Lad os nu sige, blot for sjov, at mediestøtten til hvert medie skal udgøre kr. 5 pr. indbygger. Så kan mediestøtten gives til medierne, som kan sælge medierne kr. 5 billigere. Men man kunne også nedsætte skatten til borgerne med samme beløb, hvorved medierne blev kr. 5 dyrere.

Ved at give borgerne en 5 kr. skattenedsættelse, så kunne man, med god ret, så sige, at medierne ikke er i lommen på nogen politisk regering eller minister. Det vil så være op til borgerne at vælge og købe sine medier og dermed, implicit, lade de medier dø, som man ikke gider læse/se.

Virkeligheden er at regeringen vil bestemme hvad borgerne skal se. I tidens løb har adskillige socialistiske folketingskandidater højt udtalt at flere medier ikke bør have mediestøtte.

Det kalder socialister for frihed og lighed.

SF's nye formand, Annette Vilhemsen, har nyligt udtalt at TV udbyderne ikke mere må tvinge folk til at købe TV i bundter, men at alle TV-udbydere skal give seerne mulighed for at kunne vælge kanaler efter behov og dermed udelukke de kanaler, som de ikke er interesseret i.

Jeg ser, med en sådan ændring frem til at kunne selektere i DR kanaler. F. eks. gider jeg ikke se DR1, Ramasjang, Folketinget og jeg regner med at min licens så bliver reduceret tilsvarende. Måske man endda kunne nøjes med ar se DR1 mellem kl. 18 og 22, hvis man ikke gider se og betale for DR1s mange børneprogrammer, som kører det meste af dagen.

Når jeg, som ikke har børn, nu er medbetalende til børneprogrammerne, så er det faktisk et yderlige bidrag til børnefamilierne, som burde betale skat af mit bidrag og som jeg burde have skattefradrag for