Familien og venner sagde farvel til jægersoldaten

Den danske jægersoldat, der mistede livet i Afghanistan i begyndelsen af januar, blev lørdag bisat i Veng Kirke ved Skanderborg.

Oversergent René Brink Jakobsen der blev dræbt i Afghanistan, blev bisat fra Veng Kirke lørdag den 12. januar klokken 13.
Oversergent René Brink Jakobsen der blev dræbt i Afghanistan, blev bisat fra Veng Kirke lørdag den 12. januar klokken 13.

Både familie, venner og soldaterkammerater havde svært ved at holde tårerne tilbage, da den danske jægersoldat René Brink Jakobsen, der blev dræbt i Afghanistan, lørdag blev mindet ved en stor storslået og rørende bisættelse. Det skriver bt.dk.

Bisættelsen, der foruden familie og bekendte, også havde deltagelse af forsvarsminister Nick Hækkerup, forsvarstoppen samt militære repræsentanter fra både Storbritannien og USA, blev afholdt i René Brink Jakobsens hjemby Veng ved Skanderborg.

Byens lille kirke, Veng Kirke, dannede rammen om den militære afsked med oversergenten. Kisten var svøbt i Dannebrog, og oven på kisten lå den afdødes bordeauxfarvede baret og medaljer som minde om den tapre indsats, han havde ydet i sin tid som jægersoldat.

Der var så mange fremmødte, at kirken ikke kunne rumme dem alle, og for at imødekomme de mange deltagere havde man også valgt at tage sognegården samt et festtelt i brug. Der kunne René Brink Jakobsens bekendte følge med i bisættelsen på storskærm.

Både René Brink Jakobsens far, mor, storebror, storesøster samt hans bedste ven valgte at holde taler i kirken, der foruden mennesker også var fyldt med hvide blomster.

- Han var en fyr, som altid var der for andre, lød det ifølge bt.dk igen og igen fra familiemedlemmerne, der også fortalte, at René Brink Jakobsen havde været en sand helt for sine nevøer og niecer, der kaldte ham for Supermand og James Bond.

Da bisættelsen var overstået, blev oversergentens kiste båret ud til tonerne fra en trompet af de nærmeste fra Jægerkorpset.

René Brink Jakobsen blev dræbt 2. januar ved en eksplosion i Helmand-provinsen i Afghanistan. Han er den første danske jægersoldat, der er blevet dræbt i Afghanistan.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.