Flugtfange flygtede fra færdselsuheld

En fange på flugt stak af fra et trafikuheld, efter han kørte ind i en anden bil på en motorvej.

En fange, der har været på flugt fra Statsfængslet i Vridsløselille i Albertslund, var lørdag aften involveret i et færdselsuheld forårsaget af ham selv. Det skriver bt.dk.

Manden kom kørende ad Holbækmotorvejen nær Gevninge i det ene spor, men pludselig trak han ind i første vognbane, hvor han kørte ind i siden på en anden bil.

Begge biler fik alvorlige skader:

»Venstre forskærm er næsten revet af på bilen, som bliver påkørt. Men i stedet for at stoppe op flygter manden fra stedet. Hans bil får skader på forhjulet og højre forhjørne,« siger vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi. 

Politiet, der fik anmeldelsen klokken 23.25 fra den påkørte bilist, fandt senere bilen, som er en sølvgrå Crysler, i Kirke Hyllinge. Det viste sig, at bilen tilhørte en mand, der er flygtet fra Vridsløselille Statsfængsel. Hvor længe han har været forsvundet, kunne politiet ikke oplyse. 

»Vi finder hurtigt frem til ejeren af bilen. Han er påvirket af narkotika, så han bliver sigtet for at have kørt på euforiserende stoffer. Vi fandt også en stor klump hash i bilen samt en masse ting, som kan tyde på, at han enten har begået indbrud eller har boet i bilen. Det er vi nu ved at undersøge,« siger vagtchefen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.