Erhvervsorganisationen Dansk Energi øger presset på Venstre i energiforhandlingerne og anviser et kompromis i et forsøg på at samle parterne.
25. januar 2012, 06:00
Udskyd en havvindmøllepark med få år og juster tilskuddet til virksomhedernes grønne omstilling. Sådan lyder elementer i et kompromisforslag, som erhvervsorganisationen Dansk Energi nu bringer i spil under de fastfrosne energiforhandlinger mellem regeringen, Venstre og de Konservative.
Dansk Energi har med frustration betragtet de seneste ugers forhandlinger mellem klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) og oppositionen og opfordrer parterne til at indgå et bredt energiforlig frem mod 2020.
Ifølge Dansk Energi bør det kunne lade sig gøre, hvis VK kommer regeringen i møde og accepterer højere energiafgifter, mens regeringen til gengæld udskyder en del af omkostningerne i sin energiplan.
Regeringen lægger op til at anlægge to nye havvindmølleparker på Kriegers Flak mellem Sjælland og Bornholm og på Horns Rev vest for Blåvandshuk. Selv om det ifølge Dansk Energi vil være »brandærgerligt«, er en måde at nedbringe omkostningerne at udskyde ét af de ambitiøse projekter med få år til 2021 eller 2022.
Uafhængighed af fossile brændstoffer
»Slutmålet, som VK også har tilsluttet sig, er, at vi skal være helt uafhængige af fossile brændsler i 2050. Derfor skal der ske noget fra 2020 og frem. Vores forventning er, at Horns Rev er billigere at bygge, fordi man kender havbunden. Den samlede omkostning kan bringes ned, hvis man tager Horns Rev først og venter med Kriegers Flak,« siger direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard.
Regeringen har senest barberet en milliard kroner af sit energiudspil, der nu vil pålægge borgere og virksomheder udgifter for 4,6 milliarder kroner i 2020. Men nu må de borgerlige partier kvittere ved at opgive deres ultimative krav om, at afgifterne kun må vokse med tre milliarder kroner, lyder det fra Dansk Energi.
»Nu har regeringen smidt noget på bordet, og så håber jeg, at den sidste bro kan bygges mellem parterne. Det vil sige, at Venstre skal give sig på pengene,« siger Lars Aagaard.
Også Dansk Industri efterlyser et kompromis, hvor begge parter bøjer sig samtidig med, at der tages hensyn til konkurrenceudsatte erhverv. Efter regeringens seneste udspil er der ikke nogen synderlig forskel på de to udspil for erhvervslivet, mener direktør i Dansk Industri Tine Roed.
»Vi kan støtte begge udspil, fordi det er en grøn omstilling, og fordi vi også ved, at energi-priserne forventeligt vil være stigende. Så det er jo ikke en mulighed ikke at gøre noget,« siger Tine Roed.
Trods opfordringen fra erhvervslivet ønsker Venstre og de Konservative ikke at diskutere indholdet af energiaftalen, før regeringen lægger op til at sænke afgifterne yder-ligere.
»Vi vil på nuværende tidspunkt ikke forholde os til enkelte elementer i det oplæg, som vi har bedt regeringen om at komme med,« siger energiordfører Mike Legarth (K).
Også Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt, holder fast i grænsen på tre milliarder kroner.
»Forbrugerne rammes meget, meget hårdt med det udspil, der er kommet fra regeringen med omkostninger op i nærheden af 2.000 kroner for almindelige husstande om året,« siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra energiminister Martin Lidegaard.

































