De søger personlig og økonomisk frihed. Derfor tager især de kvindelige anden- og tredjegenerationsindvandrere en uddannelse. En succes for 24 års-reglen, mener integrationsministeren.
5. juli 2011, 06:00
21-årige Hiba Al-Imam har syriske rødder, læser til tandlæge og drømmer om en karriere som forsker. Og hun er langtfra den eneste. Flere etniske kvinder end nogensinde før læser videre på landets universiteter og uddannelsesinstitutioner, viser helt nye tal fra Integrationsministeriet.
Dermed fortsætter de kvindelige anden- og tredjegenerationsindvandrere det uddannelsesboom, som har medført, at de har overhalet andelen af danske kvinder, der tager en videregående uddannelse.
Det er ønsket om at bryde den sociale arv og sikre sig økonomisk og personlig frihed, der får de unge kvinder til at uddanne sig i stor stil, konkluderer integrationskonsulent Katina Ali Rasmussen.
»De er enormt disciplinerede og vil ikke som deres mødre være afhængige af enten systemet eller faren,« siger Katina Ali Rasmussen, der netop har færdiggjort en undersøgelse af 141 kvindelige efterkommere i Danmark og deres grunde til at uddanne sig.
Hvor andelen af 20-24-årige kvindelige efterkommere på en videregående uddannelse steg fra 22,7 til 38 procent fra 2001 til 2010, er tallet steget til knap 41 procent i år. Stigningen er dobbelt så stor som hos danske kvinder, hvoraf 38,4 procent i dag er i gang med en videregående uddannelse.
Også for mændenes vedkommende er andelen af efterkommere på en videregående uddannelse vokset støt, så de nu haler kraftigt ind på de danske mænd.
De nye tal vækker glæde hos Foreningen Nydansker, der er oprettet af virksomhedsledere for at fremme integrationen på arbejdsmarkedet: »Tallene er et symbol på stabilitet og forandring på integrationsområdet. De viser, at sidste års milepæl for integrationen, hvor kvindelige efterkommere overhalede de danske kvinder, ikke var en »lucky strike«, men en udvikling skabt af en lang indsats,« siger direktør Torben Møller Hansen.
Integrationsminister Søren Pind (V) giver 24 års-reglen en del af æren for succesen.
»Kvinderne har fået ro til at dygtiggøre sig, for de er ikke blevet tvangsgift, i hvert fald de fleste af dem. Samtidig har de lave ydelser i f.eks. kontanthjælpssystemet betydet, at alle har fået en gulerod for at komme i gang med en uddannelse,« siger Søren Pind.
