Fem skarpe til grænselukkeren Thulesen

Med et beslutningsforslag vil Dansk Folkeparti forsøge at presse regeringen til at lukke den danske grænse og afskære alle, der kommer til Danmark via et sikkert land, fra at søge asyl. Berlingske har spurgt DF-formand Kristian Thulesen Dahl om forslaget.

Med et beslutningsforslag vil Dansk Folkeparti forsøge at presse regeringen til at lukke den danske grænse og afskære alle, der kommer til Danmark via et sikkert land, fra at søge asyl. Berlingske har spurgt DF-formand Kristian Thulesen Dahl om forslaget. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)
Med et beslutningsforslag vil Dansk Folkeparti forsøge at presse regeringen til at lukke den danske grænse og afskære alle, der kommer til Danmark via et sikkert land, fra at søge asyl. Berlingske har spurgt DF-formand Kristian Thulesen Dahl om forslaget. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)

? Hvis alle europæiske lande gjorde, som du foreslår, ville man så ikke efterlade de sydeuropæiske lande i en helt uoverskuelig situation?

 

»Nej. Man ville sikre, at de sydeuropæiske lande har en interesse i at holde styr på de ydre grænser. Og det må man bare konstatere, at der ikke har været, fordi de sydeuropæiske lande vurderer, at de bare er transitlande og derfor lader folk rejse igennem.«

 

? Men burde man ikke søge en europæisk løsning frem for at tage så kontroversielt et nationalt skridt?

 

»Det kunne man bestemt. Jeg synes bare, det seneste halve år har vist os, at det først er, når du laver nationale løsninger, at der begynder at komme skred i tingene. EU har talt og talt og talt – men der sker ikke noget.«

 

? Hvis Danmark gjorde, som du foreslår, risikerer vi så ikke en diplomatisk krise med vore tyske naboer?

 

»Jeg har svært ved at se, hvilke konsekvenser, det skulle få, andet end almindelig, politisk fornærmethed. Inden vi indførte midlertidig grænsekontrol, blev vi jo også tudet ørerne fulde af, at det ville skade relationen til Tyskland, men det har vi jo ikke set noget til siden.«

 

? Skal politiet stå for grænselukningen alene, eller skal Forsvaret hjælpe til – eksempelvis Hjemmeværnet? Det vil jo kræve en del ressourcer?

 

»I udgangspunktet er det altså en politiopgave. Om politiet så ønsker at trække på andre myndigheder til hjælp, er selvsagt helt fint med os.«

 

? Kan man ikke frygte, at man så vil dræne politiet for ressourcer til at udføre almindelige politiopgaver?

 

»Samlet set er grænsekontrol en fordel – også i forhold til at bekæmpe kriminalitet. Det forebygger og virker præventivt. Men det er klart, at det er en politiopgave oven i alle de andre. Og det understreger nødvendigheden i, at vi får uddannet flere betjente.«

Aktuelle job lige nu

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.