Flere syge får erstatning for overset kræft

På ti år er der sket en femdobling i antallet af sager, hvor kræftsyge får erstatning for oversete diagnoser og forsinket behandling. Lægerne må blive bedre til at fange tegn på kræft, og flere skal henvises til nye diagnosecentre, siger Kræftens Bekæmpelse.

Helle Mortensen har fået to millioner kroner i erstatning, fordi det trak ud med at finde ud af, at hun lider af tarmkræft. Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Helle Mortensen har fået to millioner kroner i erstatning, fordi det trak ud med at finde ud af, at hun lider af tarmkræft. Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Et stort og stigende antal kræftpatienter får tilkendt omfattende erstatninger for skader, de pådrager sig, fordi læger overser tegn på den frygtede sygdom – og dermed forsinker diagnosen og behandlingen så meget, at det forringer chancen for at overleve.

På ti år er der sket en femdobling i antallet af sager, hvor kræftpatienter tilkendes erstatning for oversete diagnoser og forsinket behandling – fra 33 i 2006 til 170 i 2015, fremgår det af en ny opgørelse fra Patient­erstatningen.

Det seneste tiår har der været 1.135 sager af den type, hvor patienterne i 2015 i gennemsnit fik 375.000 kr. i erstatning, og siden 2006 er der udbetalt over 600 mio. kr. til kræftpatienter, som er kommet til skade i forbindelse med behandlingen af deres sygdom.

»Sagerne hos os tegner et billede af et sundhedsvæsen, der gør det godt, når patienten er kommet i behandling;. Men de viser samtidig også, at dér, hvor risikoen for skader er størst, er, når patienten møder systemet med symptomer, som sundhedsvæsenet ikke får reageret hurtigt nok på,« siger Karen-Inger Bast, direktør i Patienterstatningen.

»Det er i hvert fald de forsinkede og oversete diagnoser, der fylder mest blandt de anerkendte skader på kræftområdet,« konstaterer hun.

Såvel i Patienterstatningen som i Danske Regioner og Kræftens Bekæmpelse forklares det stigende antal erstatningssager med, at der generelt behandles flere kræftpatienter – og at danskerne har fået bedre kendskab til, at det er muligt at få erstatning, hvis noget er kikset i forløbet i sundhedsvæsenet.

»Ukarakteristiske« symptomer

Så stigningen er ikke nødvendigvis et udtryk for, at der sker flere skader, og at der er problemer med kvaliteten af hjælpen til kræftsyge danskere, lyder vurderingen.

Men det er også påfaldende, at udviklingen i erstatningssagerne er kommet i en periode, hvor der er udfoldet store anstrengelser for at forkorte ventetiderne, som tidligere har været et stort kritikpunkt i den danske kræftbehandling.

Blandt andet er der indført såkaldte kræftpakker, der opstiller de ideelle udrednings- og behandlingsforløb for de enkelte kræftsygdomme, og som netop har haft til formål at sikre hurtige og effektive indgreb mod sygdommen. Det har imidlertid vist sig, at det kun er ca. halvdelen af kræftpatienterne, som kommer ind i systemet via pakkeforløbene og har de alarmsymptomer, der får typisk deres praktiserende læge til at sende dem videre til hurtige undersøgelser og behandling på sygehusene.

Den anden halvdel har mere »ukarakteristiske« symptomer, som ikke umiddelbart får lægen til at overveje, om det kunne være kræft. Det er i den gruppe af patienter, at det kan komme til at trække ud med at få stillet kræftdiagnosen og sat behandlingen i gang.

Oven i kræftpakkerne er der de senere år desuden kommet en udredningsgaranti og oprettet diagnostiske centre på sygehuse i alle fem regioner, der også skulle være med til at sikre, at syge hurtigt får stillet en diagnose.

Her ville det ifølge Kræftens Bekæmpelse være relevant at sende patienter hen med de »ukarakteristiske« symptomer på alvorlig sygdom, men der er meget stor forskel på brugen af centrene i regionerne: I nogle regioner henvises et meget stort antal patienter til undersøgelser i de diagnostiske centre, i andre regioner er det relativt få.

I Kræftens Bekæmpelse er vurderingen, at der er tale om en voldsom stigning i antallet af erstatningssager, og at der ligger en opgave i, at de praktiserende læger skal blive bedre til at fange, om det kunne være kræft, en patient måske lider af.

»Men der skal også være et system til at understøtte de praktiserende læger og hjælpe dem med at få bekræftet eller afkræftet mistanker om kræft, og derfor er det vigtigt, at der henvises flere til undersøgelser på de diagnostiske centre,« siger specialkonsulent Jesper Eriksen, Kræftens Bekæmpelse.

»Det er vigtigt for patienternes skyld«

De mange erstatningssager kan også være på vej til at komme på dagsordenen i den nye Styrelsen for Patientsikkerhed, som er oprettet for at skærpe indsatsen mod fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet og styrke tilsynet med sundhedspersoner og behandlingssteder, som kan udgøre en risiko for patientsikkerheden.

»Det er klart en indikator for, at der er et eller andet hér, vi måske skal ind og analysere nærmere på. Det kan godt blive et af de temaer, som vi tager op sammen med faglige eksperter for at se på, hvad man kan gøre for at lære af sagerne og mindske risikoen,« siger direktør Anne Marie Vangsted, Styrelsen for Patientsikkerhed.

Både Sundhedsministeriet og Danske Regioner fremhæver det, at der er afsat flere penge til at løfte de praktiserende lægers kompetencer på kræftområdet og til flere scannere på sygehusene – så lægerne får direkte adgang til at henvise patienterne til hurtige undersøgelser.

»Men vi er også opmærksomme på, at der er forskel fra region til region på, hvor mange patienter der henvises til de hurtige undersøgelser i de diagnostiske centre. Her skal man i den enkelte region sørge for at tage dialogen med de praktiserende læger og sørge for, at de gør brug af centrene, når der er bare det mindste tegn på, at det måske kan være kræft. Det er vigtigt for patienternes skyld,« siger formanden for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman (S).

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.