Fire pistolskud affyret mod café i Greve

Natten til søndag blev der affyret fire pistolskud mod Cafe Tasty i Greve Midtby Center. Ingen personer blev ramt af skuddene, men politiet betragter sagen med stor alvor.

»Der stod dørmænd ved caféen, og gruppen, der affyrede skuddene, stod kun 30-40 meter væk. Heldigvis blev ingen personer ramt. Efter skuddene tog gruppen flugten,« siger vagtchef Bent Sten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet modtog anmeldelsen kort efter klokken 01, og i nattens løb har man været i gang med at afhøre vidner og afsøge området. Man er også i gang med at undersøge, om gruppen eventuelt har været inde på caféen umiddelbart inden skyderiet.

»Vi ved ikke præcis, hvor mange personer der var med i gruppen, men vores bedste bud lyder på fire-fem personer,« siger Bent Sten Andersen.

BNB

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.