Er du syg - eller ramt af en modediagnose?

Stadig flere fysiske tilstande opfattes som behandlingskrævende sygdomme blandt patienter og læger. Ofte er der dog blot tale om stærkt markedsførte såkaldte modediagnoser.

Modediagnoser kan få danskerne til at indtage mere medicin end nødvendigt.
Modediagnoser kan få danskerne til at indtage mere medicin end nødvendigt.

Har en kvinde ikke lyst til sex, må der var noget galt med hende, så hun bør behandles. Og har en skoledreng svært ved at sidde stille i timerne, falder mistanken hurtigt på ADHD. Også han skal medicineres.

Masser af mindre alvorlige diagnoser er blevet hvermandseje i det moderne samfund, og hvor lægerne førhen primært har diskuteret, hvilken medicin der var den rette at behandle patienterne med, er et nyt punkt dukket op på behandlernes dagsorden. Nemlig om de overhovedet skal behandle patienter med en særlig type diagnoser. En række lidelser er nemlig efterhånden blevet "modediagnoser", selv om der er tale om almindelige tilstande som appelsinhud, kvindens overgangsalder og mænds skaldethed, fortæller Søren Brostrøm, enhedschef i Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen.

»Modediagnoser dækker også over det, man tidligere kaldte for risikofaktorer, men som nu er ved at blive selvstændige sygdomme. Det gælder for eksempel let forhøjet kolesteroltal og lidt for højt blodtryk og nedsat knogletæthed,« siger Søren Brostrøm, der også peger på syndromer som ADHD, uro i benene, nattetisseri og kvinders manglende sexlyst som nogle af de nye modediagnoser.

Tirsdag diskuterede repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, lægemiddelindustrien, patienter, politikere behandlerside og Forbrugerrådet, hvorvidt modediagnoserne er udtryk for, at danskerne tidligere har været underbehandlet, eller om der i dag sker en overdiagnosticering.

»Vi diskuterede, hvem der har ansvaret for denne her udvikling. Er det lægemiddelindustrien, fagfolk, patientforeninger, politikerne eller medierne? Men svaret er, at det er nok alle aktørerne, der har et ansvar,« siger Søren Brostrøm. 

Forbrugerne vil behandles

Sygdommene markedsføres blandt andet af lægemiddelindustrien på hjemmesider som neglesvamp.net. Men også patientforeninger er med til at fremme modediagnoserne. For eksempel har ADHD-foreningen en bus, der kører landet rundt med en slags rullende informationskontor.

»Problemet er, at lægemiddelindustrien er med til opfinde nogle sygdomme, og budskabet til forbrugerne er, at de bør bede deres læge om medicin. Men ved mange tilstande eller symptomer om man vil, er der rigtig mange andre ting, man kan gøre, før man skal gå i gang med medicinsk behandling. Det kan være, at vi skal motionere, spise anderledes eller gør noget andet. Så industrien er med til at skabe et behov for medicin, som måske slet ikke er der,« siger Sine Jensen, sundhedspolitisk seniorrådgiver, Forbrugerrådet.

Hun peger også på, at forbrugerne har et ansvar for udviklingen. Når de føler sig en smule ramt på helbredet, forventer de, at deres læge iværksætter en eller anden konkret behandling. Det skyldes ikke mindst den massive påvirkning vi udsættes for i alle medier om, hvordan vi selv kan forbedre vores sundhed og vi gentagne gange bliver opfordret til at handle, forklarer Sine Jensen:

»Vi føler, vi er syge, vi går til lægen, og så vil vi jo gerne gå derfra med en recept. Og vi bliver nærmest irriterede, hvis vi går til lægen med vores syge unge, og så får at vide, at det er en virus, der skal gå over af sig selv,« siger hun.

Forbrugerrådet vil have en strammere lovgivning på lægemiddelområdet, så industrien selv ikke har mulighed for at promovere lidelser som behandlingskrævende sygdomme på hjemmesider, der udpeger særlige præparater til behandling af lidelserne.

»Og uvildig information om netop forebyggelse og lægemidler er afsindig vigtig, hvis forbrugerne skal kunne navigere i junglen af gode råd om forebyggelse,« siger Sine Jensen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.