Er en million på forsørgelse for mange?

Op mod en million danskere i den arbejdsdygtige alder er på offentlig forsørgelse. I 1970 var tallet godt 200.000. Er der tale om en god eller en dårlig udvikling? Berlingske har spurgt økonomer og politikere.

I 1970 var godt 200.000 personer i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse. I 1995 var dette tal steget til næsten en million.
I 1970 var godt 200.000 personer i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse. I 1995 var dette tal steget til næsten en million.

»Færre danskere skal forsørges af det offentlige, og flere skal forsørge sig selv,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale.

Dette er tilsyneladende ikke så ligetil.

I hvert fald skal man ikke kigge længe på figuren nederst i artiklen for at bemærke, at Danmark har forandret sig grundlæggende de seneste 45 år.

I 1970 var godt 200.000 personer i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse, og der var ikke så mange ordninger at være på. I 1995 var dette tal steget til næsten en million, og der har det med visse udsving ligget siden.

Kurven, som Dansk Arbejdsgiverforening har udarbejdet, viser således en firedobling af modtagere af offentlige ydelser siden 1970.

Så måske er den danske model ikke særligt fleksibel – det er lettere at placere personer på forsørgelse end det modsatte, når konjunkturerne vender. Spørgsmålet er så, om figuren udtrykker en god eller en dårlig udvikling? Berlingske har vist den til tre økonomer, to politikere og en forbundsformand.

Jacob Jensen (V) finansordfører:
»Perioden svarer til min levealder, 45 år. Politisk har vi valgt at omsætte den fremgang, vi har haft, til forskellige ydelser, og det kan jeg godt stå på mål for et stykke hen ad vejen. Når der har været højkonjunktur, har vi helt klart ikke været gode nok til at få folk i job. Der har været små dyk, men langt fra så store som man kunne ønske sig. Vi bliver nødt til at have et benhårdt fokus på, at det skal være mere attraktivt at være med og mindre attraktivt at stå udenfor, ellers kan samfundsmodellen ikke overleve – det må være den klare konklusion. Det er et meget højt niveau, vi er på, og med den demografiske udvikling, vi er oppe imod, så er vores model under pres. Reformer kommer til at stå på de næste mange år – man kan ikke bare sige, at nu har vi lavet en reform af kontanthjælp og førtidspension og så sætte flueben nedefter.«

Mads Lundby Hansen, cheføkonom CEPOS:
»Der kommer nye ordninger til, førtidspension i 70erne, arbejdsløshed og flere på dagpenge, orlovsordninger, og en meget stor udbygning af velfærdsordningerne generelt. Selv om der har været gennemført reformer, har de ikke været tilstrækkelige. Antallet af borgere på offentlig forsørgelse ligger ganske konstant fra 1995 og frem, og dette er meget bemærkelsesværdigt. Der er desuden 330.000 unge på SU, som ikke er medtaget i figuren. Man kan og bør gennemføre langt flere reformer. Nogle økonomer mener, at politikerne ikke har flere lavthængende frugter at plukke. Men det er der fortsat – man kan for eksempel afskaffe efterlønnen. Jeg savner den dagsorden blandt politikerne i Folketinget.«

Erik Bjørsted, chefanalytiker i AE-Rådet:
»Vi udbyggede velfærdssamfundet i 60erne og 70erne ved at give mulighed for forskellige former for overførselsindkomster, hvis man af den ene eller anden grund ikke havde et arbejde. Vi gik fra et samfund, hvor man skulle klare sig selv, hvis ikke der var arbejde at få, til et samfund, hvor der var hjælp at få. Den alvorlige krise i 80erne skubbede flere væk fra arbejdsmarkedet. Man skal dog huske, at vi har en af de højeste beskæftigelsesfrekvenser i Europa. Potentialet for drastiske fald i kurven var bedre i midten af 90erne, hvor en større del var almindeligt arbejdsløse. I dag er dem, der er tilbage i gruppen af overførselsmodtagere, i høj grad personer, der har andre problemer i livet end arbejdsløshed.

Majbrit Berlau, formand, Dansk Socialrådgiverforening:
»Arbejdsmarkedet er blevet mere råt, og der er kommet flere ordninger. Og så har vi i Danmark den grundholdning, at det ikke er værdigt at leve på familiens nåde. Som udgangspunkt er det vigtigt, at vi hver især har en egenindtægt af en eller anden størrelse med henblik på at sikre værdighed. Tidligere forsørgede familierne i højere grad sig selv. Målet er fortsat selvforsørgelse, men man kan diskutere, hvor godt det er lykkedes. Jeg har stor tiltro til, at det kan lykkes at få tallet ned, men det kræver bedre samarbejde mellem jobcentre og erhvervsliv, et mere rummeligt arbejdsmarked og en forenkling af reglerne i beskæftigelseslovgivningen, som i dag er underlagt et kontrolregime.«

Torben M. Andersen, tidligere overvismand:
»Antallet af beskæftigede i Danmark er højt internationalt set. En væsentlig forskel er, at personer i Danmark uden beskæftigelse typisk vil være berettiget til en offentlig ydelse, mens dette i langt mindre grad er tilfældet i andre lande. Efter reformerne i 90erne er ydelser direkte knyttet til beskæftigelse og ledighed – altså de øverste lag i figuren – faldet. Vi har hér klart været i et forløb, hvor problemer på arbejdsmarkedet slog igennem på antallet af overførselsmodtagere. Der er gennemført en række reformer – faktisk er stort set alle offentlige ydelser reformeret de senere år – så der må forventes et fald i årene fremover.«

Benny Engelbrecht (S) finansordfører:
Der er ganske mange i denne gruppe af forsørgede, som vi af naturlige årsager ikke kommer til at røre så meget ved – borgere på pension eller uddannelse. Vi skal fokusere på dem, der er i stand til at tage et arbejde, så de ikke er på passiv forsørgelse. Men er man for eksempel kommet slemt til skade og er uarbejdsdygtig, så giver det sig selv, at dette ikke er relevant at tale om. Flygtninge, som kommer hertil, skal hjælpes i gang, og dette kan også gælde for nogle unge kontanthjælpsmodtagere, men tallet kan ikke komme væsentligt ned. Ser man på den kontanthjælpsreform, regeringen netop har gennemført, så er det et mikroskopisk antal, man får flyttet, i forhold til, hvor voldsom en reform der er tale om.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.