Finn blev skudt under terrorangreb: Nu mindes han på Krudttønden

I stilhed er der sat en mindeplade op for filminstruktøren Finn Nørgaard, som for knapt et år siden måtte lade livet, da terroren ramte Krudttønden og København.

Her ligger blomster foran Krudttønden i København d. 16. februar 2015, fordi Finn Nørgaard blev skuddræbt d. 14. februar 2015.
Her ligger blomster foran Krudttønden i København d. 16. februar 2015, fordi Finn Nørgaard blev skuddræbt d. 14. februar 2015.

For snart et år ramte terroren Danmark i et angreb, der kostede to mennesker livet. Den ene omkomne var filminstruktøren Finn Nørgaard, der blev skuddræbt foran kulturhuset Krudttønden på Østerbro, da han forsøgte at forhindre, at deltagerne ved et debatmøde om ytringsfrihed blev skudt.

I Finn Nørgaards minde er der netop blevet sat en mindeplade op på Krudttønden. Mindepladen ser dagens lys, fordi Det Konservative Folkeparti stillede et forslag til Københavns Kommunes Borgerrepræsentation om at ære Finn Nørgaard.

»Borgerrepræsentationen besluttede allerede i marts 2015, at der skulle opsættes et mindesmærke for ofrene for terrorangrebene i København. Da Det Jødiske Samfund allerede havde fået opsat et mindesmærke ved Synagogen i Krystalgade, anbefalede forvaltningen, at kommunen stod for opsætningen af et mindesmærke ved Krudttønden,« forklarer Helle Holsøe, centerchef for Center for Driftsudvikling i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Morgenvært på DR P1 Morgen Dorte Krogsgaard delte søndag et billede på det sociale medie Facebook, hvor hun gjorde opmærksom på, at der på Krudttønden var blevet sat et mindeskilt op til ære for Finn Nørgaard.

»I al stilhed har Københavns Kommune sat denne mindeplade for Finn op på Krudttønden. Om to uger er det et år siden, Finn blev skudt,« skriver hun på sin Facebook-profil.

Og netop bemærkningen om, at mindesmærket er sat op i stilhed, har splittet Facebook. Nogle mener, at det var respektfuldt at lade opsætningen af mindepladen foregå i stilhed, mens andre er af den overbevisning, at det er ærgerligt, at det ikke skete i fuld offentlighed, så man gjorde opmærksom på den grufuldhed, som Finn Nørgaard blev offer for.

»Det var et politisk ønske, at de pårørende blev inddraget i udformningen af mindesmærket. Derfor har vi fulgt de pårørendes ønske til udformning af mindetavlen, ligesom opsætningen er sket i stilhed efter ønske fra de pårørende,« siger Helle Holsøe.

Helle Nørgaard, Finn Nørgaards enes søster, har i en kommentar på Facebook skrevet: »Det er min søster Lilian og jeg som har skrevet teksten og min svigerfar, som har designet mindepladen. Københavns Kommune har betalt for udformningen.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.