EU bremser dansk modkøbsmodel

I årevis har Danmark brugt forsvarsindkøb til at skabe job i Danmark. Men efter trussel om retssag må regeringen nu rette ind. Fra nytår bliver det meget sværere at kræve modkøb.

Eurofighter er et af buddene på nyt kampfly til det danske luftvåben.
Eurofighter er et af buddene på nyt kampfly til det danske luftvåben.

Dansk forsvarsindustri, der tæller virksomheder som Terma, står over for en krise, der kan blive alvorlig. Ifølge et nyt lovudkast fra Erhvervs- og Vækstministeriet bliver det fra nytår væsentligt vanskeligere for Danmark at kræve modkøb, når forsvaret indkøber militært materiel. Den danske kursændring skyldes en henvendelse fra EU-Kommissionen, som kunne ende i en retssag, såfremt Danmark ikke vil rette sig efter kommissionens fortolkning af EU-retten.

Ifølge lovudkastet skal Danmark nu til at efterleve et flere år gammelt krav fra EU-Kommissionen om at der kun kan kræves modkøb, når der er »konkrete« og »væsentlige sikkerhedsinteresser« på spil. Den tid vil være forbi, hvor et land som Danmark kan nøjes med at henvise til arbejdspladser og økonomien som begrundelse for at kræve modkøb.

Samtidig begrænser lovforslaget antallet af virksomheder, der kan få lov til at udføre de modkøbsordrer, det stadig vil være muligt at stille krav om efter nytår. 

Hidtil har de udenlandske våbenleverandører haft et bredt felt af danske virksomheder, som de har kunnet placere deres modkøbsordrer hos. Men efter nytår kan modkøbsordrer kun placeres i forsvarsvirksomheder eller som serviceydelser til forsvaret.

Direktør for brancheforeningen Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark Frank Bill er ikke i tvivl om, at beskæringen af adgangen til at kræve modkøb også vil betyde færre ordrer til danske virksomheder. I de senere år har dansk forsvars materielkøb udløst ordrer for mellem en og halvanden mia. kr. årligt til danske virksomheder, og Frank Bill forventer, at færre modkøbsordrer især vil ramme de mindre og ikke så teknologisk avancerede virksomheder, der hidtil også har nydt godt af modkøbssystemet.

Den samlede omsætning i dansk forsvarsindustri ligger på omkring to mia. kr., så det er en meget væsentlig del af omsætningen, der hidtil er kommet fra modkøbsordrer. Regeringens lovudkast sætter ikke tal på, men »forventer en reduktion« af modkøbsordrerne.

Materieltjeneste tabte strid om modkøb

For knap tre år siden kæmpede Forsvarets Materieltjeneste en flere år lang kamp for at begrænse modkøbsordrerne. Materieltjenesten mente, at kravet om modkøb fik leverandørerne af forsvarets materiel til at forhøje deres priser med mellem fem og femten pct. Desuden mente materieltjenestens jurister, at den danske praksis, hvor der blev stillet krav om modkøb ved stort set alle indkøb til forsvaret, var i strid med EU-retten. Det samme mente flere juridiske eksperter, ligesom et udkast til responsum fra statens advokat, Kammeradvokaten, advarede om EU-retten.

Men den daværende chef for Forsvarets Materieltjeneste, generalmajor Per Ludvigsen, endte med at tabe kampen mod Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen, der administrerer lovgivningen på området. Efterfølgende modsatte Forsvarsministeriet sig, at Per Ludvigsens åremålsanvendelse som chef for materieltjenesten blev forlænget.

Forsvarsindustrien mener ifølge direktør Frank Bill, at afgørelsen om, hvorvidt et materielindkøb har væsentlig sikkerhedsinteresse skal træffes i Forsvarsministeriets departement. »I sidste ende er afgørelsen jo politisk,« forklarer Frank Bill.

Men efter en henvendelse fra EU-Kommissionen forsøger Erhvervs- og Vækstministeriet altså nu at reducere risikoen for en sag fra EU-Kommissionen om traktatbrud ved at formulere en ny lov, som på papiret efterlever kommissionens krav.

Grundige overvejelser bag eftergivenhed

Ifølge EU-eksperten professor Marlene Wind ligner striden med EU om fortolkning af reglerne et klassisk forløb: Et medlemsland, der ikke er begejstret for et EU-direktiv, fortolker det indledningsvis indskrænkende, altså så favorabelt for sig selv, som det er muligt. Derpå går der typisk to-tre år, inden EU-Kommissionen bliver opmærksom på, hvordan et land i praksis udmønter direktivet. I nogle tilfælde opdager kommissionen slet ikke, hvad der foregår. Men når det sker, retter kommissionen henvendelse og sender måske en såkaldt åbningsskrivelse, som er et varsel om en kommende sag ved EU-Domstolen. Og så retter det pågældende land ofte ind. »Men hvis et land mener, at det har juraen i orden, så forstår jeg ikke, at man ikke tager en retssag på sagen,« tilføjer hun.

I det danske embedsværk mener en kilde, at Danmark ville have en god sag over for EU-Kommissionen, ikke mindst fordi kommissionen har accepteret den danske modkøbspolitik i flere årtier. Men regeringens beslutning om at give efter for EU-kravet er taget efter en grundig gennemgang af området. Af lovudkastet fremgår i øvrigt, at regeringen ikke blot vil argumentere for »konkrete« og »væsentlige« danske sikkerhedsinteresser, men også vil slå på, at eksistensen af en dansk forsvarsindustri i sig selv har væsentlig betydning for Danmarks strategiske sikkerhedsinteresser.

Store EU-lande køber ind derhjemme

Danmark er langtfra alene om at ønske mest muligt modkøb for forsvarets materielkøb. Lande som Polen og Norge og andre mindre lande har samme indstilling, hvorimod de store EU-lande med en veludviklet forsvarsindustri ikke har behov for modkøbssystemet. Ifølge en kilde med stort kendskab til området placerer de store lande en væsentlig del af deres materielordrer hos egne virksomheder, og hvis de skal købe fra udenlandske virksomheder, lader de ingen være i tvivl om, at et modkøb vil fremme ordregivningen. EU-Kommissionen oplyser således i et udkast til oplæg til rådsmødet i december, at mere end 80 pct. af EU-landenes forsvarsindkøb sker gennem ordrer til deres egne landes forsvarsindustri. Et bredt flertal i Folketinget har hidtil stået bag det danske krav om mest muligt modkøb.

Danmark er netop i disse år ved at købe stort ind. Forsvaret skal både købe pansrede mandskabsvogne og nyt artilleri til Hæren, mens Folketinget senest om to år skal tage stilling til køb af nye kampfly. Samlet bliver der tale om ordrer for måske mere end tyve mia. kr. Vælger Danmark det amerikanske Joint Strike Fighter fra amerikanske Lockheed Martin, følger der, uanset den nye lov, dog ikke et traditionelt modkøb med. Danmark har fra start accepteret, at danske virksomheder får adgang til at tilbyde medproduktion, men kun kan forvente at få ordrer, hvis de er konkurrencedygtige.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.