Filosof: »Kvalitetstid« er et vrøvleord

Karriereforældre er glade for at tale om kvalitetstid med deres børn. Et yuppie-ord, der er alle tiders største bortforklaring.

Kerstin Skovgaard synes egentlig ikke, at man kan tale om kvalitetstid med sine børn. Det handler bare om at have tid med dem. Når hun har det bedst med Kaya på seks år og Dines på fire, så er det i de stunder, hvor hendes hoved ikke er fyldt op med andre ting. Hvor opvask, tøjvask og madlavning er sat på standby.
Kerstin Skovgaard synes egentlig ikke, at man kan tale om kvalitetstid med sine børn. Det handler bare om at have tid med dem. Når hun har det bedst med Kaya på seks år og Dines på fire, så er det i de stunder, hvor hendes hoved ikke er fyldt op med andre ting. Hvor opvask, tøjvask og madlavning er sat på standby.

Oprindeligt var det yuppiernes opfindelse. I deres iver for at optimere ikke kun deres arbejde, men også deres privatliv i 80ernes pengemaniske æra kreerede de udtrykket »quality time«. En tid, der ikke behøver at være lang, bare den er god. Et begreb, der i dag bliver brugt af danske karriereforældre, når de forklarer omverdenen, hvordan deres samvær med børnene er.

Tænk lige engang over ordet kvalitetstid. Kvalitet er noget, vi siger om produkter. Det er en idealforestilling om en ting. Tid er det, vi alle gerne vil have mere af. Tilsammen danner ordene vor tids største bortforklaring skabt i voksenhøjde møntet på de små, vi selv har skabt.Helt grundlæggende er det et manipulerende ord. De hjemmegående husmødre brugte det næppe. I deres hjem var der så meget tid, at man ikke havde dårlig samvittighed over at mangle den. Sådan lyder analysen fra forsker Pia Jarvad fra Dansk Sprognævn.

»Det er et forsøg på at opgradere kortvarige stunder med børnene til noget af særlig kvalitet. Det er blevet konstrueret som en undskyldning for, at man ikke er mere sammen med sine børn. Man udnævner den sparsomme tid, man har til hygge, til at være bedre end alt andet. Indirekte står det i modsætning til noget, som så må være dårligt. Man har fået meget mindre tid til børnene i nutiden. Det er et meget karakteristisk ord for vores tid.«

Det er vinterferie. En uge, hvor vi synker ned i familien med enten skirejser, museumsbesøg eller badeferie langt borte. Lektor og specialist i børnepsykologi Grethe Kragh-Müller fra DPU synes, det er fint at tale om kvalitet. Så længe man husker kvantiteten.

»Det er vigtigt, at ens relation til ens børn har en kvalitet. Men en god relation tager tid at udvikle. Det siger vi jo også om vores parforhold. Hvis vi forsømmer det og ikke lytter til hinanden, så falder det også i kvalitet. Det glemmer vi nogle gange i forhold til børnene. De kan ikke plottes ind i kalenderen på den måde.«

Kvalitetstid kan godt give mening. Man kan jo godt forestille sig børn være sammen med deres forældre i flere timer, uden at det er specielt sjovt. Som forældre gælder det om at få begge dele af ordet til at følges ad.

»Det er den tid, hvor man helliger sig barnet uden forstyrrende elementer, og hvor man er sensitiv over for dets signaler. Kvalitetstid er derfor den tid, hvor vi lytter til vores børn. Hvis man tager fri en dag for at have kvalitetstid med barnet, og hvis det er optaget af noget, som ikke involverer den voksne, skal man også være parat til at lade det være i fred.«

Den indbyggede fælde for nutidens forældre er, at de ender med at gå for langt i jagten på den gode kvalitet. At idealet bliver påtvunget børnene.

»Man undgår konflikter med barnet eller insisterer på at tage børnene ud på oplevelser i byen, selv om de ikke gider. »Nu skal vi ikke skændes, for nu er vi endelig sammen« kommer af det. Børn er ikke reflekterede i deres følelser på den måde, at de så kan indstille sig på, at nu skal vi hygge sammen.«

Børnene ville hellere bare lege alene

Den 39-årige HR-konsulent Kerstin Skovgaard har oplevet at komme hjem til huset i Ballerup med masser af energi til sine tre børn efter arbejde. Helt klar til leg. Hendes børn i alderen 12, 6 og 4 år derimod ville bare gerne fortsætte deres gode leg uden indblanding fra mor.

»Når jeg spørger mine børn, vil de oftest bare ud at cykle en tur og spise en madpakke i naturen. De siger ikke, at de vil i biografen. Der kan godt være en modsætning imellem, hvad vi tror, de vil, og hvad de selv gerne vil. Nogle gange tror jeg, at vi voksne får styret samværet hen i en mere oplevelsesorienteret retning, end børnene selv ønsker.«

Kvalitetstid er for hende lig med nærvær. Stunder, hvor hun ikke samtidig smører madpakker eller hænger vasketøj op.

»Det er vigtigt med oplevelser, men man skal heller ikke underholde hele tiden. Der ligger mange små magiske stunder i hverdagen. Det er banalt at dække bord eller røre frikadellefars, men det kan også være superhyggeligt. Man behøver ikke tage i Lalandia for at have det sjovt med børnene.«

DEBAT: Hvilken mening giver ordet »kvalitetstid« for dig? Ytr dig under artiklen eller på facebook.com/berlingske

Det kunne da være dejligt med mere særlig kvalitetstid. Hverdagen skal omvendt have lov til at være hverdag.

»Problemet er, at man tænker, at man skal have meget af den slags tid. Jeg kan godt ligge under for en forestilling om, at man skal være nærværende hele tiden. Jeg ved godt, at det kan man ikke være i en hverdag. Man skal heller ikke se hinanden dybt i øjnene hele tiden. Det ville heller ikke være godt for børnene.«

Egentlig er ordet noget vrøvl, mener filosoffen Anders Fogh Jensen. Alt har kvalitet. Den kan være bedre eller dårlig. Men noget kan ikke være uden kvalitet. Kvalitetstid dækker dybest set over vores iver efter nærvær.

»Der er kommet et pres på at skulle være nærværende og ikke bare være der. Være der med høj intensitet. Hvor forældre førhen bare var med deres børn i samme rum, kræves der nu en direkte interaktion imellem voksen og barn hele tiden i den såkaldte kvalitetstid. Det skaber naturligvis nogle børn, der har svært ved at forstå, når andre ikke interesserer sig synderligt for dem, som vi ser vokse op nu. Hvis de keder sig, er det den voksnes skyld.«

Filosoffen mener, at vor tid er karakteriseret ved, at vi ikke vil acceptere, at tingene er sådan lidt på det jævne. Livet skal være intensivt.

»Det samme gælder barnet. Det må ikke kede sig, for så er der noget galt. Livet skal i stedet leves, og det vil sige helst bestå af det ene intense møde efter det andet. Kvalitetstid er et eksempel på noget mere generelt i samfundet, som handler om, at livet skal være intenst. Kvalitetstid handler ikke kun om, at der er kort tid, og at den korte tid derfor må være dobbelt. Det handler også om, at man lever mere levende, hvis man lever intenst.«

At hjælpe far med at vaske bilen

Hvad husker du selv som gode stunder fra din barndom? Er det turene til Zoologisk Have eller hverdagsmomenterne, hvor du hjalp far med at vaske bilen hver søndag, der træder frem i erindringen, når regnskabet over barndommen skal gøres op? For de fleste mennesker er det sidstnævnte, man husker bedst.

»I de stunder hyggede vi os som børn, fordi far eller mor ikke behøvede at kigge på uret. Hvor man måske lavede ingenting. De fleste bruger i dag kvalitetstid som en bortforklaring på, at de faktisk ikke har tid til børnene. De siger: »Jamen, vi har kvalitetstid sammen med børnene«. Vi ved godt inderst inde, at når vi arbejder meget, så går det ud over noget andet, som for mange er samværet med børnene. Kvalitetstid bliver en måde at slå kors foran sig på, fordi når man er sammen, så er man virkelig sammen,« siger John Halse, børnepsykolog og tidligere formand for Børns Vilkår.

Som voksne griber vi nogle gange til kalenderen, hvis vi skal rette op på parforholdets skæve kurs. Vi planlægger spaophold, biografture eller restaurantbesøg. Samme taktik duer ikke på de små.

»Der kommer et samvær ud af det, som er timet og tilrettelagt. Som par kan man jo også dyrke sex efter kalenderen, men kvaliteten bliver også derefter. Vi kan ikke planlægge det kvalitative nærvær. De fleste børnefamilier vil sige, at børnene har rigtig meget tid i vuggestuen eller børnehaven, men derhjemme får barnet kvalitetstid. Det er lige så meget en psykologisk forklaring overfor én selv. At det er bedre med én intens time sammen end flere dårlige stunder.«

Hvis vi har ledt efter det endegyldige bevis på, at vores arbejdsliv og privatliv er flydt sammen, er kvalitetstid ordet, der kandiderer stærkt til at være det.

»Vi er på et management-niveau med det her ord, og det siger jeg ikke med glæde. Det er fabrikssprog. Ligesom når man taler om, at forældre skal tage lederskab over familien eller være coach. Når jeg får besøg af familier i min praksis, lyder det også ofte, at de søger nogle værktøjer. I de sammenhænge tager vi begreber fra arbejdspladsen med ind i vort liv og forsøger at styre familielivet ud fra en ramme, som vi kender det fra jobbet.«

Hverdagen har ry for at være grå og søvndyssende i sin strøm af gentagelser. Yuppierne holdt den ud i strakt arm ved at ophæve deres kortvarige ophold i den til et ideal. Vi andre behøver ikke følge i deres spor.

»I et børneunivers er der ikke legetid og arbejdstid. Det flyder sammen. Hvis vi tror, at kvalitetstid i vinterferien er oplevelsestid, er vi forkert på den. Drop forestillingen om, at kvalitet betyder, at I gør en hel masse sammen. Kvalitetstid for børn er, at I er sammen.«

DEBAT: Hvilken mening giver ordet »kvalitetstid« for dig? Ytr dig herunder eller på facebook.com/berlingske

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.