Færre indbrudstyve på spil i 2013

Selv om julen bød på det højeste antal indbrud i fem år, er indbrudstallene på landsplan i hele 2013 faldet.

Færre danske hjem havde ubudne gæster i løbet af 2013 end årene før. På landsplan blev der anmeldt knap 42.000 indbrud, og det er 1.560 færre end i 2012 og hele 6.823 færre end i 2009, da indbrudskriminaliteten toppede.

Det viser friske tal fra Rigspolitiet, og rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg er naturligt nok glad for udviklingen. Han understreger dog også, at det ikke må blive en sovepude for politiet.

»Jeg glæder mig over, at færre borgere i 2013 har været udsat for den store gene og ubehag, det er at opleve indbrud i ens private hjem. Men vi er nødt til at fastholde presset, ellers kan den positive udvikling hurtigt vende,« siger han i en pressemeddelelse.

Rigspolitichefen understreger samtidig, at det trods en massiv politiindsats ofte er indbrudsbander, der er på spil i de danske hjem, og det er en udfordring for politiet. Det samme er julens mange indbrud - 2.586 på landsplan, hvilket er det højeste tal i fem år.

»Derfor kræver det fortsat en fokuseret indsats, hvis vi skal leve op til vores langsigtede mål om, at antallet af indbrud skal være faldet med mere end 3.000 indbrud i 2015,« siger Jens Henrik Højbjerg.

Ifølge rigspolitichefen er en af de væsentligste årsager til indbruddene, at det er muligt at sælge tyvekosterne videre, og derfor skal politiet også have en konsekvent indsats over for hæleri. I 2013 blev der rejst 3.222 sigtelser for hæleri, og det er en stigning på lige under 40 procent i forhold til året før.

»Vi vil også i 2014 slå hårdt ned på dem, der aftager tyvekoster. Derfor er der i alle landets politikredse fastsat ambitiøse mål i 2014, der specifikt er rettet mod bekæmpelsen af hæleri, og jeg vil opfordre til, at man afviser mistænkeligt gode tilbud, så man ikke bliver en del af hælermarkedet,« siger Jens Henrik Højbjerg.

Med 2,6 millioner hjem i Danmark og knap 42.000 indbrud sidste år svarer det ifølge Rigspolitiet til, at risikoen for at blive udsat for indbrud nu er nede på cirka halvanden procent.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.