Fattigdomsflygtninge rykker tættere på Danmark

I EU-debatten må velfærdsturisme og eurokrise nu vige pladsen for det store pres, illegale migranter lægger på Europa. Danske spidskandidater til EP-valget ser det som en af EUs største udfordringer, og det ser ud til også at blive et dansk problem.

Fattigdomsflygtninge, hovedsageligt fra Afrika og Mellemøsten, er et stigende problem for EU. Særligt de sydeuropæiske lande som Grækenland, Italien og Spanien mærker presset fra desperate flygtninge, der forsøger at krydse grænsen som her i den spanske enklave Melilla på Marokkos kyst. I Melilla forsøger myndighederne at holde de ulovlige migranter ude med et højt trådhegn.
Fattigdomsflygtninge, hovedsageligt fra Afrika og Mellemøsten, er et stigende problem for EU. Særligt de sydeuropæiske lande som Grækenland, Italien og Spanien mærker presset fra desperate flygtninge, der forsøger at krydse grænsen som her i den spanske enklave Melilla på Marokkos kyst. I Melilla forsøger myndighederne at holde de ulovlige migranter ude med et højt trådhegn.
EUs grænser presses af de tusindvis af migranter, der hvert år rejser ulovligt ind i Europa. Alene sidste år blev flere end 100.000 registreret ved grænserne. Alligevel har de ikke fyldt meget i den politiske debat. Men nu begynder fokus at rette sig mod den illegale migration, for trods EUs forsøg på at lukke grænserne forsøger flere og flere at trænge ind.

Selv om mange ikke kan kategoriseres som flygtninge, der forlader deres hjemlande på grund af forfølgelse og undertrykkelse, rejser de ikke af eventyrlyst, men af bitter nød. og nu kan EU ikke længere blot se til, vurderer lektor Rebecca Adler-Nissen fra Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Hun spår, at det bliver et af de vigtigste emner – måske endda det vigtigste – EU-dagsordenen, når det nye Europa-Parlament begynder arbejdet efter valget 25. maj.

»Indtil videre har den interne migration blandt EU-landene og eurokrisen overskygget. Det er noget, de fleste medlemslande kan forholde sig til,« siger Rebecca Adler-Nissen og fortsætter:

»Men nu vil Kommissionen, dele af parlamentet og en række lande presse på for fælles europæiske løsninger på problemet med migrationen udefra. Det bliver helt sikkert et hedt emne og kommer til at fylde meget på dagsordenen.«

Aben sendes videre

Presset på de sydeuropæiske lande er størst, for det er der, mange af migranterne fra hovedsageligt Afrika og Mellemøsten krydser grænserne. Mange opdages aldrig, men problemet bliver synligt, når de, der begiver sig ud på farefulde bådture over Middelhavet, drukner i forsøget. I oktober mistede over 400 migranter livet ud for den italienske ø Lampedusa, og seneste er 22 migranter druknet ud for Grækenlands kyst.

»Problemerne går ikke væk, selv om man lukker øjnene. Der er jo også ved at komme en eller anden gryende erkendelse af, at man ikke bare kan sende aben videre til Grækenland og Italien hver gang,« siger Rebecca Adler-Nissen.


EU-medlemslandene har med den såkaldte Dublin-forordning sikret, at det land, en asylansøger først registreres i, er ansvarlig for at behandle vedkommendes asylsag. Derfor er asylsystemerne i de sydeuropæiske lande de mest pressede.

En solidarisk omfordeling af asylansøgerne kommer derfor endnu en gang på tale – og kan ende med at få betydning for Danmark, som i så fald ville være tvunget til at tage en større del af læsset, vurderer Rebecca Adler-Nissen.

»Hvordan, byrden kan fordeles mere ligeligt, er den helt store dagsorden. Vi går med vores retsforbehold fri af at betale til den fælles europæiske flygtningefond, men spørgsmålet er, hvor længe de andre lande synes, det er okay, at vi freerider på Dublin-systemet,« siger hun.

»De 13 danskere, der bliver valgt ind i Europa-Parlamentet, bliver nødt til at forholde sig til, at det her bliver en stor og vigtig debat,« pointerer Rebecca Adler-Nissen.

Fælles europæisk ansvar

En af de 13 nuværende danske europaparlamentarikere er Margrete Auken, der er SFs spidskandidat ved det kommende valg. For hende er det afgørende, at EUs medlemslande begynder at tage udfordringen alvorligt og ikke bliver ved med at lade som om, den ikke er der.

»Vi bør som medlemsland engagere os mere i asylsystemerne for at sikre, at fattigdomsflygtninge bliver behandlet bedre, end de gør i dag. Vi skal være mere solidariske, for problemet forsvinder ikke, men er kun voksende,« siger Margrete Auken. Ulla Tørnæs (V) ser derimod helst, at de illegale indvandrere slet ikke kommer ind i EU.

»Den illegale migration er et meget vigtigt problem. Selve grænsekontrollen bør skærpes, og så skal vi i stedet hjælpe flygtninge i deres nærområder.«

Den holdning deles af Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt.

»Hvis de sydeuropæiske asylsystemer bryder sammen og ikke kan håndtere sagsbehandlingen, vil de illegale migranter kunne vandre op i EU. I så fald vil et stigende antal komme til Danmark, og det har vi jo ingen som helst interesse i,« siger han.

Morten Messerschmidt håber desuden, at det nye Europa-Parlament efter valget »vil træde sammen om at håndtere problemet med en større grad af ansvarlighed«.

For den socialdemokratiske spidskandidat, Jeppe Kofod, handler det om at forhindre menneskesmugling og undgå, at mennesker sætter livet på spil på rejsen mod Europa. Derfor bør det være en fælles EU-opgave at hjælpe de lande, der er mest belastet af flygtningestrømmene.


»Vi er jo dejligt isolerede oppe i nord, og derfor synes jeg, vi har en forpligtigelse til at bidrage med ressourcer og hjælpe de lande, som har direkte grænser til den øvrige verden,« siger han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.