EU-rapport: Fedtafgifter virker

Forbruget af usunde fødevarer daler, når man indfører afgifter på dem. Men det går også ud over beskæftigelsen, og der findes ingen beviser for, at det gavner folks sundhed. Det var forhastet at afskaffe de danske afgifter, mener Lægeforeningen.

En ny EU-rapport konkluderer, at afgifter på fedtholdige fødevarer og produkter, som indeholder meget sukker og salt virker.
En ny EU-rapport konkluderer, at afgifter på fedtholdige fødevarer og produkter, som indeholder meget sukker og salt virker.

Det virker, når man indfører afgifter på meget fedtholdige fødevarer og produkter, som indeholder meget sukker og salt. Forbruget af de pågældende produkter falder markant, og der er intet, der tyder på, at det får grænsehandlen til at stige.

Til gengæld koster afgifterne job og investeringer. Meget tyder også på, at forbruget blot flyttes over på andre billigere, usunde fødevarer, der ikke er afgifter på, og der findes ingen dokumentation for, at det forbedrer folks sundhed at indføre afgifter.

Det er konklusionen i en ny EU-rapport om brugen af afgifter på usunde fødevarer, som stadig flere europæiske lande er begyndt at gøre brug af i et forsøg på at bekæmpe fedmeepidemien, diabetes, hjertesygdomme og andre livsstilsbetingede lidelser.

Rapporten er også interessant i et dansk perspektiv, fordi vi var et af de første lande til at tage initiativ til at indføre den type afgifter, men også hurtigt afskaffede dem, da de viste sig at være administrativt besværlige at håndtere og også kunne påvirke beskæftigelsen negativt.

Flere lande indfører afgifter

Blandt tilhængerne af afgifterne tages rapporten imidlertid som et udtryk for, at det var forhastet, da SRSF-regeringen i 2012 skred til at afskaffe den fedtafgift, som VK-regeringen havde indført året før. I samme forbindelse blev en planlagt sukkerafgift droppet.

»Det er et positivt budskab, at man er i stand til at begrænse salget af usunde fødevarer ved hjælp af afgifter. Derfor var det ærgerligt, at man var så hurtige til at afskaffe den, før man nåede at se sundhedseffekterne af den. Dem kan man selvfølgelig først se efter en længere årrække, men jeg er ikke i tvivl om, at det vil gavne sundheden, og at afgifter bør være del af en samlet politik for at gøre de sunde valg lettere for folk,« siger formanden for Lægeforeningen Mads Koch Hansen.

Ifølge rapporten vælger flere og flere europæiske lande at indføre afgifter på usunde fødevarer og drikke for at bekæmpe fedme. Finland har f.eks. indført ekstra afgifter på bl.a. slik, chokolade og is. Ungarn har indført øgede afgifter på energidrikke, chips, smagsstoffer, og i Irland overvejes en afgift på drikkevarer med kunstige sødestoffer. Det er allerede indført i Frankrig, der også er på vej med en afgift på energidrikke som Red Bull.

Rapporten har set på priser og forbruget efter indførelse af afgifterne i bl.a. Danmark. Hér blev der i 2012 målt en stigning i priserne på smør på 13 pct. og et fald i forbruget på 5,5 pct. På margarine steg priserne med 12 pct., og forbruget faldt 8,2 pct. Forbruget af stegeolie faldt med 5,5 pct., og priserne steg med 17,7 pct.

I forhold til beskæftigelsen var fedtafgiften i Danmark en realitet i så kort tid, 15 måneder, at den ikke fik nogen betydning på det punkt. Men rapporten fremhæver beregninger fra erhvervsorganisationer, som nåede frem til, at afgiften ville komme til at koste 1.300 job primært i detailhandlen, hvis den var blevet permanent.

I Finland skønnes det til gengæld, at afgiften på is har kostet job såvel i produktionen som i distributionen samt i kiosker og is-biler. Der er også færre job i den finske bryggeribranche efter afgifterne på sodavand.

Mangler langtidsstudier

Rapporten påpeger desuden, at de sundhedsmæssige effekter af afgifterne er ukendte. Det skyldes ikke mindst, at afgifterne først er indført de senere år, og at der derfor mangler langtidsstudier. Desuden spekuleres der i, at afgifterne kun er placeret på et udsnit af varer, og at det derfor godt kan forekomme, at forbruget blot flytter sig til andre, ikke afgiftsbelagte varer, som måske også er usunde.

Ledende danske politikere lagde heller ikke skjul på, at de usikre sundhedseffekter var en oplagt begrundelse for at afskaffe og droppe afgifterne herhjemme, ikke mindst i en finanskrise, hvor det var vigtigt at fastholde job. Den nye rapport får heller ikke folk i regeringspartierne til at begynde at overveje at genindføre afgifterne.

»Det er en spændende analyse, og den underbygger de politiske argumenter, vi havde for at droppe afgifterne, nemlig at de administrativt var helt umulige at håndtere, og at de kunne koste noget i en vanskelig økonomisk og beskæftigelsesmæssig situation. Min fornemmelse siger mig, at det var det rigtige at gøre,« siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S).

I Danmark er afgifterne ligeledes blevet lempet på sodavand, hvilket har ført til et øget forbrug, viste tal fornylig.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.