Nogle politikkere tror at alt kan løses med centralisering, uanset om det drejer sig om udsatte børn, fødevarekontrollen, politiet, domstole eller sundhedsvæsenet mm. Problemet er, at demokratiet lider for hvert nyt centraliseringstiltag, fordi nærdemokratiet udtyndes mere og mere, samtidig med at de store bysamfund, - især København, Århus, Odense og Ålborg tilgodeses på det øvrige samfunds bekostning. Hertil kommer at centraliseringen ikke behøver at medføre en kvalitetsforbedring eller en effektiviseringsgevinst (det eneste der tilsyneladende tæller i vore dage), i alt fald kender jeg ikke eksempler herpå. Poltikkerne på Christiansborg benytter enhver sag, - nok så lille, nok så stor, - til i stigende grad at fjerne beslutningerne fra lokalsamfundet og koncentrere dem på Christiansborg, hvor landspolitikkerne kan kan tilrane sig større og større magt, med større og større indblandig i borgernes hverdag til følge. Ikke underligt, at politikkerleden vokser dag for dag. Desværre betyder det også at demokratiet - den smukkeste juvel i Danmarks krone - lider herunder, og befolkningen fremmedgøres overfor myndigheder og beslutningstagere. Skulle det skyldes, at Christiansborgpolitikker ikke har nok at gøre fordi 80% af beslutningerne træffes i Bruxelles hen over hovedet på de europæiske folk?

Det er da ok, at K nu har forandret mening om konsekvenserne af VK(O)-regeringens strukturreform, der blandt andet nedlagde amterne og uddelegerede mange ansvarsopgaver til kommunerne. Reformen var dårligt tænkt og planlagt - efter min mening - fordi den skulle passe til en politisk dagsorden (at nedlægge amterne) og ikke til at skaffe borgerne bedre forhold. Uvidenhed og ligegyldighed prægede Venstre-, Konservative- og DF-politikeres argumenter og handlinger.
Strukturreformen blev hastet igennem. Det ville have klædt K at have lyttet til de fagpersoner, der arbejdede og arbejder med mennesker med behov for hjælp og støtte. De advarede kraftigt mod den 'reform', som K var med til at designe og stemme igennem - og som har givet store uligheder og ringere vilkår for mange, mange borgere.
Men nu vil K score billige point uden at fortælle om partiets egen andel i miseren. Det er uklædeligt.

"Staten" løser som ved magi alle problemer, er der en del der tænker. Så selvfølgelig vil disse personer bifalde at staten skal overtage ansvaret for anbragte børn.

Men når man betragter de ting "staten" har ansvaret for - så får jeg det indtryk at "staten" er en debil kolos på lerfødder. Det vrimler jo ikke ligefrem med succeshistorier der hvor "staten" har ansvaret.

Så når "staten" har haft ansvaret for de anbragte børn i et stykke tid, og det stadig vrimler med problemer indenfor området - hvad gør man så?

Forstår ikke lige, hvorfor staten skal overtage tilsynet? Hvad med, at det er de fem regioner, som overtager det, da det er dem, som ved en del om det, efter at de har fået "frataget" deres institutioner til kommunerne efter, at kommunerne har hjemtaget deres egne borgere.

Der vil man også undgå "inhabilitet", som Lisbeth Zornig Andersen fra Børnerådet, påpeger.

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft.