EU vil vide alt om Danmarks ensomste insekt

Danske forskere har netop gennemgået levebetingelserne for en lang række dyre- og plantearter, som Danmark ifølge EU er forpligtet til at passe på. Nogle af arterne er tæt på at forsvinde helt, mens andre får det bedre og bedre.

Arkivfoto: Torben Christensen
Arkivfoto: Torben Christensen

Danmarks ensomste insekt lever et isoleret liv på Sjælland og Lolland, og en af Danmarks ensomste fugle lever fjernt fra artsfæller på Agger Tange i Vestjylland.

De to arter, eremitbillen og sandternen, er blandt de mange danske dyre- og plantearter, som forskere fra Aarhus Universitet beskriver i to nye rapporter om situationen for de arter i Danmark, der er omfattet af EUs habitat-direktiv og fuglebeskyttelsesdirektiv.

Direktiverne betyder, at Danmark har en særlig forpligtelse til at sikre dyr, der har det svært i den moderne, danske natur.

Rapporterne vil senere i år blive brugt af Miljøministeriet, når embedsmændene over for EU skal redegøre for, hvad Danmark gør for at leve op til kravene i direktiverne og sikre, at der bliver passet godt på de mange arter.

Arterne bliver beskrevet som betydningsfulde for det europæiske fællesskab, og de to rapporter gennemgår levesteder, antal og udbredelse for cirka 60 forskellige flagermus, biller, fisk, mosser og andre land- og vandlevende dyr samt flere end 200 yngle- og trækfugle.

Arten står i stampe

Ifølge seniorbiolog Bjarne Søgaard er det seks år siden, at de arter, der er omfattet af habitatdirektivet, sidst blev gennemgået. Omkring halvdelen af dem har det, der hedder en stærkt ugunstig bevaringsstatus. Altså er der »plads til forbedringer«, som biologen udtrykker det.

»Det ser ikke rosenrødt ud,« konstaterer Bjarne Søgaard.

Et af de truede dyr er eremitbillen. Den lever i gamle træer og gammelt ved på ganske få lokaliteter i det østlige Danmark. Bestanden tæller blot omkring 1.250 biller fordelt på 64 træer.»Den har svært ved at sprede sig. Den er så at sige fanget i sin egen niche. Arten står noget i stampe,« fortæller seniorbiologen.

Eremitten er sammen med laksefisken snæblen udpeget som særligt prioriterede arter i EU, som det derfor er ekstra vigtigt, at Danmark passer på. Snæblen er en fisk, der næsten udelukkende lever i Danmark i fire sydvestjyske vandløb, og der er tidligere blevet afsat 100 millioner kroner fra EUs LIFE-midler til at sikre artens overlevelse. Bjarne Søgaard mener, at eremitten også kunne have glæde af LIFE-midler.

Omvendt går det bedre for odderen. Den er udbredt i Jylland, mens der kun er få spor af den i det østdanske. Men trods de store regionale forskelle er den ifølge Bjarne Søgaard »inde i en positiv udvikling«.

»Det viser, at forvaltningsplanen for odderen virker,« forklarer han.

Flere fuglearter forsvinder

Danmark er et vigtigt land for flere fuglearter. Faktisk er det et af de vigtigste for trækkende vandfugle i hele Europa. F.eks. overvintrer op til 80 procent af alle sortænder og sangsvaner herhjemme. Rigtig mange danske fugle er da også omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet, ligesom der er udpeget 113 EU-fuglebeskyttelsesområder herhjemme, oplyser skov- og landskabsingeniør Stefan Pihl.

Arternes situation varierer. Således er antallet af bramgæs fra 1950erne til i dag vokset fra cirka 50.000 til 800.000 i Europa. Ikke mindst fordi det ifølge EUs regler ikke er lovligt at jage den.

»Der er ingen tvivl om, at den tidligere havde brug for hjælp. Men den har ikke det samme behov i dag,« siger Stefan Pihl og henviser til, at bramgæs er skyld i store skader på marker, blandt andet på Mandø i Vadehavet:»En flok på 40.000 dyr kan virkeligt spise løs af afgrøderne.«Omvendt er der også fugle, der hænger alvorligt med næbbet herhjemme. F.eks. den hvidbrystede præstekrave, som der kun er 60-100 ynglepar tilbage af ved Vadehavets sandstrande.

»Den er knyttet til sandstrand, og der bliver gjort en stor lokal indsats for at sikre den. Bl.a. bliver der sat hegn op på den strand, hvor den yngler, for at beskytte den mod løsgående hunde. Men selv om tilbagegangen er blevet mindre de senere år, er der stadig en vis tilbagegang,« fortæller skov- og landskabsingeniør Stefan Pihl.

Det samme gælder for sandternen, der blot tæller et enkelt ynglende par på Agger Tange. Og for hedefuglen hjejlen med to-tre ynglepar og markpiberen på bl.a. Anholt med et-to par.

»Det er svært at se, hvad der er at gøre for de arter herhjemme,« siger Stefan Pihl.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.