Fejlbehandlede skal have færre penge

Udgiftsboom får regionerne til at bebude en stramning af kriterierne for at få erstatning.

Nogle patienter skal have mindre i erstatning, og andre skal slet ikke have nogen penge, selv om de er kommet alvorligt til skade i forbindelse med deres behandling i det danske sundhedsvæsen.

Det er holdningen i regionerne, der nu lægger op til at stramme kriterierne for at yde erstatning til skadesramte patienter. Det sker for at bremse de senere års eksplosion i de offentligt finansierede udbetalinger via Patientforsikringen, som er fordoblet siden 2007 til næsten 800 mio. kr. i dag og ventes at runde én mia. kr. i 2015.

»Det er en voldsom udvikling i en tid, hvor riget fattes penge. Vi må for eksempel se på, om det er rimeligt, at en patient på 85 år med en årelang sygdomshistorie og et komplekst forløb stadig skal kunne få en høj erstatning, hvis der støder komplikationer til,« siger formand for sundhedsudvalget under Danske Regioner, Ulla Astman (S).

Offensiven fra regionerne kommer efter, at antallet af anmeldelser med krav om erstatning efter patientskader bliver ved med at vokse kraftigt. Fra første halvår 2011 til samme periode i 2012 steg tallet med 25 pct. til knap 5.000. Regionerne retter også et kritisk blik mod den såkaldte »tåleregel«, hvor patienten har fået den korrekte behandling, men alligevel kan få erstatning, hvis han rammes af alvorlige, uforudsete bivirkninger.

Minister ønsker større dialog

I landets største patientorganisation advarer formand Lars Engberg mod at forringe ordningen:

»Det er en automatreaktion at give folk mindre i erstatning og gøre det sværere at få det. Det bør i stedet undersøges, om de mange patientskader kan skyldes, at der er blevet effektiviseret så meget, at det er gået ud over kvaliteten på nogle områder.«

Nogle stramninger vil kræve en lovændring, men sundhedsminister Astrid Krag (SF) støtter i første omgang en tættere dialog mellem regioner og Patientforsikringen for i højere grad at undgå de fejl, som udløser erstatning.

Den gennemsnitlige erstatningsudbetaling for behandlingsskader steg med 6,7 procent fra 2010 til 2011. Kilde: Patientforsikringens årsberetning 2011

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.