Etisk Råd: Når sæddonor er »åben« kan loft på børn blive relevant

Det har vakt debat, at et ukendt antal danske sæddonorer er ophav til mere end 100 børn. Men formand for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, mener, at vi bør fokusere på de tilfælde, hvor donor og donorbarn på sigt kommer til at kende hinanden.

Er det i orden, at en mand kan være biologisk ophav til over 100 børn over hele verden? Antallet af børn er unægteligt højt, og umiddelbart kan det vække afsky og forargelse i os. Men det er nødvendigt at forholde sig til spørgsmålet uden kun at lade sig styre af sin maavefornemmelse, argumenterer Jacob Birkler, der er formand for Det Etiske Råd.

Ser man på spørgsmålet logisk og videnskabeligt, så er risikoen for indavl minimal, og spredningen af arvelige sygdomme reduceres heller ikke, når man skærer i antallet af børn pr. donor. Alligevel blev blandt andet disse argumenter brugt, da man lavede den nye lov om kunstig befrugtning, der trådte i kraft 1. oktober 2012.

- Vi skal være opmærksomme på, at der er en lang række misforståelser, der førte til, at man ændrede i antallet af børn, siger Jacob Birkler.



Han nævner den såkaldte NF1-sag, hvor det kom frem, at en donor var ophav til 43 børn, og at den donor var bærer af sygdommen, der forkortes NF1. Men når man reducerer antallet af børn pr. donor mindsker man ikke risikoen for spredning af sygdomme. Her bør vi snarere fokusere på hurtig tilbagemelding i forbindelse med sygdomsfund, lyder det.

Den ændrede lov betød også, at man ændrede antallet af børn pr. donor fra 25, til at en donor i dag må benyttes til børn i 12 familier. De 12 familier tæller både danske og udenlandske kvinder, som bliver behandlet i Danmark. Loven betød også, at man i højere grad gør det muligt for danske par og enlige at blive behandlet med sæd fra en donor, som barnet senere kan få kendskab til.



Netop det sidste forhold er i Jacob Birklers optik langt mere relevant, når man taler om et loft på donationer. For ingen ved, hvad det gør ved donor og donorbørn, når man finder ud af, at man eksempelvis har 100 halvsøskende rundt om i verden.

- Hvis det er en åben donation, kan det blive lidt af en mundfuld for både søskende og donor, hvis der er 100 børn. Det er en anden sag, hvis det er anonym donation. Jeg mener, der er en verden til forskel, som er mere relevant, når man taler om at reducere antallet af børn pr. donor.

Han argumenterer videre for, at spørgsmålet om børn world wide ikke er noget, man alene kan tage stilling til i Danmark. Verden er blevet mindre og salget af eksempelvis biologisk arvemateriale og tjenester som rugemødre kræver, at man kigger på spørgsmålet internationalt.

- Vi skal selvfølgelig ikke bare give los. Men der er behov for, at vi kigger på spørgsmålet internationalt, og vi skal også blive bedre til at regulere internationalt. I Det Etiske Råd er vi opmærksomme på de etiske spørgsmål, der går ud over landegrænserne. Og det kommer vi til at arbejde mere med fremadrettet, for de forskellige lande omkring os har også forskellige normer og værdier.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.