18. maj 2011, 06:00 – opdateret 18. maj 2011, 22:30

Når hr. og fru Jensen fra Dragør tager på golfbanen, gør filippinske Jonah rent imens. Et tænkt scenarie, der ikke desto mindre kan blive til virkelighed, når det om kort tid bliver muligt for pensionerede ægtepar at ansætte udenlandsk au pair-hjælp for 3.050 kroner om måneden.

Det er integrationsminister Søren Pind (V), der ændrer au pair-ordningen i udlændinge-loven. Hidtil har det udelukkende været børnefamilier, der har kunnet ansætte en au pair.

»Vi har løbende i dette land en kæmpediskussion om tilkøbsydelser. Til det vil jeg bare sige: Dette er en nem og ubureaukratisk måde at ansætte en hushjælp på,« siger Søren Pind.

Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup tager positivt imod ændringen.

»Men vi skal være opmærksomme på, om den kan skabe en konkurrence mod andre aktører, der hjælper ældre med den opgave i dag,« siger Peter Skaarup,

Det er underdirektør Søren Friis Larsen fra Dansk Erhverv med en lang række rengøringsvirksomheder som medlemmer dog ikke nervøs for.

»Man kan ikke udelukke, at det vil have en marginal betydning på markedet, men det er ikke noget, virksomhederne vil ligge søvnløse over. Hvis pensionisterne kan få noget ud af en au pair, er det fint for os,« siger Søren Friis Larsen, der i stedet kalder ordningen en tilståel- sessag.

»Hvis vi havde et lavere skattetryk, havde flere almindelige mennesker råd til at betale for at få gjort rent derhjemme,« siger han.

Moderne velfærd?

Professor Jon Kvist fra Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet kalder den udvidede au pair-ordning for pudsig.

»Hovedargumentet for at give børnefamilier mulighed for au pair er tidspres. Så kan forældrene få familie- og arbejdslivet til at hænge sammen, og det argument fungerer ikke for et ældre ægtepar,« siger han og peger på, at au pair-ordningen slet ikke passer ind i det danske velfærdssamfund.

»Au pair-ordningen er jo ikke regulereret efter arbejdsmarkedet. Det er et parallelspor til velfærdssamfundet, som betyder, at vi skaber en større og større underklasse. Au pair-kvinder, som de oftest er, er ikke interesserede i skandinavisk kultur men i nogle års løn at sende hjem til deres familier i udlandet,« siger han.

Søren Pind er uenig. Ifølge ham er au pair-ordningen en modernisering af velfærdssamfundet.

»Der er mange aspekter i det her. Praktisk arbejde i hjemmet, en nemmere tilværelse for børnefamilier, en masse muligheder for interessant samvær for ældre, at lære noget om andre kulturer. Og så er det en kraftig økonomisk håndsrækning til au pairens hjemland. Jeg har tidligere sagt, at det er verdens bedste form for ulandshjælp, og det synspunkt har jeg ikke forladt,« siger han.

Flere lempelser

Med ændringen af au pair-ordningen udvides perioden for ophold samtidig fra 18 til 24 måneder, ligesom fraskilte får det nemmere. Hidtil har ordningen »været forvirrende for fraskilte«. Det lærte Søren Pind, som selv er fraskilt, da han for nylig fandt ud af, at han brød loven, fordi en au pair skal følge børnene. I Pinds tilfælde boede den kvindelige au pair kun hos ham.

»Og sådan vil det stadig være. Det handler ikke om mig. Men fraskilte har måske brug for mere hjælp end så mange andre,« siger Søren Pind.

Det er tredje gang, han lemper udlændingeloven, siden han blev minister i begyndelsen af marts i år.

Bliver du ved med at lempe?

»Jeg vil gerne lave en overbygning på den faste og fair udlændingepolitik, og jeg har tænkt mig at modernisere den, så den også er fornuftig. Jeg er positiv over for dem, der vil bidrage, og vi lever i et land, hvor vi har brug for udenlandsk arbejdskraft,« siger ministeren.