Flere ældre og handicappede bliver bespist af robotter

Antallet af spiserobotter, loftlifte og vasketoiletter i kommunerne stiger, viser tal fra KL. Husk at inddrage de berørte borgere, lyder det fra Ældre Sagen og Danske Handicaporganisationer.

Velfærdsteknologien vinder frem i kommunerne, og den traditionelle ældrepleje er på retur.
Velfærdsteknologien vinder frem i kommunerne, og den traditionelle ældrepleje er på retur.

Velfærdsteknologien vinder frem i kommunerne. De køber flittigt ind af isenkram, som på én og samme tid skal forøge livskvaliteten blandt borgere med særlige behov for hjælp og frigøre penge i kommunebudgettet.

Siden 2014 har kommunerne indkøbt 57 nye spiserobotter, hvilket svarer til en stigning på 59 procent, og 31 nye robotter er blevet taget i brug hos ældre og personer med funktionsnedsættelse i arme og hænder. Det viser den hidtil største kortlægning af velfærdsteknologi, som Kommunernes Landsforening (KL) udgav i sommer.

Spiserobotten findes både i en elektrisk og en manuelt styret udgave. Den består af en metalarm med en ske, som med et tryk på en knap eller hjælp fra en hånd fanger maden på en roterende tallerken og fører den op til munden.

Foruden spiserobotter er den samlede styrke af velfærdsmaskinel blevet forøget med 489 vasketoiletter, 1.977 loftlifte og 4.691 elektriske bade- og toiletstole.

Teknologiens indtog sker som et led i KLs »Fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi«, som løber fra 2014 til 2016.

I KL tror man på velfærdsteknologi som en del af fremtiden, fordi robotstøvsugere og vasketoiletter kan gøre borgerne mere selvstændige og dermed øge deres livskvalitet.

»Dybest set vil de fleste mennesker gerne kunne klare sig selv. Det ligger der rigtig meget værdighed i. Med et vasketoilet med elektrisk stol kan svage ældre og andre borgere med funktionsnedsættelser selv gå på toilettet, og det er et godt eksempel på, hvordan man med ny teknologi kan skabe et kvalitetsløft i velfærden,« siger Gitte Duelund Jensen, leder af KLs Center for Velfærdsteknologi.

Berørte borgere med på råd

Danske Handicaporganisationer er som udgangspunkt positive over for velfærdsteknologien, men understreger vigtigheden af en grundig oplæring af dem, der skal bruge den.

»En udvikling, som sikrer, at man i højere grad kan klare sig selv, er et skridt i den rigtige retning. Men hvis man ikke lærer at bruge hjælpemidlerne, er de jo intet værd,« siger Danske Handicaporganisationers formand, Thorkild Olesen.

Ældre Sagen deler den opfattelse og opfordrer kommunerne til altid at tage de berørte borgere med på råd.

»Det kan være krævende at blive helt fortrolig med teknologien, og det er ikke alle, der har overskud til det. Så det er utroligt vigtigt, at man inddrager borgerne, som skal anvende velfærdsteknologien, og ikke trækker noget ned over hovedet på nogen, som måske er utrygge ved det,« siger Ældre Sagens souschef, Jens Højgaard.

Det er man opmærksom på i kommunerne, forsikrer Gitte Duelund Jensen fra KL.

»Velfærdsteknologi er ikke nødvendigvis den rigtige løsning for alle mennesker, og det er kommunerne gode til at tale med borgerne om, så de sammen finder frem til den bedste måde at få hjælp på,« siger hun.

Der skal findes en kvart milliard

Målet med KLs velfærdsprogram er dels at gøre borgerne mere selvhjulpne, dels at spare på de varme hænders arbejdstimer og derved frigøre 500 mio. kr. i den treårige periode, som programmet varer. Det fremgår af KL og regeringens økonomiaftale fra 2014.

I 2014 og 2015 har 49 kommuner indberettet gevinster for i alt 233,3 mio. ved at lade teknologiske foranstaltninger overtage pleje­personalets arbejdsopgaver. De resterende kommuner har ikke lavet sådanne indberetninger.

Hvis målet skal nås, skal kommunerne således frigøre mere end en kvart milliard kroner i 2016. En stor mundfuld set i lyset af de foregående besparelser, men Gitte Duelund Jensen er optimist.

»En ting er at implementere nye teknologier og arbejdsgange, en anden ting er at dokumentere, hvordan det giver sig udslag i en reel arbejdstidseffektivisering. Det er en vanskelig øvelse, som langt fra alle kommuner havde styr på fra begyndelsen, og vi kommer sandsynligvis først til at se den samlede effekt, når vi laver den endelige slutmåling, og det er der ikke noget mærkeligt i,« siger hun.

Se også den store grafik: Sådan fungerer spiserobotten Bestic.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.