Fertilitetsklinik begik lovbrud ved at fortie om forbytning

En privat fertilitetsklinik begik fejl i laboratoriet og vidste allerede tre måneder inde i en graviditet, at en dansk mor med 50 procents sandsynlighed ville føde en anden kvindes barn. Men familien fik intet at vide, og det er et klart lovbrud, siger sundhedsjurist.

Marcus Vestergaard Pedersen er i dag 19 år. Han har forsøgt at finde sin biologiske mor gennem norsk TV, fordi han har en formodning om, at hendes søster engang har boet i Norge. Foto: Henning Bagger
Marcus Vestergaard Pedersen er i dag 19 år. Han har forsøgt at finde sin biologiske mor gennem norsk TV, fordi han har en formodning om, at hendes søster engang har boet i Norge. Foto: Henning Bagger

Der er flere grunde til at kritisere den private fertilitetsklinik, der for 20 år siden forbyttede to kvinders æg med det resultat, at blonde Marianne Sørensen fødte en mørklødet dreng, som hun ikke er genetisk forbundet med. Ét er, at fejlen overhovedet kunne ske. Noget andet er, at klinikken trods en stærk mistanke om fejl tilbageholdte oplysningerne over for den kvinde, der viste sig at bære en anden kvindes barn.

I dag er Marcus Vestergaard Pedersen 19 år gammel og på jagt efter sin biologiske mor, der formodes at være af iransk afstamning. Men allerede tre måneder inde i Marianne Sørensens graviditet blinkede advarelseslamperne hos den private fertilitetsklinik, der stod for behandlingen.

»Klinikken har sort på hvidt erkendt, at de allerede tre måneder efter befrugtningen fandt ud af, at fejlen var sket. Men på grund af etiske overvejelser, og fordi der kun var 50 procent risiko for, at forbytningen var sket, ville de ikke belemre mine forældre med informationen og ansvaret. Det er deres undskyldning for ikke at have sagt noget,« fortæller Marcus Vestergaard Pedersen.

Men den slags hjemmestrikkede regler går ikke, fremhæver sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet.

»Det er ulovligt, at lægen ikke har informeret familien om fejlen. Ved at tilbageholde oplysningen om de forbyttede æg har lægen afskåret Marcus’ mor fra muligheden for at vælge at afbryde graviditeten og indlede en ny graviditet med et æg, der med sikkerhed var hendes eget. Der er begået en fejl som led i behandlingen, og den fejl, SKAL lægen informere om,« siger Kent Kristensen og tilføjer:

»Ved at undlade at informere kvinden dækker lægen over, at klinikken har forbyttet ægcellerne. Det er en graverende fejl.«

Tavs ved flere lejligheder

Når et barn kom til verden, var det kutyme, at familier genbesøgte den private fertilitetsklinik. I Marcus’ tilfælde skete det, da han var cirka et år gammel. Men heller ikke ved den lejlighed valgte klinikken at fortælle, at Marcus sandsynligvis var barn af en anden af klinikkens patienter. Også selv om forskellen på søn og forældre næppe kunne overses. Marcus var nemlig lige så mørk, som hans forældre var lyse. Først som treårig fik Marcus foretaget en blodprøve, som viste, at Marcus og hans forældre har vidt forskellige blodtyper. Da forældrene tog kontakt til klinikken, erkendte man fejlen og gav forældrene pengene tilbage fra behandlingen.

Fertilitetsklinikken får heller ikke ud fra et etisk perspektiv ros af medlem af Etisk Råd og professor i anvendt etik ved Aalborg Universitet Thomas Ploug. Han hæfter sig ved, at familien med fortielsen ikke kunne forberede sig på, at de ikke var biologiske forældre til det barn, de ventede. Ved at kende sandheden kunne forældrene have støttet den søn, de endte med at få:

»Det her handler også om, at drengen har oplevet nogle svære ting gennem sit liv, fordi der er en forskel på, hvordan han selv ser ud, og hvordan hans forældre ser ud,« siger Ploug.

Hos Sundhedsstyrelsen fik man kendskab til Marcus’ sag i december 2012, fordi klinikken 15 år efter Marcus’ fødsel valgte at indberette sagen.

Først i 2007 sikrede vævsloven, at forbytningssager og andre utilsigtede hændelser i fertilitetsbehandling skal indberettes til Sundhedsstyrelsen, der er myndighed på området.

Sundhedsstyrelsen valgte at afslutte sagen med det samme, fordi klinikken meddelte, at man havde rettet op på kontrollen i laboratoriet.

Samme navn på to kvinders æg

Af indberetningen til Sundhedsstyrelsen fremgår, at fejlen i sin tid skete, fordi man frøs de to kvinders befrugtede æg ned og mærkede begge kvinders æg med Marianne Sørensens CPR-nummer og navn. Det betød, at Marianne Sørensen stod opført både med egne befrugtede ægceller og den formodede iranske kvindes ægcelle, der var befrugtet med donorsæd. Ud fra indberetningen føler Sundhedsstyrelsen sig rimeligt sikre på, at den formodede iranske kvinde ikke er blevet gravid med Marianne Sørensens befrugtede æg. Altså antager man ikke, at Marianne Sørensen er biologisk mor til et for hende ukendt barn.

Marcus Vestergaard Pedersen vil gerne sættes i forbindelse med sin biologiske mor, men den private fertilitetsklinik vil af hensyn til tavshedspligten ikke udlevere navn eller andre oplysninger, der kan identificere hende. Sundhedsstyrelsen har ikke selv oplysninger om eksempelvis kvindens navn og har tidligere ud fra en juridisk vurdering bakket op om, at klinikken ikke bør udlevere private oplysninger om en patient.

Marcus Vestergaard Pedersen har via en advokat bedt styrelsen genoverveje sagen, men Styrelsen kan ikke tvinge klinikken til at udlevede kvindens navn, fortæller sektionsleder Frank Bøgh Madsen i Sundhedsstyrelsens enhed for Virksomheder og Kvalitet.

»Vi regner med at have et svar klar efter sommerferien. Det bliver en indstilling om vores umiddelbare synspunkt i sagen, for ansvaret for at tage stilling til udlevering af oplysningerne ligger hos sundhedspersonen, dvs. klinikken,« siger han.

Marcus Vestergaard Pedersen indgik som 15-årig et forlig med klinikken, som forbyder ham at navngivne den.

Det har ikke været muligt for Berlingske at identificere klinikken og forelægge den kritik, der bliver rejst i artiklen.

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.