Analyse

EU forsøger at forhindre dominoeffekt

Det er en kamp mod tiden, hvis det økonomisk vigtige Schengen-samarbejde skal reddes fra det totale sammenbrud, beretter Berlingskes korrespondent i Bruxelles.

Jakob Ussing, Berlingskes korrespondent i Bruxelles.
Jakob Ussing, Berlingskes korrespondent i Bruxelles.

Det siger alt om krisens alvor, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i dag er indkaldt til hastemøde i EU-Kommissionen med sin svenske ministerkollega, Morgan Johansson, og Ole Schröder, som er statssekretær i det tyske indenrigsministerium.

Hele seks af de 26 Schengen-lande har nu indført midlertidig grænsekontrol, og det er en kamp mod tiden, hvis det ellers økonomisk vigtige Schengen-samarbejde skal reddes fra det totale sammenbrud.

EUs migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, har derfor inviteret de tre parter til møde i Bruxelles, efter at den danske regering i mandags genindførte grænsekontrol – om end kun med stikprøver – ved grænsen til Tyskland som en konsekvens af mandagens svenske krav om ID-kontrol.

For Dimitris Avramopoulos handler det både om at få et bedre overblik over, hvad de bagvedliggende årsager til kontrollen er, og ikke mindst at gøre det helt klart, at et Schengen med fri bevægelighed over de indre grænser kun kan reddes, hvis alle lande arbejder sammen om fælles løsninger – som blandt andet skal styrke de ydre Schengen-grænser – og ikke går egne veje.

I såvel EU-Kommissionen som i Tyskland er frygten, at den danske regering på samme måde som den svenske vil indføre transportøransvar. Det vil være økonomisk skadeligt, og det vil samtidig kunne forstærke dominoeffekten, så også Beneluxlandene kan blive tvunget til at overveje tiltag som midlertidig grænsekontrol. Inger Støjberg og den danske regering har allerede gjort det klart, at regeringen ikke ønsker grænsekontrol, fordi det er til gene for såvel borgere som erhvervsliv – og sandsynligvis medfører flere asylansøgere i Danmark – men at den føler sig tvunget til det af frygt for konsekvenserne af den svenske ID-kontrol.

I første omgang sagde EU-Kommissionen i går god for den danske grænsekontrol, der indledningsvist vil vare ti dage. Schengen-reglerne giver medlemsstaterne mulighed for »midlertidigt at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser i tilfælde af en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed«.

Og EU-Kommissionen accepterer altså den danske regerings vurdering af, at den svenske ID-kontrol har skabt en alvorlig risiko for, at et stort antal illegale migranter kan strande i København i løbet af kort tid.

Men Kommissionen understreger også, at den vil følge situationen tæt, ligesom også den svenske kontrol vil blive gransket nærmere i lyset af Schengen-reglerne.

Det foreløbige OK til den danske grænsekontrol er ikke overraskende set i lyset af, at EU-Kommissionen også har sagt god for alle de andre Schengen-lande, der har indført midlertidig grænsekontrol som en konsekvens af flygtninge- og migrantkrisen. De andre lande har hidtil heller ikke oplevet indvendinger fra Kommissionen, når den midlertidige grænsekontrol er blevet forlænget.

Det kunne pege på, at Danmark også kan få lov til at forlænge grænsekontrollen udover de ti dage, hvis regeringen skulle ønske det. Det taler også for denne mulighed, at den danske regering foreløbigt har valgt en beskeden form for grænsekontrol med stikprøvekontrol.

Det gør det mere sandsynligt at leve op til kravet om, at midlertidig grænsekontrol ikke må overgøres i forhold til truslen, men at tiltagene skal være proportionelle, som det hedder i EU-sprog.

Presset mod Sverige, Tyskland og Østrig har dog været større end mod Danmark, så i det lys er der ingen garantier for fortsat grønt lys fra EU-Kommissionen.

Det handler imidlertid ikke kun om jura, men i høj grad også om politik. Om noget er en »alvorlig trussel«, er et skøn med brede rammer for fortolkning, og det er værd at huske, at EU-Kommissionen selv har brugt den ekstraordinære nødsituation, som flygtninge- og migrantkrisen har skabt, politisk.

Det skete ikke mindst ved at benytte en særlig nødprocedure, så det kontroversielle forslag om en obligatorisk fordeling af 120.000 asylansøgere kunne stemmes igennem med kvalificeret flertal.

Indførslen af grænsekontrol vil altid være et nationalt anliggende, som EU-Kommissionen ikke kan nedlægge veto mod, men Kommissionen kan indlede en juridisk proces mod et land, hvis det krænker Schengen-reglerne, som i sidste ende kan føre til eksklusion fra Schengen.

Hidtil ser det dog ud til, at Kommissionen går pragmatisk til værks i sin fortolkning af Schengen-reglerne, og det er nok meget fornuftigt i en situation, hvor EU-landene i forvejen slås mere, end hvad godt er, om hvordan krisen kan løses.

I dag får Støjberg, Johansson, Schröder og Avramopoulos så mulighed for at snakke sig lidt nærmere hinanden om, hvordan krisen skal håndteres, og hvordan de skadelige effekter af grænsekontrollen kan minimeres. Men i så vanskelig en situation skal man ikke regne med mirakler.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.