Et stykke uerstatteligt danmarkshistorie der forsvandt

Historiske dokumenter er blevet stjålet systematisk over flere år fra Rigsarkivet. Gerningsmændenes motiver var angiveligt videresalg, opbevaring samt at dække over en krigshelt fra Anden Verdenskrig.

Politistation City tyvegods fra Rigsarkivet
Politistation City tyvegods fra Rigsarkivet

Danmarkshistoriens uden sidestykke største sag om tyveri af historisk materiale fra Rigsarkivet når i dag sit hidtidige klimaks. Det sker, når to mænd bliver fremstillet i grundlovsforhør sigtet for omfattende tyveri af dokumenter og andet historisk materiale fra Anden Verdenskrig.

Tyverierne er foregået i det skjulte og i det små, indtil historisk interesserede fik en fornemmelse af, at noget var galt: Pludselig manglede der dokumenter i mapper fra Rigsarkivet.

Pludselig lå der kopier af de selvsamme dokumenter på lukkede fora på internettet. Pludselig blev mere lagt op, som så ikke var at finde i arkiverne.

Men sagen tager først for alvor fart i begyndelsen af oktober, da en embedsmand gør Rigsarkivet opmærksom på mistanken. Arkivets ledelse foretager derpå stikprøver, der afslører, at der øjensynligt mangler dokumenter i sagsmapper.

Derfor overgives sagen den 3. oktober til Københavns Politi, og siden har en efterforskning stået på, mens Rigsarkivet og politiet har prøvet at hemmeligholde, hvad der var sket – af frygt for, at alt det historiske materiale enten vil blive destrueret eller forsvinde før ransagningen, hvilket ville betyde, at et stykke vigtigt kulturhistorie derfor for bestandig ville bortfalde. Et klogt valg, for i går formiddag foretog Københavns Politi ransagning af de pågældendes lejligheder, og her fandt de med assistance af eksperter fra Rigsarkivet massevis af historisk materiale.

Ifølge Berlingskes oplysninger har de to sigtede kontakt til nynazistiske miljøer og rockerkredse. Den ene er i forvejen »særdeles kendt« af politiet, mens den anden også er kendt, men dog ikke i samme målestok. De to mænd kendte personligt Kaj Buchardt, som kæmpede på tysk side under krigen, og det er blandt meget andet hans personlige dokumenter, de menes at have stjålet. Angiveligt for at dække over, at han under krigen begik faneflugt i et par år og først vendte tilbage til fronten mod krigens afslutning.

Dette har nemlig været genstand for stor debat i mange år, og for et halvt år siden blussede debatten op igen på det lukkede internetforum www.slettet-af-rullen.dk, hvor et medlem fremlagde bevis for, at den danske soldat forsvandt fra fronten i nogle år, hvilket fik den ene af de to anholdte til – ganske ophidset – at fremlægge dokumenter fra Kaj Buchardts straffesag efter krigen.

Derudover har motivet til tyveriet ifølge Københavns Politi både været ren samlerinteresse og for at videresælge noget af materialet, som tillægges stor affektionsværdi i specifikke samlermiljøer.

Blandt andet har mændene angiveligt forsøgt at sælge noget af materialet på en messe, hvor der ifølge kilder blev snakket i krogene om, at der kunne være tale om stjålne genstande fra Rigsarkivet. Desuden har den ene af mændene efter Berlingskes oplysninger haft, hvad der mindede om et museum i sin private lejlighed, hvor materiale var udstillet. Blandt udstillingsgenstandene var dokumenter, som er stemplet som fremlagt i Østre Landsret under retsopgøret efter krigen, ligesom der er materiale vedrørende Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) og Frikorps Danmark.

WEB-TV: Bestyrtet rigsarkivar: Fuldstændig uforståeligt

 

Tusindvis af sider i flyttekasser

Ifølge Berlingskes oplysninger fra flere kilder i miljøet tæller det stjålne materiale tusindvis af sider, som over flere år har hobet sig op i flyttekasser i den enes lejlighed. I går beslaglagde Københavns Politi under en ransagning da også flere flyttekasser, som var fyldt med stjålet materiale fra Rigsarkivet, samt materiale, som stammer helt tilbage fra det sjællandske landsarkiv, der nu er nedlagt.

»Ud fra antallet af stjålne dokumenter kan tyveriet have stået på i helt op til ti år. Der må være tale om et professionelt stykke arbejde, og materialet må være fjernet fra læsesalsområdet i små portioner over meget lang tid. Der må stå tålmodige folk bag, som har en rimelig viden om, hvordan vi arbejder på Rigsarkivet,« siger rigsarkivar Asbjørn Hellum, som er øverste leder af Rigsarkivet.

Vicepolitikommissær ved Københavns Politi, Tomas Juhl, er enig i den vurdering:

»Baseret på materialets omfang, som drejer sig om to hyldemeter, er det vores vurdering, at det har været organiseret tyveri, som er foregået systematisk over en lang årrække. Der er tale om utroligt følsomme dokumenter fra Anden Verdenskrig, som repræsenterer en unik og uerstatteligt kulturarv. Derfor fremstilles de to torsdag (i dag, red.) i dommervagten med henblik på varetægtsfængsling,« siger Tomas Juhl.

Politiet vil ikke konkretisere, hvilke dokumenter, der er tale om, men baseret på flere anonyme kilder drejer det sig blandt andet om dokumenter og effekter fra retsopgøret efter Anden Verdenskrig, og hovedsageligt dem, der handler om danske frivillige nazister, som kæmpede i tysk krigstjeneste på Østfronten. Det er retsakter, det er tyske desertørsager, det er sjældne soldaterbøger, og det er de historiske figurers personlige effekter såsom håndskrevne notater samt medaljer og ordner optjent under krigens hærgen.

Uvurderligt materiale

Asbjørn Hellum oplyser, at der er tale om »uvurderligt materiale«. Ifølge rigsarkivaren er materiale vedrørende Anden Verdenskrig særlig vigtigt.

»Det er en periode, som selv i disse år er genstand for stor interesse fra både forskere og i befolkningen. Det er overordentligt vigtige sager, vi taler om,« siger han.

Politiet bakker ham op og kalder materialet for en »unik og uerstattelig kulturarv«, og derfor tiltales de sigtede mænd ikke kun efter en almindelig tyveriparagraf.

»I kraft af materialets karakter har vi besluttet at fremstille dem for dommervagten i dag med henblik på varetægtsfængsling. De bliver sigtet efter straffelovens § 276 jævnfør § 286, som er en paragraf med skærpende sanktioner og en strafferamme på seks år, der i yderste tilfælde kan udvides til otte år. Oveni det sigtes de efter straffelovens § 194, hvor strafferammen er tre år, fordi de har fjernet materiale af offentlig interesse,« oplyser vicepolitikommissær Tomas Juhl.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.