Flere danskere vinder kampen mod kræften

Den massive oprustning på kræftområdet begynder omsider at give resultater. Femårsoverlevelsen er steget markant, og vi er langt om længe nået op på samme høje behandlingsniveau som i vores nabolande, viser undersøgelse.

Ragna Pedersen fik konstateret lungekræft i december 2011, og er en af et stigende antal danske patienter, som har kurs mod en sejr over den frygtede sygdom. I dag træner og hjælper hun andre patienter på Center for Kræft og Sundhed.
Ragna Pedersen fik konstateret lungekræft i december 2011, og er en af et stigende antal danske patienter, som har kurs mod en sejr over den frygtede sygdom. I dag træner og hjælper hun andre patienter på Center for Kræft og Sundhed.

Kræft kan helbredes. De dage, hvor diagnosen nærmest var en dødsdom, er et overstået kapitel, for stadig flere danskere overlever den frygtede sygdom.

Årsagen er, at de mange nationale handlingsplaner og enorme milliardbeløb, som er tilført de seneste 10-15 år, har virket: Danmark halter ikke længere bagefter en række andre lande, for i dag er behandlingen af kræftsyge i Danmark mindst lige så god, som den svenskere, nordmænd og finner med den samme sygdom får. Sådan lyder det nye, positive budskab fra landets fremmeste kræfteksperter, der i en rapport definitivt gør op med årtiers dansk mindreværd på kræftområdet.

»Vi står ikke længere tilbage for vores nabolande. Vi har på mange områder indhentet dem, og vores overlevelse blandt patienter på samme sygdomsstadium kan måle sig med deres. Når det gælder behandlingen af brystkræft samt tyktarms- og endetarmskræft ser det ud til, at vi ligefrem har bedre resultater end svenskerne. Det er en meget gunstig udvikling, vi ser i Danmark,« forklarer professor Michael Borre, der er formand for kræfteksperter inden for en bred vifte af specialer i de såkaldte Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG).

Ifølge rapporten står de positive tal i kø: Antallet af kræftdødsfald pr. 100.000 danskere er faldet med 15 procent over de seneste 20 år, mens femårsoverlevelsen – det ultimative succeskriterium – er steget markant for fire af de store kræftsygdomme.

I dag er 88 procent af de kvinder, som er blevet behandlet for brystkræft, således i live fem år efter, at de har fået diagnosen – mod 82 procent i 1995. Når det gælder endetarmskræft er 65 procent af de danske patienter i live efter fem år, mens gennemsnittet i OECD-landene for patienter med endetarms­kræft er 59,9 procent. Den svenske rate er her 60,7 pct.

Planer og milliarder

Kræftsyge begynder altså at mærke effekten af den massive oprustning og det stærke politiske fokus, der siden slutningen af 1990erne har været på at forbedre hjælpen og behandlingen og bringe indsatsen op på samme høje niveau som i de lande, vi normalt sammenligner os med.

Konkret er der gennemført tre kræfthandlingsplaner, ligesom området er blevet tilført 20-30 milliarder kroner i særbevillinger og øgede bloktilskud. Der er nu indkøbt så mange strålekanoner, at kapaciteten ifølge eksperterne er den største i verden. Dermed er det slut med de beskæmmende lange ventetider, som i begyndelsen af 00erne tvang Danmark til at sende kræftsyge til udlandet for at få de livreddende stråler.

De seneste ti år har flere sygehuse desuden oprettet særlige afsnit for eksperimentel kræftbehandling, hvilket giver danske patienter hurtig adgang til den nyeste medicin.

En medvirkende årsag til fremgangen vurderes at være den kraftige centralisering og specialisering, der er sket. Tankegangen har været at samle undersøgelser og behandlinger på færre afdelinger ud fra devisen om, at jo flere patienter med en bestemt sygdom man ser og behandler, desto bedre bliver man til det.

Antallet af hospitalsafdelinger, som undersøger patienter for lungekræft, er eksempelvis faldet fra 90 i 1992 til blot 13 i 2013. Antallet af afdelinger, som opererer patienter med tyktarmskræft, er faldet fra 50 til 19 fra 2001 og til 2014. En proces, som svenskerne endnu ikke har været igennem i samme omfang og derfor er begyndt at sende folk til Danmark for at studere nærmere.

Ifølge Michael Borre er der også stor svensk interesse for et af de seneste danske initiativer, de såkaldte kræftpakker, der lægger op til at håndtere kræft som en akut sygdom. Pakkerne er indført for at sikre danske patienter hurtige undersøgelser og behandlinger inden for fagligt fastsatte tidsfrister, så forløbene ikke, som tidligere, trækker ud i halve og hele år.

Endelig er der indført screening for bryst- og tarmkræft i et forsøg på at opdage tegn på sygdommen så tidligt som muligt. Samlet har det ført til, at Danmark fra en position i den tunge ende, i regionspolitikeres optik, er på vej til at blive »internationale spydspidser«. Eksempelvis er etårsdødeligheden halveret, når det gælder lungekræftpatienter, hvor kræften ikke har spredt sig til andre organer, mens femårsdødeligheden er reduceret med 25 procent. Noget tyder desuden på, at danske kirurger er særligt skrappe til at operere patienter med lungekræft, idet kun én procent af patienterne dør inden for 30 dage efter indgrebet, mens internationale standarder ligger oppe på tre til fem procent.

»Det er dybt, dybt tilfredsstillende, at vi nu er i førerfeltet. Det kan være med til at sende det signal til patienterne, at det ikke er det samme som at rulle gardinet ned, når man hører ordet kræft. Det er en kronisk sygdom på linje med så mange andre, hvor der er god hjælp at hente, og hvor man kan få et rigtigt godt liv bagefter,« siger formanden for Danske Regioner Bent Hansen (S).

Hér halter det stadig

Midt i glæden lyder der dog kritiske røster. Der er stadig nogle felter, hvor vi står dårligere end vores naboer. Langt flere danske kræftpatienter lider således også af andre alvorlige sygdomme som diabetes, KOL eller dårligt hjerte, hvilket forringer – og i nogle tilfælde ligefrem forhindrer – mulighederne for at behandle kræftsygdommen.

Over halvdelen af patienter med lungekræft har desuden andre alvorlige sygdomme, ligesom andelen af kvinder med æggestokkræft, som også fejler noget andet, er steget fra 17 til 26 procent i løbet af et par år.

Samtidig er mange danskere så lang tid om at gå til lægen med symptomer, at deres kræftsygdom er meget fremskreden og sværere at behandle. Det betyder, at det ikke er muligt at give en helbredende behandling til 40 procent af lungekræftpatienterne, som alene kan få hjælp til at lindre symptomerne i den sidste tid. 15 procent er det slet ikke muligt at behandle.

Forventningen er, at screeningsprogrammerne kan være med til at forbedre situationen, men der er også en erkendelse blandt politikere og fagfolk om, at man ikke er i mål.

Bent Hansen peger på, at indsatsen skal forbedres i forhold til de komplicerede kræfttilfælde, hvor det ikke er entydigt, hvad patienterne fejler. Desuden skal de praktiserende læger have adgang til at henvise patienter til hurtigere undersøgelser på sygehusene, så syge kan komme hurtigere i behandling.

Kræft-tsunami lurer forude

Forude ligger en forventet kraftig tilgang af kræftpatienter i takt med, at den danske befolkning bliver ældre og ældre. Kræftens Bekæmpelse taler ligefrem om en »tsunami« af kræftpatienter og ønsker derfor en fjerde kræfthandlingsplan for at sikre, at kapaciteten udbygges yderligere.

»Der er ingen tvivl om, at det er gået fremad. Men der kommer et enormt pres i de kommende år. Det skal vi forberede os på, så vi ikke risikerer at komme tilbage til situationen i begyndelsen af 00erne, hvor patienter og personale blev udsat for helt urimelige vilkår,« siger direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard.

I Folketinget har der de seneste 10-15 år været almindelig enighed om at give sundhedsvæsenet og ikke mindst kræftområdet en fortrinsstilling, når velfærdsmiliarderne skal fordeles.

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) kalder det en »utrolig god nyhed«, at kræftbehandlingen i Danmark nu kan matche niveauet i vores nabolande.

»Vi er faktisk i front på nogle områder, og det er i høj grad et resultat af en langsigtet indsats, hvor vi politikere har prioriteret kræftbehandlingen, så der er blevet købt mere udstyr, og at sygehusledelser, læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner har knoklet for at give kræftpatienterne en bedre behandling.«

Sundhedsministeren understreger dog, at vi endnu ikke er i mål, og at man fra politisk hold »bliver ved med at gøre, hvad vi kan for at investere i endnu bedre behandling«.

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.