Farvel til dit faste job: Fremtiden er en verden af løsarbejdere

Den økonomiske genopretning efter krisen byder på ringere job uden sikkerhed og fastansættelse. I USA skrumper middelklassen og erstattes af en klasse af løsarbejdere, som knap kan leve af et eller to job. En udvikling, der er på vej til Europa, mener forfatter Steven Hill.

Forfatteren Steven Hill, der for nylig besøgte Danmark, ser en dyster fremtid for det faste, trygge job. I fremtiden vil mange af os være henvist til en tilværelse som lavtbetalte freelancere, der hopper fra job til job. Foto: Linda Kastrup
Forfatteren Steven Hill, der for nylig besøgte Danmark, ser en dyster fremtid for det faste, trygge job. I fremtiden vil mange af os være henvist til en tilværelse som lavtbetalte freelancere, der hopper fra job til job. Foto: Linda Kastrup

Ingen kan præcis sige, hvad det var, der skete den dag i august 2014. Men dunken med benzin var væltet, og Maria Fernandes blev kvalt af dampene, mens hun sov i sin bil. Da hun blev erklæret død, havde hun stadig sin uniform fra fastfoodkæden Dunkin’ Donuts på.

Den tragiske historie er fortalt i den amerikanske forfatter og foredragsholder Steven Hills bog »Raw Deal«: How the »Uber Economy« and Runaway Capitalism Are Screwing American Workers« (løst oversat: »Hvordan Uber-økonomien og den løbske kapitalisme smadrer amerikanske arbejdere«, red.)

I USA er historien om Maria Fernandes blevet et symbol på et nyt, brutalt amerikansk arbejdsmarked, hvor gode faste jobs gradvist erstattes af freelancere, vikarer, deltidsansatte og midlertidlige jobs, som er vokset hastigt frem efter krisen – ikke mindst i den nye deleøkonomi.

Maria Fernandez kunne som mange andre ikke klare sig med bare et job i en fastfoodrestaurant. Hun tjente kun lidt mere end mindstelønnen på 45 kroner i timen. Så hun arbejdede på tre forskellige Dunkin’ Donuts-restauranter i det nordlige New Jersey. Nogle gange arbejdede hun om natten, andre gange om dagen. For at klare den travle tidsplan måtte hun ofte sove i sin bil på en parkeringsplads. Når der var for koldt eller for varmt, lod hun motoren køre for at holde bilens aircondition eller varmeblæser i gang. Og for ikke at løbe tør for benzin havde hun altid en reservedunk i bilen.

Historien om Maria Fernandes har været med til at rejse spørgsmålet om, hvad USA og det amerikanske arbejdsmarked er ved at udvikle sig til. Et land, hvor almindelige arbejdere ikke længere kan klare sig med én indtægt; hvor tusinder lever på kanten af samfundet, fordi de ikke har nogen fast beskæftigelse, men må leve af småjobs, vikarjobs, freelancearbejde og måske supplere op med indtægter som Uber-chauffør, som AirBNB-udlejer eller fra andre af deleøkonomiens nyskabelser. En udvikling, som ikke kun gælder arbejderklassen, men også akademikere og andre højtuddannede, som ifølge Steven Hill er på vej til Europa.

»Det er en del af den globale økonomi, en ny måde at reducere omkostningerne på, og det rammer forskellige steder på forskellige tidspunkter. Måske har det ikke ramt Danmark i samme omfang som andre steder, men i Tyskland arbejder fire procent nu som freelancere. Det er ikke et stort tal. Men det vokser. Og det, der følger med, er lav løn og lille sikkerhed i jobbet,« siger Steven Hill, som netop har besøgt Danmark. Han var i København på invitation fra Akademikerne, som er hovedorgansiation for en række fagbund, der organiserer højtuddannede.

»Uberiseringen« af arbejdsmarkedet, som det også kaldes efter en af de mest succesfulde tjenester i deleøkonomien, taxatjenesten Uber, vil for altid forandre arbejdsmarkedet og den måde, vi opfatter et job, mener Hill.

En femtedel af de jobs, der er skabt i USA efter krisen, er således midlertidige job. Og halvdelen af dem, der har fået arbejde under den økonomske genopretning, tjener kun lidt over mindstelønnen. Den nye samfundsklasse præget af usikre arbejdsforhold har fået navnet »prekariatet«, og samfundsforskere har længe advaret om, at den berømte, købestærke amerikanske middelklasse er ved at skrumpe. De gode, sikre job kommer ikke tilbage, og den vrede og frustration, som udviklingen har skabt, får nu millioner af amerikanske vælgere til at stemme på republikanernes Donald Trump og demokraternes Bernie Sanders, mener mange politiske iagttagere. Et oprør fra den hvide arbejderklasse, hvis stabile job måske for altid er væk.

Steven Hill beskriver i sin bog, hvordan det store medicinalfirma, Merck, solgte sin fabrik i Philadelphia. Den nye ejer fyrede de omkring 400 ansatte og hyrede dem på uafhængige, selvstændige kontrakter. Den nye virksomhed indgik så en aftale med Merck om at producere nøjagtigt samme antibiotika som før, blot med langt lavere lønomkostninger. De selvstændige kontraktansatte er fleksible og kan hýres og fyres med kort varsel. I den amerikanske bilindustri har man set noget lignende, fortæller Steven Hill.

»Disse perverse omstruktureringer truer med at ødelægge middelklassen ved at reducere titusinder af arbejdere til en position, der ligger blot en smule over daglejerens,« siger han.

For mennesker med en længere akademisk uddannelse er det nye hjemmesider som Upwork, der truer de faste stillinger. Her bliver freelanceopgaver på alt fra design til arkitektur og programmering udbudt over hele verden.

»Upwork har ti millioner freelancere og kun 800 ansatte. Man kan gå på deres hjemmeside og byde på opgaver, hvis man for eksempel er computerprogrammør eller arkitekt. Men hvis man i Danmark forlanger 50-60 dollar i timen for at udføre et arbejde, så er der en freelancer i Thailand eller Indien, som vil gøre det for to dollar. Det bliver et lønmæssigt ræs mod bunden,« siger Steven Hill.

Han ser den fremadstormende deleøkonomi som en del af samme tendens: Et uorganiseret freelancearbejde, som er ringe betalt, rummer enorm usikkerhed, og som udkonkurrerer de gode, solide job.

»Virksomheder som Uber, Postmates, Upwork og TaskRabbit påstår, at de frigør arbejderne, så de bliver uafhængige og »direktør i egen forretning«. I virkeligheden bliver de sårbare kontraktarbejdere uden et socialt sikkerhedsnet og uden nogen sikkerhed for at kunne beholde deres job. Og de har ikke andet valg end hele tiden at påtage sig stadig mindre job til en endnu lavere løn, mens virksomhederne tjener på det,« siger Steven Hill.

Det, der kendetegner den nye arbejder i prekariatet, er, at han eller hun hele tiden er tvunget til at være på udkig efter det næste job, den næste tidsbegrænsede ansættelse, den næste mulighed for at kunne forsørge sig selv og familien for en tid:

»Det er en helt ny måde at opfatte, hvad et job er. Dette er jo ikke rigtige job, som vi kender dem. Det er korttidsansættelser; du har et job i dag, men måske ingenting i morgen eller dagen efter. Og den tid, hvor du søger nye job, bliver du jo ikke betalt for. Man leder og leder og bliver mere og mere frustreret. Nogle arbejdere er af natur mere fremme i skoene, typer som iværksættere, hustlertyper. Og de ser ud til at klare sig bedre end andre på det nye jobmarked. De er meget selvsikre og trænede, mens dem, som er mere tilbageholdende, stille typer, som bare ønsker at udføre et stykke arbejde og er gode til det, bliver taberne, fordi det ikke falder dem naturligt hele tiden at skulle sælge sig selv,« siger Steven Hill.

På det nye arbejdsmarked af deltidsansatte freelancere og kontraktansatte bliver man i sagens natur ikke betalt for den tid, man bruger på at gå til møder, efteruddanne sig eller bare stå og diskutere med kollegerne ved kaffeautomaten. Og det er forskellen.

»I den nye type job får du ingen betaling, ingen uddannelse eller oplæring, intet sikkerhedsnet, når du er syg eller bliver fyret. Det er kun, når du producerer det produkt eller udfører den ydelse, som du er hyret til at producere – designe et logo, skrive en rapport, lave et computerprogram eller transportere en Uber-kunde – at du får betaling. Ellers ikke,« siger Steven Hill.

Virksomheder, der lægger om fra fastansættelser til korttidsansatte, kan ifølge studier nedbringe deres lønomkostninger med hele 30 procent eller mere, fordi de ikke længere er ansvarlige for at spænde et sikkerhedsnet ud under de ansatte. Mange af deleøkonomiens fortalere taler begejstret om denne nye hypereffektivitet, hvor virksomheder kun betaler for det arbejde, der udføres.

»Men man bliver nødt til at spørge: Effektivitet for hvem? Hvordan skal vi definere effektivitet i den moderne økonomi?« siger Steven Hill.

Andre mener, at de nye ansættelsesformer og deleøkonomien først og fremmest er med til at redde amerikansk økonomi – og på længere sigt måske også europæisk økonomi. For i konkurrencen med lavtlønslande som Indien og Kina taber de gamle industrilande. Og alternativet til at outsource produktionen er at opfinde nye effektive og lønbesparende ansættelsesformer. Det erkender Steven Hill, men »ræset mod bunden« medfører alvorlige menneskelige og sociale problemer, mener han. Og så er der den vigtige pointe, at hvis middelklassen mister sin købekraft, så er det en trussel mod hele økonomien.

Andre peger på, at de nye politiske strømninger i tidligere store industribyer i det amerikanske midtvesten har bemærkelsesværdige træk af fascisme. Vreden over den nye økonomiske virkelighed har født en stor fjendtlighed over for alt, hvad der er fremmed. Den store udfordring er, at udviklingen på arbejdsmarkedet – ikke bare i USA, men også i Europa – måske kun lige er begyndt, siger Steven Hill:

»Det næste logiske skridt vil være, at man begynder at kapitalisere fritiden med de såkaldte mikrojobs. Det er de mindste job overhovedet. Som for eksempel at sætte digitale labels på nogle af Amazons hjemmesider for nogle få ører stykket. Forskellige websites tilbyder at tjene penge, mens man står og venter på sin kaffe eller sidder i bussen. Og lønnen er måske bare to dollars i timen. Men som de siger: Det er jo din fritid, og hvem har brug for fritid?«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.