... er en mulighed, der aldrig omtales i Danmark. I alle de skoler og uddannelsesinstitutioner jeg har gået i i Danmark, har prædiken været: Nu skal i blive dygtige, så I kan gå ud og få et arbejde - hos nogle andre, forstås. Jeg har ALDRIG hørt en dansk underviser foreslå sine elever, at de skulle dygtiggøre sig fordi de skulle gå ud og starte deres egne virksomheder! Og her ligger den største del af hunden begravet (fra hovedet og ned til og med maven). Hvorfor i Himmelens navn indprenter vi den ide i de unge mennesker, at første prioritet er at arbejde for andre, og anden prioritet er at lade sig forsørge næsten lige så godt af andre, hvis plan A ikke lykkes?

Derefter kommer staten (i den seneste tid er det store S skrumpet) ind og fratager de få ( alt for få) den naturlige glæde ved at drive sit eget med tæppebombardementer af gratis statistikker og anden gratis og unødvendig dokumentation. Man skal virkelig være stædig for at gide at drive virksomhed i Danmark. Og skulle det så endeligt - på trods af alle ods - lykkes at få en succesrig forretning op at stå; tja, så har man sgu nok stjålet eller snydt sig til det. I USA f.eks. (men kun et eksempel af virkeligt mange lande) er det helt fint at søsætte sit eget, og lykkes det, ja så klapper folk. Den ånd kunne danskere profittere af at annektere!

... sammnhæng er, at alle politikere kommer fra enten det offentlige system eller som studerende indenfor bestemte studier.

Politikerne af i dag, har ingen vane at tænke anderledes end man gør indenfor det offentlige.

Politikerne af i dag, har kun for et fåtal (i hvert fald for Folketingspolitikerne) været beskæftiget i det private erhvervsliv, og har prøvet de daglige udfordringer, f.eks. kapital.

Det kan da godt være politikerne snakker finanslov og alle mulige besparelser, men de mærker det ikke personligt på egen bankkonto - et distanceret problem.

Politikerne af i dag, har ingen risiko ved de beslutninger der skal tages - de har lige forhøjet deres egen løn med ca. 5% - de har eftervederlag for sig selv og børnene (hvorfor børnene) - de har pensionsordninger og mange for livstid (årlige pensionsordninger der overstiger en god løn i det private erhvervsliv).

Politikerne af i dag, løber ingen risiko ved dét de beslutter - alle er de højt hævet og deres dagligdag upåvirket af resultaterne af deres beslutninger.

han holder hellere ikke 6 ugers ferie. Men vilkårne for at drive små virksomheder (det er her det hele begynder) er meget svært. Ingen banker vil låne ud til den selvstændige, skattesystemet gør det umuligt selv at sparer op. Sæt selskabsskatte i nul og opkræv udbytte skat - selv mellem koncern forbundne selskaber. Så penge kan blive i virksomheden og arbejde videre.
At vi skal have en billigere offentlig sektor er helt klart et hovedelement, men det tør man ikke tale om.

Det er hørt, men bliver det også "hørt" ude på arbejdspladserne. Den "almindelige lønmodtager/borger" uden nationaløkonomisk uddannelse BØR kunne forstå at vi ikke kan arbejde MINDRE og stadig TJENE MERE end borgere i den omkringliggende Verden. Det er mig uforståligt at man ikke - som almindelig forbruger - trækker en lige linie mellem f.eks. krise og fyringer på B&O og så det forhold at man selv lige har købt en asiatisk produceret OG udviklet DVD afspiller til 299,- og at man aldrig ville drømme om at betale 5.000,- for et tilsvarende dansk produceret DVD afspiller.

Gruopvækkende læsning ! Intet mindre ! Et par rædselsfulde personager, som begge svømmer i penge ...gud fader bevares. Er det den danske "åndselite" ? Men OK de har sgu rygklapperne nok - desværre !

Der er et par elementer i ovenstående artikel, som måske kræver en kommentar.
Flexecurity-modelle, som vi alle var så stolte af, gik ud på, at da det ikke var nogen økonomisk katastrofe at blive arbejdsløs, kunne vi have et meget fleksibelt arbejdsmarked.
Rimelige dagpenge og efteruddannelsesmuligheder sikrede, at arbejdsmarkedet fungerede gnidningsløst.
Der var tale om en social kontrakt mellem arbejdsgivere, arbejdstagere og samfundet.
Den kontrakt er gennemhullet i dag, fordi dagpengeperioden er sat ned, optjeningsretten er sat op, uddannelsesmulighederne er forringet og de arbejdsløse får at vide, at de er andenrangs mennesker.
at en person som Mads Clausen får medicintilskud kan umiddelbart lyde dumt, men de af os, der kan huske cirkusset omkring "socialindkomsten" i sin tid kan godt huske, at det var billigere at dele ud til alle, og så kræve lidt mere ind i skat end at sortere.
Vi har valgt, at områder som sundhed, uddannelse, arbejdsløshedsdagpenge, folkepension og ældrepleje, daginstitutioner mv. financieres af fællesskabet.
Det er der 2 grunde til. den ene, at det er ting, der bør være til rådighed for alle uanset indkomst for bl.a. at sikre den sociale mobilitet; den anden, at de er billigere end via forsikringsordninger m.v.
I følge OECD koster det amerikanske sundhedssystem, der har samme kvalitetsgrad som det danske ifølge WHO 70% mere pr indbygger end det danske, og da kun 85% af befolkningen er omfattet af det, er det reelt 82% dyrere end det danske målt pr dækket person.
De udgifter, vi i Danmark dækker via skatterne, forsvinder ikke, hvis vi ikke betaler skat; de skal bare betales til forsikringer i stedet, eller også skal nogle mennesker (som regel de fattigste) have en drastisk forringet levestandard for at de, der har mere end tilstrækkeligt skal have endnu mere.
Jeg er enig i, at vi skal gøre mere for at opmuntre entreprenørånden og for min skyld kan vi godt droppe et par helligdage eller øge årsnormen fra de nuværende 1680 timer til 1700, men vi skal fastholde, at et velfungerende velfærdssystem er garanten for social ro og en følelse af, at vi alle tilhører det samme samfund.

Det offentlige fylder alt for meget i danskernes hverdag. Skatte indtægterne forvaltes for dårligt. Investeringerne i IT er katastrofalt mislykkedes (digital tinglysning, Rejsekortet osv). IC4 tog? Afgifter og skatter som er helt ude af trit med hvad man betaler i vores nabolande. At det koster arbejdspladser og medfører stærkt øget grænsehandel er politikerne bedøvende ligeglade med. Vejen frem er at sænke det samlede skattetryk så det kommer under 50%. Vi kan ikke leve af at klippe hinanden!

... når Danmark stopper med at betale 15 milliarder (15.000 millioner) til FN. Jeg kan ganske enkelt ikke acceptere, at når riget fattes penge og der skæres dratisk i velfærden - bl.a. hospitaler og ældrepleje - at politikerne er så flabede at de tillader sig at sende skatteborgernes penge udenlands. Det tangerer landsforræderi.

... er en mulighed, der aldrig omtales i Danmark. I alle de skoler og uddannelsesinstitutioner jeg har gået i i Danmark, har prædiken været: Nu skal i blive dygtige, så I kan gå ud og få et arbejde - hos nogle andre, forstås. Jeg har ALDRIG hørt en dansk underviser foreslå sine elever, at de skulle dygtiggøre sig fordi de skulle gå ud og starte deres egne virksomheder! Og her ligger den største del af hunden begravet (fra hovedet og ned til og med maven). Hvorfor i Himmelens navn indprenter vi den ide i de unge mennesker, at første prioritet er at arbejde for andre, og anden prioritet er at lade sig forsørge næsten lige så godt af andre, hvis plan A ikke lykkes?

Derefter kommer staten (i den seneste tid er det store S skrumpet) ind og fratager de få ( alt for få) den naturlige glæde ved at drive sit eget med tæppebombardementer af gratis statistikker og anden gratis og unødvendig dokumentation. Man skal virkelig være stædig for at gide at drive virksomhed i Danmark. Og skulle det så endeligt - på trods af alle ods - lykkes at få en succesrig forretning op at stå; tja, så har man sgu nok stjålet eller snydt sig til det. I USA f.eks. (men kun et eksempel af virkeligt mange lande) er det helt fint at søsætte sit eget, og lykkes det, ja så klapper folk. Den ånd kunne danskere profittere af at annektere!

Desværre er der ikke ret mange iværksættertyper (entrepenører er vist sådan nogen, der bygger huse) i Danmark.

Alle danskere har 1 stemme. Hovedparten er danskerne får flere penge fra staten, end de bidrager med. Hvis man vil have magten i dansk politik, er man nødt til at lefle for dette flertal. Det har de seneste tre statsministre uanset deres partiprogrammer (og bøger om minimalstaten) vidst og været villige til, og det vil ikke ændre sig, før kassen er HELT tom.