Flertal freder betalte dagblade

Betalingsaviserne ser ud til at komme skadesfri ud af forhandlinger om fremtidens mediestøtte. Gratisaviserne kan blive taberne.

Landets betalte dagblade ser ud til at undgå regeringens sparekniv under forhandlingerne om fremtidens mediestøtte.

Godt nok står regeringen stejlt på at øge den såkaldte lønsumsafgift for dagbladene, men på dagen, hvor forhandlingerne bliver skudt i gang, lægger Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, op til, at dagbladene samlet set skal kompenseres for de ca. 40 millioner kroner i øget lønsumsafgift.

»Det er vores udgangspunkt, at vi såvidt muligt vil kompensere de betalte dagblade for de effekter, der måtte være af lønsumsafgiften,« siger Mogens Jensen.

Hidtil har kulturminister Uffe Elbæk (R) i en kronik i Berlingske kaldt det »en stor øvelse for ingenting«, hvis de store avishuse ender med økonomisk status quo efter forhandlingerne. Men Socialdemokraterne mener, at de betalte dagblade skal holdes skadefri, og at pengene blandt andet skal komme fra støtten til gratisaviser som MetroXpress.

»Der vil være nogle gratisaviser, der i dag får temmeligt mange penge, som ikke vil få det fremover, hvor der vil blive frigjort ressourcer, der så kan bruges i forhold til de øvrige dagblade,« siger Mogens Jensen.

Bred støtte

Forslaget om at friholde dagbladene får støtte fra en bred vifte af partier.

»Vi mener, at man skal sikre dagbladene. Der er både regionale og landsdækkende dagblade, hvor forskellen mellem sorte tal og blodrøde tal på bundlinjen er marginal, og hvor 40 millioner kroner sparet er rigtig mange penge,« siger Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby.

Både Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti kræver fortsat lønsumsafgiften taget helt af bordet. De Konservative advarer mod konkurrenceforvridning mellem TV-stationerne og aviserne, hvis afgiften opretholdes, mens Dansk Folkeparti helt afviser at indgå en aftale, hvis afgiften stiger.

»Vi siger fuldstændigt klart nej til lønsumsafgiften. Det kan jeg klart afvise,« siger medieordfører Morten Marinus (DF).

Medieforsker Frands Mortensen fra Aarhus Universitet vurderer imidlertid, at regeringen kan få problemer med EU-Kommissionen, hvis den vil spare på gratisaviserne.

»Gratisaviserne har den samme funktion som de betalte aviser. Hvis formålet er at fremme den demokratiske debat i Danmark, skal regeringen finde en fidus, så Kommissionen ikke afviser aftalen på grund af diskrimination,« siger han.

Tre journalister er nok

Forhandlingerne om mediestøtten bliver fulgt tæt i landets mediehuse. Der er på forhånd bred enighed om, at puljen på 400 mio. kr. skal flyttes fra distributionsstøtte til produktionsstøtte. Fra papir til journalistik. Samtidig skal helt små medier have mulighed for at få støtte. Berlingske erfarer, at regeringen vil åbne for støtte til medier med mindst tre journalister. Desuden vil kulturministeren søsætte en ny innovationspulje på 15-20 millioner kroner til helt nye medieinitiativer.

Derudover møder politikerne op med en række særkrav til forhandlingerne. DF vil bl.a. sikre Samsø Postens overlevelse og have gransket det tyrkisk-sprogede medie Zaman, mens Enhedslisten vil flytte penge fra landets større mediekoncerner og sikre Arbejderens overlevelse.

»Vi vil hellere have et kriterium om, at der ikke skal støttes medier, der trækker overskud ud,« siger medieordfører Per Clausen (EL).

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.