Uddannelser, dokumenterer, hvad udlændingenes eksamenspapirer svarer til i dansk sammenhæng.

De 2.181 personer tæller ud over flygtninge også udlændinge fra lande som Polen og danskere med udenlandske eksamenspapirer. Men stigningen hænger ikke mindst sammen med, at langt flere syrere får vurderet værdien af deres uddannelser. I 2014 blev 62 syrere vurderet, i 2015 var det 346. På samme måde fik 135 iranere sidste år papir på deres uddannelse.

Ifølge styrelsen varierer vurderingerne fra person til person og fra land til land. Men som et eksempel vil en i Syrien godkendt, akademisk uddannelse bestående af fire års bachelor og to års master som udgangspunkt svare til en femårig akademisk uddannelse i Danmark.

Videnskabsminister Esben Lunde Larsen (V) forklarer stigningen med, at »der er kommet mange flere flygtninge i løbet af kort tid«.

»Vurderingerne er med til at klargøre flygtningenes kompetencer over for arbejdsgiverne. Den bedste måde at blive integreret på er gennem arbejde,« siger ministeren:

»Vi skal være meget bedre til systematisk at afklare kompetencer. Det har vi ikke været hidtil, og vi har heller ikke været gode nok til at få dem ud på arbejdsmarkedet.«

Hvordan?

»Det gør man ved at indgå aftaler med kommuner, jobcentre og asylcentre og ved at få bygget et system op, som sikrer kompetenceafklaring,« forklarer ministeren.

DI ønsker en hurtig grovsortering

Tallene fra styrelsen kommer midt i de såkaldte trepartsforhandlinger, hvor ikke mindst integration af flygtninge på arbejdsmarkedet er et afgørende punkt. Ministeren taler da også om en »gigantisk opgave« med at skabe arbejde til de mange flygtninge. Sidste år søgte over 20.000 asyl i Danmark, og 10.000 flygtninge fik opholdstilladelse.

»Vi kender tallene sådan cirka. 40 procent af dem, der er kommet i 2014 og i begyndelsen af 2015, har ingen eller ringe skolebaggrund fra oprindelseslandet, eller de har ikke lært at læse og skrive på det latinske alfabet. 50 procent af dem har en kort uddannelsesbaggrund, og ti procent er personer med mellemlang eller lang videregående uddannelse,« siger Esben Lunde Larsen. Han tilføjer, at opgaven med at få kompetenceafklaret flygtninge indgår i de aktuelle trepartsforhandlinger.

Ifølge en ny rundringning foretaget af fagbladet Ingeniøren har et sted mellem 400 og 800 af de asylansøgere, der kom til Danmark sidste år, en IT- eller ingeniørmæssig uddannelse.

Underdirektør i DI Steen Nielsen kalder det »meget vigtigt« at få klarlagt flygtningenes kompetencer.

»Der er en stor gruppe af flygtningene, der ikke har ret mange kompetencer med sig skole- eller erhvervsmæssigt, men der er også en lille del, der har nogen skolegang eller uddannelse med, og dem skal vi særdeleshed have samlet op og sørge for, at de får en hurtig indgang til arbejdsmarkedet,« siger Steen Nielsen:

»Det er nemmere for os med dem, der har noget uddannelse, som kan bruges i dansk kontekst. Det er bare ikke det, der er det mest almindelige.«

DI taler derfor for en slags grovsortering af flygtningene, så »vi hurtigt kan få identificeret dem, der har noget uddannelse, vi kan bruge«, som Steen Nielsen udtrykker det.

Ingeniør arbejder som rørlægger

En af de flygtninge, der er blevet uddannelsesvurderet, er 34-årige Hesam Foghahazadeh fra Iran. Han arbejder i dag som rørlægger for firmaet Kayser og Thorsen. Hesam Foghahazadeh kom til Danmark i 2013 med en uddannelse som civilingeniør på CVet, som han ikke kunne få direkte overført til en tilsvarende dansk uddannelse.

»Jeg ville bare gerne arbejde, også selv om det ikke var som civilingeniør,« fortæller han.

Hesam Foghahazadeh blev nødt til at flygte til Danmark, fordi han som kristen konvertit blev forfulgt i Iran. Efter fire måneder var hans uddannelse blevet vurderet. Han kunne ikke få lov at arbejde som civil­ingenør, men da han havde erfaring fra entreprenørbranchen, kunne han godt få arbejde i et dansk entreprenørfirma, hvor han til at begynde med kørte maskiner på byggepladsen. Senere fik han et kursus som rørlægger, hvilket han arbejder som nu.

»Hvis jeg skal opkvalificere mig, skal jeg uddanne mig to år mere. Det kan jeg ikke få tid til ved siden af mit arbejde, men jeg er glad for bare at arbejde,« siger Hesam Foghahazadeh. Formand på byggepladsen Brian Nielsen siger, at han kan mærke, at Hesam Foghahazadeh ved mere om arbejdet end den gængse rørlægger.

»Han er god til mange ting. Hvis jeg sætter ham til at lave nogle målinger, er det tydeligt, at han har prøvet det før. Hans eneste problem er sproget, men det bliver hele tiden bedre,« siger Brian Nielsen.

Hesam Foghahazadeh er enig i, at han kan tage meget med fra sin uddannelse:

»Jeg ved jo noget om for eksempel udregninger fra min tid som civilingeniør i Iran. I Iran er civilingeniøruddannelsen bredere end i Danmark, hvor man er mere specialiseret inden for et bestemt område. Derfor kan jeg ikke bare overføre uddannelsen.«

Studier målrettet flygtninge er på vej

Flere udlændinge oplever i forbindelse med vurderingen af eksamenspapirer, at de »har et uddannelsesniveau, der skal bygges videre på«, som Esben Lunde Larsen udtrykker det.

»Det kunne være på erhvervsakademier, produktionsskoler, universiteter eller den del af voksen- og efteruddannelsen, der ligger inden for mit område,« siger ministeren:

»Vi skal have lavet et system, hvor man kan komme et halvt år på skolebænken, hvis man har brug for at få opdateret sin uddannelse. Det arbejde er vi i gang med nu.«

Fra hvornår?

»Det er bestemt noget, vi kommer til at se i år. Men det er klart, at det bliver en lang proces. Vi får ikke lige sådan et uddannelsessystem, der kan absorbere så mange, som der kommer,« siger han.

Ifølge formand for Danske Universiteter og rektor på DTU Anders Bjarklev er de videregående uddannelser klar til at uddanne eller efteruddanne blandt andet flygtninge.

»Hvis man har kvalifikationerne i orden, og det kan man jo sagtens have som flygtning, så kan man meget vel passes ind i universitetssystemet, hvor ikke mindst mange masterforløb bliver udbudt på engelsk,« siger Anders Bjarklev:

»De er jo en ressource, men mangler måske lige det sidste – nogle bidder – for at være der, hvor de skal være. Så må vi se til, hvilke kombinationer af kurser der skal til. Umiddelbart minder det om det, vi allerede laver for udenlandske studerende.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.