Finanskrisesager droppet på stribe

Mange af sagerne efter finanskrisen er droppet på grund af manglende beviser. Kun i få sager er der faldet dom. Hvis der skulle dukke sager op fra finanskrisen, vil de i dag være forældede, påpeger ekspert.

Under finanskrisen bukkede adskillige banker under herhjemme, og der blev lagt op til et retsligt efterspil mod flere bankdirektioner. Men knap otte år efter, er næsten hver tredje straffesag blevet sløjfet.
Under finanskrisen bukkede adskillige banker under herhjemme, og der blev lagt op til et retsligt efterspil mod flere bankdirektioner. Men knap otte år efter, er næsten hver tredje straffesag blevet sløjfet.

Den ramte Danmark uknægteligt hårdt. Som en økonomisk jernnæve sendte den Danmark og resten af verdensøkonomien til tælling efter en årrække med ukuelig optimisme.

Således kostede finanskrisen, der for alvor tog fart i slutningen af 00erne ifølge Rangvid-rapporten om finanskrisens årsager, et tab for danske banker på 174 milliarder kroner.

Mere end to håndfulde banker krakkede, og der blev hurtigt lagt op til et retsligt efterspil mod flere bankdirektioner. Men knap otte år efter, er næsten hver tredje straffesag blevet sløjfet, viser en gennemgang, som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) har lavet.

Ud af 17 banksager hos SØIK er fem sager blevet droppet blandt andet på grund af manglende beviser. Syv straffesager behandles stadig af SØIK eller domstolene. Kun i tre tilfælde er det endt med straf. To af tiltalerne om kursmanipulation er endt med frifindelse.
Selv hvis der skulle komme nye kritiske oplysninger frem i lyset fra tiden under finanskrisen, vil de efter alt at dømme ikke kunne tages op. For i dag er langt de fleste straffesager efter loven om finansiel virksomhed, der bestemmer, hvor grænserne for bankledelser går, forældede, vurderer juraprofessor på Aalborg Universitet Lars Bo Langsted.

»Det strafferetlige løb er kørt. Der vil være sket forældelse i langt de fleste sager. Det bliver ikke den her gang, at vi får den del undersøgt. Så må vi jo så krydse fingre for, at der ikke sker en krise en anden gang. Men det er nok for naivt at tro,« siger han.

Politisk undren

Et af de mest opsigtsvækkende bankkrak herhjemme var krakket i Roskilde Bank, der førte til en anmeldelse fra Finanstilsynet, men Anklagemyndigheden opgav at gå i retten på grund af manglende beviser allerede i 2012.

På Christiansborg vækker antallet af sager efter krisen undren. Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby (DF), vil have undersøgt, om SØIK har de fornødne ressourcer.

»Vi skal have en vurdering af om bagmandspolitiet og Finanstilsynet har de fornødne muligheder og ressourcer, hvis der kommer problemer i banksektoren igen eller en ny finanskrise,« siger han.

Samme toner kommer fra Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper (Ø), der er bange for, at et »beskedent retsopgør« efter finanskrisen betyder, at banker og samfund ikke har lært af krisen.

»I Danmark har vi ikke haft nogen store sager, hvor vi har taget et opgør med de egentlige bagmænd. Det er helt skævt, og det betyder, at forbryderne er gået fri. Det krænker retsfølelsen hos almindelige mennesker, der har oplevet at miste arbejde og blive sat på gaden på grund af krisen,« siger hun.

I Venstre ønsker retsordfører Preben Bang Henriksen (V) ikke at vurdere, om der skulle have været flere sager efter finanskrisen.
»Jeg har ikke endevendt hvert et bilag i sagerne. Når finanskrisen har været så voldsom, så kan man da godt undres over, at det munder ud i en række erstatningssager og nogle ganske få straffesager,« siger han med henvisning til, at Finansiel Stabilitet i øjeblikket kører seks erstatningsager, der ikke tager stilling til, om bankledelserne har begået noget strafbart.

SØIK-chef Morten Niels Jakobsen mener hverken, at man har taget for få sager op eller kun har taget mindre sager.
»Vi skal føre alle sager, der er beviser for. Men der gælder fuldstændig den samme retssikkerhed, uanset om det er fru Hansen eller bankfolk. Vi kører ikke sager som eksperimenter i et retssamfund, og det gælder også her,« siger Morten Niels Jakobsen.
I Island, hvor krisen ramte meget hårdere end i Danmark, er adskillige bankfolk kommet i fængsel, lige som en lang række sager er blevet efterforsket for at sikre tilliden til bankvæsenet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.