Facebook-likes trumfer kærester for teenagere

Midt i teenagelivet er en kæreste for mange snarere en begrænsning end en glæde. Bekræftelse fra vennerne på de sociale medier skubber kærestebehovet i baggrunden.

Nikolaj Topsøe (tv.), Signe Wagner Budde og Carl-Gustav Kristensen er alle singler og har det helt fint med det.
Nikolaj Topsøe (tv.), Signe Wagner Budde og Carl-Gustav Kristensen er alle singler og har det helt fint med det.

Viktor scorede Anja til en gymnasiefest. Vi så deres første kys, første tur i kanen, første lejlighed, første barn og til sidst deres bryllup. 00ernes svar på ungdomskærlighed på film. Men faktisk er »Anja og Viktor« allerede en forældet affære, for nutidens unge dyrker slet ikke kæresteidealet i samme grad, som man gjorde, da »Kærlighed ved første hik« ramte landets biografer i 1999. Dengang havde 40 procent af 7.-9. klasser en kæreste. I dag gælder det kun godt én femtedel af landets teenagere.

»Kæresterelationen er i opbrud. Tendensen fortsætter op i gymnasiet, hvor det kun er en tredjedel, der har en kæreste,« siger ungdomsforsker Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier, der har undersøgt indholdet i teenageres fritidsliv siden 1995.

I dag er kærester ikke afgørende i forhold til livskvalitet lige nu og her.

»Det betyder mere, at man har det godt med familie og venner. Når vi spørger ind til de her ting, lyder svaret: Kærester kommer og går, mens venner består,« siger han.

Fænomenet er endda selvforstærkende.

»Der bliver mindre pres på at få en kæreste, hvis singlelivet er en majoritetsting. Når den største gruppe ikke har kærester, giver det en frihed til dem, der for 15-20 år siden ville have følt sig lidt udenfor, fordi de ikke havde kysset én, når de gik i femte klasse,« siger Søren Østergaard.

»Liker« venner, ikke kærester

Det helt store brud i kæresteforholdene skete mellem 2000 og 2005, da andelen af 7.-9. klasser, der havde kærester, faldt fra 40 procent til 24 procent. Siden er andelen kun faldet yderligere til 21 procent i 2010.

I samme periode er nettet blevet en vigtig del af ungdomskulturen, og Søren Øster­gaard mener, at de to ting hænger sammen.

»På Facebook eller Instagram har man lige pludselig mange flere, der følger med i ens liv, »liker« eller kommenterer ens billede, bekræfter én og dermed udfylder nogle af de funktioner, som kæresten havde før i tiden,« siger han.

På den måde er de sociale medier med til at styrke vennernes position i forhold til kærester.

Malene Charlotte Larsen, der forsker i unges brug af sociale medier på Aalborg Universitet, genkender den meget udbredte kærlighedsdiskurs og løbende bekræftelse, som de unge får fra deres venner på de sociale medier.

»Jeg kan se, at de får nogle behov opfyldt på de sociale medier, som de ikke gjorde helt på samme måde for 15 år siden. Det minder meget om tidligere tiders venindebøger, men kommer til udtryk på en anden måde online i dag,« siger Malene Charlotte Larsen.

I sine studier har hun bedt nogle unge om at udvælge en besked, som de har været meget glade for at få. Her viser det sig, at det typisk er beskeder, hvor ord som »Jeg elsker dig« optræder, fortæller hun.

»Set fra et voksenperspektiv kan det nærmest virke som følelsesporno. Det ved de unge godt, men de understreger seriøsiteten i beskeden, at den rent faktisk betyder noget,« siger Malene Charlotte Larsen.

De søde ord er oftest rettet mod nære venner og ikke i så høj grad en kæreste, forklarer hun. Derfor foregår de meget intime relationer på sociale medier i høj grad mellem nære venner.

Selv om det typisk er piger, der strør »likes« og hjerter om sig, er drengene også hoppet med på retorikken. Hvor pigerne bruger flere symboler eller de såkaldte emoticons, sætter drengene oftest bare et slangord efter kærlighedserklæringen som for eksempel »I love you, Bro«. Men budskabet er i bund og grund det samme: Du er fanme en god ven,« siger Malene Charlotte Larsen.

Kærligheden venter i fremtiden

Også uden for Facebook peger professor og familieforsker Per Schultz Jørgensen på en generel tendens til, at venner vinder over parforholdet. Singlelivet er blevet mere legitimt. Man behøver ikke at have en fast kæreste, og man behøver ikke at være forlovet for at være ærværdig. På den måde er der sket en aftraditionalisering af samfundet. At være single betyder ikke, at man er en ensom taber. Vennerne får bare lov at fylde mere.

Og så er det heller ikke uden betydning, at flere børn i dag er vokset op i en skilsmissefamilie.

»De bliver heller ikke nødvendigvis nogen, der stræber efter et parforhold. Derfor ser vi en overhyppighed af skilsmissebørn, der lever som single,« siger han.

Ungdommen har nu ikke helt droppet drømmen om ægteskab, børn og familie. Det ligger bare lidt længere fremme i livet, et sted, som man som ung ikke nødvendigvis forholder sig til endnu.

Lige nu og her handler det først og fremmest om at have det sjovt, og der kan en kæreste nærmere være en begrænsning, forklarer Søren Østergaard ud fra en undersøgelse af gymnasieelever, hvor han har spurgt ind til deres fremtidsdrømme. I drømmene indgår kærester, men der er ikke tale om lange relationer.

»Når man er 16-20 år, tænker man ikke, det er ham eller hende, men skal være sammen med resten af livet. Det skal først og fremmest være sjovt. Og så kan det godt være, at man om ti år synes, det kan være sjovt at have rækkehus, en mand og få børn, men det er ikke det, der er på spil nu og her,« siger han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.