Fattige børn i Danmark har det langt bedre end frygtet

Børn af fattige forældre lider ingen markante sociale og materielle afsavn i Danmark, fastslår SFI – og forskellen på fattige og ikke-fattige børn er meget lille. Det er meningsløst at tale om materiel fattigdom i Danmark, fastslår Joachim B. Olsen (LA).

Frisk luft og et børneliv som alle andre: Socialt dårligt stillede familier prioriterer deres børns velfærd, så de ikke lider store afsavn. Arkivfoto: Mikkel Østergaard
Frisk luft og et børneliv som alle andre: Socialt dårligt stillede familier prioriterer deres børns velfærd, så de ikke lider store afsavn. Arkivfoto: Mikkel Østergaard

Fattige børn har i årtier haft en central plads i debatten om sociale forhold i Danmark.

Uanset om fattigdom er samfundets eller den enkeltes egen skyld, så er børnene uskyldige. Og i mange år er de blevet trukket frem som de egentlige ofre for stigende ulighed.

Men nu slår en ny omfattende rapport fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, fast, at børn af fattige forældre har det langt bedre, end debatten giver indtryk af.

Rapporten »Fattigdom og afsavn« fastslår, at de afsavn, som fattige børn lider i hverdagen er meget få og små i forhold til børn, der vokser op hos forældre, der ikke er fattige.

»Det overordnede resultat er, at der ikke er et markant omfang af materielle og sociale afsavn blandt børn i de økonomisk fattige familier,« hedder det direkte i rapportens sammenfatning.

Når det gælder de basale behov som mad, tøj og sko, er der stort set ikke nogen signifikant forskel på de afsavn, som fattige og ikke-fattige børn lider.

Men heller ikke når det gælder bolig, helbred, fritidsaktiviteter og andet, skiller børn af fattige familier sig nævneværdigt ud. De overraskende resultater står i kontrast til den del af undersøgelsen, der handler om de voksne, hvor der på en række områder er en meget tydelig forskel på afsavn hos fattige og ikke-fattige.

Forskeren bag undersøgelsen, Lars Benjaminsen, peger på to forklaringer på, at de fattige børn ikke har et stort omfang af afsavn.

For det første er mange af vores velfærdssystemer indrettet efter at undgå, at børn bliver ramt af fattigdom.

Det andet, som undersøgelsen viser, er, at forældre i de fattige familier prioriterer børnenes behov og forsøger at skærme dem. I nogle undergrupper af fattige familier er der børn, som lider større afsavn, og det er blandt de ledige på kontanthjælp og indvandrere, hvilket tyder på, at økonomi og andre forhold spiller sammen.

Ingen iøjnefaldende forskelle

»Gruppen af fattige er ret sammensat, og der er en række andre bagvedliggende årsager, der spiller ind, når der gælder afsavn. Om man er i arbejde, lider af en psykisk sygdom og så videre,« siger Lars Benjaminsen.

Rapporten opstiller 49 indikatorer for afsavn fordelt på ni kategorier. Når det gælder basale behov som mad, tøj og sko, er der som nævnt stort set ingen forskel på afsavn hos fattige og ikke-fattige børn. Men heller ikke i de andre kategorier er forskellene iøjnefaldende.

I forhold til de sociale relationer er der en mindre forskel. Fattige børn, der må undvære at gå til sport eller fejre fødselsdage, fremhæves ofte i debatten. For fritidsaktiviteter er der ifølge rapporten ingen forskel mellem fattige og ikke-fattige, men lidt under 10 procent af de fattige børn har undladt at fejre fødselsdag på grund af økonomi, og 5,6 pct. har undladt at købe en gave.

»Venstrefløjens billede af, at det er alle børn af forældre på kontanthjælp, der ikke kan komme til fødselsdag, er jo helt ude af proportioner,« siger Joachim B. Olsen (LA).

Fattige defineres ifølge den tidligere regerings ekspertudvalg som en, der har en disponibel indkomst på mindre end halvdelen af medianen. I 2012 var det cirka 39.000 personer i Danmark, heraf 8.000 under 18 år.

»Det giver ikke nogen mening at tale om materiel fattigdom i Danmark,« siger Joachim B. Olsen – som i 2011 kom i en heftig debat med daværende folketingsmedlem Özlem Cekic fra SF, da han sagde, at der ikke findes rigtigt fattige i Danmark. Det resulterede i sagen om »Fattig-Carina«, som Cekic fandt som eksempel på fattigdom.

SFs nuværende socialordfører, Trine Torp, peger på, at virkningen af bl.a. regeringens loft over kontanthjælp ikke er medtaget i undersøgelsen.

»Men den viser, at selv fattige familier prioritererer deres børns basale behov. Og det er glædeligt,« siger hun.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.