Får tre døgn til at undersøge vold mod femårig

En biologisk mor og hendes kæreste har fået deres anholdelser opretholdt i tre gange 24 timer.

Tidligere onsdag kom det frem, at Midt- og Vestsjællands Politi havde anholdt en 33-årig kvinde og hendes 24-årige mandlige samlever for vold mod kvindens femårige søn.

Efter grundlovsforhøret i Retten i Roskilde er anholdelsen af de to blevet opretholdt i yderligere tre gange 24 timer. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi ifølge bt.dk i en pressemeddelelse.

- Opretholdelsen af anholdelsen skyldes, at politiet skal have mere tid til at undersøge sagen. For der skal mere til for at varetægtsfængsle de to. Derfor har retten givet politiet tre gange 24 timer mere til at efterforske sagen, hvor de anholdte ikke kan blande sig i efterforskningen, siger vicepolitikommissær ved Midt- og Vestsjællands Politi Lars Krogsgaard.

Den femårige drengs skader stammer tilbage fra 14. december. Og drengen, der nu er i sin fars varetægt, skulle ifølge politiet have været udsat for grov vold på både krop og ansigt.

- Drengen har det under omstændighederne godt. Og han er nu hos sin far. Vi mistænker, at volden er sket i hjemmet. Og det drejer sig om læsioner på både krop og ansigt, siger Lars Krogsgaard, der forklarer, at den femårige ikke har været i livsfare.

Tidligere på dagen forklarede vicepolitikommissær ved Midt- og Vestsjællands Politi, Ove Pedersen, hvorfor man mistænker moderen og samleveren.

- Drengen har været udsat for noget, der gør, at retsmedicineren siger, at det er en voksen, som har givet ham skaderne. Vi har afhørt drengen og afhørt andre personer. Her har vi fastlagt, at de to, der kan have været til stede, er den biologiske mor og hendes kæreste, siger vicepolitikommissær Ove Pedersen.

Begge anholdte nægter sig skyldige i sagen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.