Fisk overlevede to dage i køledisk

ARKIVFOTO af knude i Walchensee.
ARKIVFOTO af knude i Walchensee.

En særdeles sejlivet fisk overlevede for nyligt i to døgn i en fiskehandlers disk i Aarhus. Og fisken er stadig i live, den svømmer nu rundt i et akvarium i Aqua i Silkeborg, skriver mja.dk.

- Den fisk har simpelthen været helt utroligt sejlivet, konstaterer zoolog Morten Vissing fra Aqua til mja.dk.

Fisken, som er en knude på 70 centimeter og 2,4 kilo, blev fanget i net i Mossø ved Skanderborg og efterfølgende fragtet ind til en fiskehandler i byen.

Da den efter to døgn i disken endnu ikke var blevet solgt, besluttede fiskehandleren sig for at fjerne den. Men fisken var imidlertid alt andet end fordærvet og sprællede løs, da fiskehandleren tog fat i den.

Da den store overraskelse over den sprællende fisk havde lagt sig, besluttede fiskehandleren at lægge den i vand, som den efterfølgende svømmede rundt i.

Herefter valgte ejermanden ifølge mja.dk at sende den til Aqua i Silkeborg, hvor den nu har været i et par dage og fortsat lever i bedste velgående. Her vurderer zoolog Morten Vissing, at den også nok skal overleve på længere sigt.

BNB

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.