Erhvervsuddannelserne skal være ungdomsvenlige

Hvis flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet, skal de gøres mere ungdomsvenlige, og de unge skal sikres flere kompetencer til at tage en videregående uddannelse, lyder det fra erhvervsskoledirektør.

Der er ikke meget ungdomsuddannelse over at dele klasselokale med folk over 30 og at skulle ud i praktik eller mesterlære efter kun et halvt år på skolebænken. Det mener direktør for Danske Erhvervsskoler Lars Kunov, der gerne ser, at erhvervsuddannelserne nytænkes, hvis de skal være attraktive for de unge.

- Erhvervsuddannelserne skal gøres til et ligeværdigt alternativ til andre ungdomsuddannelser som eksempelvis gymnasiet. Der skal være tid til at være ung, og de unge skal dannes og have tid til at opleve et ungdomsmiljø, for det er alt for naivt at tro, at det er attraktivt for dem at gå i skole i 20 uger for derefter at blive sendt ud til mester i arbejde, siger han.

Lars Kunov foreslår, at man på de tekniske erhvervsuddannelser indfører et basisforløb på et år, der er mere grundlæggende og ikke så fagspecialiseret. På den måde skal de unge ikke allerede som 15-årige tage stilling til, hvad de vil lave resten af deres liv.

Men det er ikke kun de unge, der skal overbevises om, at en erhvervsuddannelse for mange er det rigtige valg - også forældrene skal ændre holdning. En undersøgelse foretaget af YouGov for KLs nyhedsbrev Momentum viser, at knap halvdelen af danskerne foretrækker, at deres barn tager en almen studentereksamen, mens under hver tiende helst ser, at barnet vælger en erhvervsuddannelse.

- Vi har ikke kun tabt kampen om de unge, men også kampen om deres forældre. Forældrene har hørt politikerne sige, hvor vigtigt det er at tage en videregående uddannelse, og så vil de selvfølgelig ikke sende deres barn ind på en ungdomsuddannelse, som de ikke tror, barnet kan komme videre fra, siger Lars Kunov.

Derfor bør man nytænke indholdet i erhvervsuddannelserne, så de i højere grad giver nogle kompetencer i form af blandt andet højere faglighed, som de unge kan bruge som et springbræt, når de skal søge videre på de videregående uddannelser, mener direktøren.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har da også nedsat et erhvervsuddannelesudvalg med repræsentanter for arbejdsgivere og lønmodtagere, der skal styrke erhvervsuddannelserne og faktisk allerede arbejder med en del af de ting, Lars Kunov peger på. Det fortæller Lars Mortensen, der er afdelingschef for Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelse under Børne- og Undervisningsministeriet samt medlem af udvalget.

- Vi arbejder på at give de unge større frihed til at vælge på erhvervsuddannelserne ved eksempelvis at lave et bredere grundforløb det første år, der ikke med det samme bestemmer, om du skal være tømrer eller frisør, siger han.

Udvalget har indtil videre givet deres bud på én vigtig ting, der skal styrke erhvervsuddannelserne, og det er en sikring af praktikpladserne til de unge, men der er lang vej igen, fortæller Lars Mortensen.

- Vi vil derfor også forsøge at adskille de voksne på uddannelserne fra de unge. Det er ikke hensigtsmæssigt, at helt unge på 15-16 år skal undervises sammen med voksne over 30, så vi vil skabe et bedre ungdomsmiljø og en pædagogik, der retter sig mod de unge, siger han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.