Eurovision-gæster skal drikke rent dansk vand fra hanen

Danmark er et af de få lande i verden, som kan basere stort set hele vandforsyningen på rent grundvand. Miljøministeriet vil lære både optrædende og gæster til årets internationale Melodi Grand Prix i København at drikke vand fra hanen.

Vandflasker med købevand bliver erstattet af karafler og glas med koldt, dansk grundvand til det internationale Melodi Grand Prix i København.

Det gælder både, når de op mod en million gæster skal slukke tørsten i løbet af ugen, og når de optrædende skal dulme nerverne til semifinaler og finaler.

»I Danmark har vi noget af verdens bedste og reneste vand i hanerne, og det synes jeg godt, vi må prale lidt med over for vores udenlandske gæster. Der er ingen grund til, at de køber flaskevand i dyre domme, når vi har en unik og endnu bedre ressource lige ved hånden, som vi har værnet om i generationer,« skriver miljøminister Kirsten Brosbøl i en pressemeddelelse.

Miljøministeriet har sponsoreret 50.000 papkrus, som benyttes i HOFORs vandbarer på den såkaldte Fanmile fra Kgs. Nytorv til Rådhuspladsen hele ugen.

Desuden er der lavet faktaark om det danske drikkevand, som vil blive delt ud af VisitDenmark, Wonderful Copenhagen og HORESTA.

Her kan man blandt andet læse, at Danmark er et af de få lande i verden, som kan basere stort set hele vores vandforsyning på rent grundvand.

»For mange af de besøgende vil det virke helt unaturligt at sætte glasset under vandhanen, når de er vant til, at drikkevand er noget, man køber i supermarkedet. Derfor giver det god mening, at både vi i Miljøministeriet, HOFOR og andre organisationer flager for, at vores drikkevand er fuldstændig rent,« siger Kirsten Brosbøl.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.