Som denne avis skriver i dag, er der udbredt frygt blandt forældre for, at mandlige ansatte i dagsinstitutionerne begår seksuelle overgreb på børnene. Dette er et stort problem dels for de nuværende mandlige ansatte, og dels mht nyrekruteringen af nye mandlinge pædagoger og pædagogmedhjælper. Børnene har brug for mænd at spejle sig i, også når de er i daginstition. Dessuden er det kun de mandlige ansatte, der lege "vilde lege" med drengene, og ikke har så meget brug den omklamrende kvindlige omsorg. Den svenske forfatter Jan Guillou har skrevet en bog "Heksene forsvarere", hvor han i sidste del i bogen trækker en klar parallel imellem 1600-tallets heksehysteri og den nuværende pædofili-hysteri.

Mvh, Anders Johansen

Medierne er ikke uden medansvar for hysteriet. Det er grusomt. Man tør som mand snart ikke være i nærheden af et barn. Jeg læste et sted, at der nu er børneinstitutioner, hvor man har særlige regler for, hvad de mandlige medarbejdere må og ikke må. Det lød som noget fra inkvisitionens tid. Måske skal mange flere børneinsitutioner have mandlige ledere. Det har de seneste 10-15 år været en uhyggelig udvikling, hvor er vi på vej hen..?

Jeg ville ønske, at alle så den danske film Jagten.

Må jeg anbefale at læse bogen "Heksenes forsvarere" af Jan Gullou, hvor der trækkes tråde fra 1600 tallets heksejagt, og massehysteri herom spundet af præsters manipulation af børn, til nutidens ditto omkring pædofili spundet af psykologer og pædagoger. Pædofili er en modbydelighed og en falsk anklage ligeså.

Der er intet, der kan undskylde misbrug af børn, intet, men det er mindst lige så modbydeligt at falsk anklage en mand for at begå børnemishandling, især i heftige sager om forældreret.
Hysteriet har efterhånden nået uanede højder, især når man ser og hører visse rabiate individer, der bruger dette "våben" mod mænd. Det virker jo helt formidabelt, og manden vil ALTID blive taber og få sit resterende liv ødelagt.
Omvendt er det også helt utilgiveligt at overhøre et barns berettigede anklager, men hvordan skelner man?
Jeg har for længst besluttet mig for, aldrig at kunne komme i den modbydelige situation. Jeg omgås stort set aldrig børn, og slet ikke uden andre er til stede, og det ved alle omkring mig.
Den der falsk anklager en mand for børnemisbrug, burde, ligesom den kvinde der falsk anklager en mand for voldtægt, straffes lige så hårdt som, hvis anklagen førte til en dom over manden.
Jeg er virkelig imponeret over, at nogle mænd tør påtage sig et arbejde af den slags. Det er forfærdelig for drengebørnene at blive overladt til udelukkende kvinder, og især da til hardcore feministtyper. Jeg takker og beundrer de mænd, der tør at give drengebørn en naturlig tilværelse.
Tænke sig at være dreng med en enlig mor og så henslæbe sig i institutioner befolket kun af kvinder, især feminister. Der er ikke noget mærkeligt i, at der er så mange afstumpede unge mænd.

Desværre kan man ikke regne med, at blot fordi folk er dømt, så er de også skyldige i overgreb. I Danmark dømmer man nemlig uskyldige, fordi man i praksis arbejder med omvendt bevisbyrde i børnesager - Og hvordan beviser man at man ikke har pillet ved en unge, selvom ungen siger det? For børn lyver jo ikke... Det er i disse sager at risikoen for justitsmord er allerstørst og samtidig er det disse forhold, der er det værste en mand kan blive dømt for overhovedet, han er brændemærket for altid.

Der er INGEN formildnende omstændighed ved overgreb på børn, men i Danmark har pædofilifrygten nået hysteriske højder og det smadrer desværre uskyldige mænd og deres familier og faktisk også de børn som skal leve og vokse op med deres hemmelige viden om at de har smadret en andens liv pga. en dum lille løgn.

Der er kun en ting der er værre end overgreb på børn og det er at anklage og dømme uskyldige for overgreb mod børn!

(I øvrigt strider brug af omvendt bevisbyrde mod menneskerettighedskonvensionen)

er en fin og god gammel dansk underholdningsform, som naturligvis lever og trives i bedste velgående.

En dejlig uforpligtende måde at udleve sine egne små fedtede og uinteressante frustrationer på, og en skøn og forfriskende måde at få bekræftet, at man trods alt er lidt bedre end de, som man mener bør kanøfles fordi - øh - fordi ét eller andet.

H. C. Andersen behandler temaet så udmærket i et af sine eventyr.

For nogle år siden var det staveplader, som var oraklet, og selv granvoksne mennesker troede i fuldt alvor på, at mentalt handicappede, som aldrig havde kunnet alfabetet, var i stand til at stave sig frem til - sjovt nok altid seksuelt relaterede - beskyldninger mod not likere fra fortiden - med lidt støtte fra meget villige hjælpere, som oftest pædagoger.

Men man fik da bragt nogle ufede personer i fedtefadet, ramt og stigmatiseret på livstid, og det er jo altid spændende underholdning. Desværre blev fidusen efterhånden kold, så den fungerer beklageligvis ikke mere så effektivt.

Nå, men målgrupper for hetz og forfølgelse skifter heldigvis hurtigt - ligesom mobbeofre i en skolegård - så underholdningsfanen kan holdes højt. Vi elsker jo at se afveksling og hurtige sceneskift fra branchen.

Så nu har man - ironisk nok - fundet pædagogerne som målgruppe for de store overskrifter, og noget tyder på, at der vil være meget god underholdning og lækre oplagstal at score i en årrække frem, så vi glæder os meget til at se ofrene vride sig - og undskyldningerne for de 99 % fejlagtige og intrigante anklager skjult i marginen på side 99 i avisen. Hvad ? Har avisen ikke 99 sider ? Det var da ærgerligt. Nå, men vi må videre til næste ét eller andet, så vi ikke hænger fast i vores rastløshed - og kommer til at kede os et par minutter.

Straf samtidigt familliemedlemmer der fortier børnemisbrug i deres egne famillier. Heksejagten på pædofilispøgelset ville så komme ned på et retssikkerhedsmæssigt acceptabelt niveau og børnemisbruget i hjemmet ville falde drastisk.
Den der fortier børnemisbrug i familien bør straffes mindst lige så hårdt som den der misbruger et barn og den der på et meget løst grundlag anklager en anden for børnemisbrug bør straffes meget hårdere end i dag.