Et arbejdsskadet IT-projekt

Arbejdsskadestyrelsen har skudt 164 millioner kroner i et kuldsejlet sagsbehandlingssystem, som ser ud til at ryge direkte på IT-kirkegården, fordi det ikke virker. Projektet har presset styrelsens økonomi og har krævet effektiviseringer i en grad, så flere fagforeninger og en tidligere ansat mener, at det er gået ud over kvaliteten af sagsbehandlingen.

Arbejdsskadestyrelsen på Østerbro, København.
Arbejdsskadestyrelsen på Østerbro, København.

Forestil dig, at du har købt en bil. Den lever op til kravene på tjeklisten: fire hjul, kobling, bremser, seks gear, to sidespejle, god brændstoføkonomi og effektive vinduesviskere. Den har bestået synstesten, men den kan alligevel ikke køre, som den skal.

Bilkøbet er et billede på den situation, som Arbejdsskadestyrelsen står i lige nu. Et højtprofileret IT-projekt blev sat i søen i 2008 med det formål at udvikle et nyt sagsbehandlingssystem ved navn PROASK, der skulle hente store rationaliseringsgevinster. 1.000 krav blev stillet op, projektet sendt i EU-udbud, og i 2012 afleverede leverandøren, Steria, et system, der bestod alle de prøver, det skulle.

Alligevel står Arbejdsskadestyrelsen i dag – 164 millioner skattekroner fattigere og mere end fem år senere – med et IT-system, som ikke fungerer, og som har presset økonomien i styrelsen med fyringsrunder og opskruede produktionskrav til følge. Flere fagforeninger klager over, at arbejdspresset i Arbejdsskadestyrelsen nu er så stort, at det skader kvaliteten af sagsbehandling for de skadelidte, og samtidig ser de danske skatteydere ud til endnu en gang at have betalt prisen for en offentlig IT-skandale i millionklassen.

Løfterne var ellers store, da VK-regeringen med beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i spidsen søsatte IT-projektet PROASK. Da pengene til at udvikle projektet blev bevilget i Folketingets Finansudvalg den 2. december 2008, var det blandt andet med argumenter om, at det nye sagsbehandlingssystem til Arbejdsskadestyrelsens ca. 55.000 sager om året ikke kun skulle give »store rationaliseringsgevinster« ved bl.a. at automatisere afgørelser i standardsagstyper, men også »forbedre servicen over for tilskadekomne og øvrige interessenter og højne kvaliteten i sagsbehandlingen«. Alt sammen for den nette sum af 107,9 millioner kroner. Projektet skulle være færdigudviklet i andet halvår 2010 og derefter være klar til brug.

Men sådan er det langtfra gået. Berlingske har kulegravet forløbet omkring PROASK-projektet gennem omfattende aktindsigter med ca. 2.500 siders dokumenter. I dag kan Berlingske afsløre oplysninger om det kuldsejlede IT-projekt, som ikke kun er blevet mere end 50 millioner kroner dyrere end forventet, men også har overskredet tidsfristen med flere år og måske aldrig bliver taget i brug i fuldt omfang. Ifølge en foreløbig rapport fra Deloitte i januar 2014 er det slet ikke »muligt at opnå en effektivitet i sagsbehandlingen på niveau med det nuværende sagsbehandlingssystem«, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) orienterede Folketingets Finansudvalg om den 23. januar i år. Arbejdsskadestyrelsens nuværende system er ellers 23 år gammelt og stammer fra 1991. Det indeholder bl.a. det i IT-sammenhæng nærmest oldnordiske skriveprogram WordPerfect 5.1, som nogle læsere måske husker for hvid skrift på blå baggrund. I den foreløbige rapport anbefaler Deloitte helt at skrotte det milliondyre PROASK-projekt og begynde forfra med udviklingen af et nyt sagsbehandlingssystem til Arbejdsskadestyrelsen.

Investeringen i det forsinkede og fejlramte sagsbehandlingssystem har presset økonomien hos Arbejdsskadestyrelsen, der hvert år behandler omkring 65.000 sager om alt fra stilladsarbejderen, der falder ned fra flere meters højde, til hjemmehjælperen, der får et vrid i ryggen af at vende en sengeliggende ældre, eller den hjemvendte soldat med posttraumatisk stresssyndrom.

Allerede da pengene til projektet blev bevilget i 2008, står det klart, at finansieringsomkostningerne til udviklingen af det nye sagsbehandlingssystem i sig selv vil kræve en effektivisering på 3,5 procent årligt i »de første år« i styrelsen, som der står i det aktstykke, hvor pengene til projektet bevilges i december 2008.

At iværksætte effektiviseringer, før de forventede gevinster fra det nye IT-system begynder at rulle ind, er generelt en opskrift på problemer, påpeger Finn Kensing, professor i IT-Innovation ved Københavns Universitet.

»Hvis man fjerner ressourcerne til at løse opgaverne, så går det da først galt,« siger Finn Kensing.

Produktionskravet i Arbejdsskadestyrelsen bliver skruet op, og ad flere omgange har Arbejdsskadestyrelsen gennemført omfattende sparerunder. Ikke kun fordi antallet af arbejdsskadesager er skrumpet, men også til dels på grund af omkostningerne til at anskaffe PROASK og de manglende effektiviseringsgevinster som konsekvens af forsinkelserne.

»Der er mange forhold, der gør, at vi løbende skal effektivisere. PROASK er en del af det, da det er en del af vores samlede virksomhed,« siger Arbejdsskadestyrelsens direktør, Anne-Marie Vægter Rasmussen, der ikke vil garantere, at nye fyringsrunder ikke lurer rundt om hjørnet på grund af PROASK:

»Det er noget, som i høj grad vil belaste vores økonomi fremadrettet, men der er endnu ikke taget stilling til, hvordan økonomien skal håndteres.«

Allerede nu går den belastede økonomi ud over kvaliteten af Arbejdsskadestyrelsens arbejde, påpeger både Danmarks Lærerforening, BUPL og FTF, som er hovedorganisation for 450.000 offentligt ansatte. Her oplever sagsbehandlerne flere og flere af »sjuskefejl«, som sagsbehandler Jacob Gjedde fra Danmarks Lærerforening udtrykker det.

»Medarbejderne har så travlt, at de ikke kan behandle arbejdsskadesagerne grundigt og samvittighedsfuldt. De er nødt til at forlade sig på samlebåndsarbejde. Derfor sender de for eksempel bare standardspørgeskemaer ud uden at have set på sagens faktiske omstændigheder, og det gør, at spørgeskemaet måske slet ikke passer til sagen. Så kører sagen skævt derfra,« siger Jacob Gjedde.

Et eksempel på en skadelidt, som endte i klemme i Arbejdsskadestyrelsens hurtige afgørelser, var en pædagog i en integreret institution for 1-6-årige, der i august 2011 greb en dreng, som sprang ned fra et puslebord. Hun mærkede et smæld i nakken og fik efterfølgende konstateret en forstuvning i nakken.

Allerede inden pædagogen er blevet raskmeldt, og kun et halvt år efter anmeldelsen af skaden, kom Arbejdsskadestyrelsen med en hurtig afgørelse: Pædagogen havde hverken ret til godtgørelse af varige mén eller ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Fagforeningen BUPL anså afgørelsen for at være forhastet, og herefter gik et længere tovtrækkeri i gang med en stribe klager og nye afgørelser. Samtidig begyndte pædagogen igen at arbejde. Der skulle dog fortsat skulle tages en række skånehensyn til hende, fordi hun f.eks. ikke måtte foretage tunge løft. Først da pædagogen i februar 2012 for tredje gang fik besked om, at hun ikke havde ret til nogen arbejdsskadeerstatning, endte sagen hos Ankestyrelsen, der behandler klager over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser.

Et halvt år senere fik pædagogen medhold i sagen, da Ankestyrelsen i modsætning til Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at pædagogen havde en méngrad på ti procent, og i en ny sag om erstatning for tab af erhvervsevne endte pædagogen med at få vurderet sin tabte erhvervsevne til 20 procent, hvilket i erstatningskroner svarer til omkring 700.000 kr.

I BUPL fortæller faglig sekretær Mette Larsen, at eksemplet langtfra er enkeltstående, men et eksempel på, hvordan forhastet sagsbehandling fører til fejlagtige afgørelser.

»Vi kører flere ankesager end tidligere. Det er kommet efter, at der er indført måltal for, hvor mange sager der skal jappes igennem i Arbejdsskadestyrelsen. Vi har fået en følelse af, at det skal gå så stærkt, at man ikke venter på en afklaring af skadesforløbene, men bare laver prognoseafgørelser. Så skal de mennesker, der er kommet til skade på deres arbejde, igennem ankesager og unødvendigt bureaukrati, før de får den rigtige afgørelse. Det har en enorm effekt for dem, der er syge. Det er uretfærdigt,« siger Mette Larsen.

Også Hans Bøgesvang Riis, der fra februar til september 2013 arbejdede som sagsbehandler i Arbejdsskadestyrelsen, mener, at de øgede produktionskrav betyder flere fejl i sagsbehandlingen. I den store femkantede bygning på ydre Østerbro, hvor Arbejdsskadestyrelsen deler adresse med Danmarks Statistik, fik medarbejderne netop point efter, hvor mange skadesager de kunne lukke hver måned. Ingen så på kvaliteten af arbejdet. Det var i hvert fald Hans Bøgesvang Riis’ opfattelse, og dét, der fik ham til at sige op. Han opfatter PROASK som en af årsagerne til de opskruede produktionskrav.

»Der er ingen tvivl om, at det er gået ud over kvaliteten af sagsbehandlingen. Der blev jo indført en sparerunde som direkte følge af PROASKs kuldsejling. Sagsbehandlere blev skåret væk, og samtidig steg produktionskravene til sagsbehandlerne. Det måtte føre til ringere kvalitet i sagsbehandlingen, og det blev også resultatet. Det var ikke sket, hvis vi havde haft et velfungerende sagsbehandlingssystem og en kompetent topledelse,« lyder det i dag fra Hans Bøgesvang Riis, som har beskrevet problemerne i Arbejdsskadestyrelsen i en kronik i Politiken i november 2013.

Arbejdsskadestyrelsens kuldsejlede PROASK-projekt træder ind i rækken af offentlige IT-skandaler, hvor milliarder af danske skattekroner gennem årene er forsvundet i forsinkelser, overskredne budgetter og kuldsejlede udviklingsprojekter. En rapport fra 2010 lavet en arbejdsgruppe nedsat af Finansministeriet viste, at budgetoverskridelserne på de største statslige IT-projekter alene siden 2001 havde kostet omkring en milliard kroner. I gennemsnit blev projekterne 40 procent dyrere, mens tidsoverskridelserne i gennemsnit var på ca. 75 procent, lød det i rapporten.

Og forløbet omkring PROASK er let genkendeligt fra andre skandaleprojekter, mener de to eksperter i større IT-projekter, som Berlingske har forelagt sagsforløbet for. En af dem er Erik Bonnerup, der anser PROASK for »et skoleeksempel på, hvordan man ikke skal gøre.« Og han har ellers set en del eksempler på kuldsejlede IT-projekter, for udover at være tidligere departementschef i Finansministeriet stod han i spidsen for en arbejdsgruppe, der samlede erfaringerne fra de første offentlige skandaleramte projekter i 2001 med det formål at undgå, at millioner igen og igen skulle tabes på den konto. Indtil videre uden videre held, som han tørt konstaterer.

Han sammenligner PROASK med Rigspolitiets centrale system POLSAG, der blev skrottet i 2012 efter årelange forsinkelser og budgetoverskridelser på flere hundrede millioner kroner. POLSAG, som kort fortalt skulle fjerne bøvlet fra politiets sagsbehandling, var undervejs i otte år og endte med at blive skrottet, fordi det ofte blev ramt af tekniske fejl. Det fik i 2013 Rigsrevisionen til at give en sønderlemmende kritik af både Justitsministeriet og Rigspolitiets styring af projektet.

Morten Korsaa er seniorkonsulent i konsulenthuset Delta, der som godkendt teknologisk serviceinstitut fungerer som uvildig tredjepart, når sådanne udviklingsforløb skal gennemgås, og han mener, at PROASK har fulgt opskriften på en offentlig IT-skandale til punkt og prikke:

»Overordnet er de offentlige IT-skandaler alle meget ens. Der er urealistiske og ikke veldefinerede krav og forventninger. Der er middelmådige kompetencer på begge sider af bordet, og der er en ensidig fokusering på økonomiske styringsparametre. Det er en opskrift på fiasko,« siger Morten Korsaa, der har mere end 20 års erfaring med IT-udviklingsprojekter.

Set udefra kan det virke mærkværdigt, at leverandøren Steria, som står bag udviklingen af PROASK, har levet op til sin kontrakt, når PROASK altså ser ud til at ende på IT-kirkegården. Ved udgangen af 2012 afleverede Steria systemet til Arbejdsskadestyrelsen efter at have bestået en række driftsprøver, hvilket Sterias direktør, Peter N. Østerbye, understreger over for Berlingske.

»Jeg forholder mig til, hvad jeg har leveret, og jeg har leveret, hvad jeg skal i forhold til kontrakten. Og det er godkendt i 2012,« siger han.

Så du mener ikke, at I har ikke begået nogen fejl i den her proces?

»Det mener jeg ikke, at vi har. Vi har leveret det, vi skal i henhold til kontrakten og kontraktens forpligtelser.«

Hvad er så årsagen til, at vi står med et kuldsejlet projekt i dag?

»Det synes jeg, at du skal spørge Arbejdsskadestyrelsen om,« siger Peter N. Østerbye.

I Arbejdsskadestyrelsen er direktør Anne-Marie Vægter Rasmussen heller ikke meget for at placere et ansvar, selv om hun bebuder en kritisk vurdering af forløbet.

»Det har været et langt forløb, og styrelsen har løbende haft rådgivere inde over i form af konsulentfirmaer og Kammeradvokaten, og vi har i hele perioden haft fokus på implementering, selv om der både har været fordyrelser og forsinkelser undervejs,« siger hun.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil nu have forløbet omkring PROASK undersøgt til bunds for bl.a. at finde ud af, hvem der har ansvaret for det kuldsejlede projekt, og det vil være »naturligt«, Rigsrevisionen også undersøger sagen, mener ministeren.

»Det er problematisk i sig selv, at der igangsættes et it-projekt for seks-syv år siden, som måske har vist sig at have spildt en masse penge. Det er dybt problematisk. Det er helt naturligt, at der er interesse for det her. Det er fællesskabets penge, der er blevet brugt,« siger Mette Frederiksen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.